Alderdomshjemmet/Plejecentret ”Solvang” igennem 50 år.
I gamle dage havde ældre mennesker helt andre livsbetingelser, end dem vi ser i dag; i Vadum sogn som var et udpræget landbrugssamfund, var det skik, at forældrene kom til at bo til aftægt hos den af børnene som overtog gården/husmandsstedet, (d. v. s. de fik et par værelser i den ene ende af beboelsen, og fortsatte vel stadig med at hjælpe til med arbejdet på gården), og de der ikke var sådan stillet, at de kunne sidde i aftægt, de endte med at bo på fattiggården, en kummerlig tilværelse hvor de kun fik det mest nødvendige for at overleve.
Omkring 1930 blev Vadum Fattiggård nedlagt, det sociale system havde udviklet sig således, at fattiggårdene ikke var nødvendige. Behovet for en form for ældreboliger, med pleje og omsorg var der dog stadig, og det blev så afhjulpet ved at bygge alderdomshjem.
Alderdomshjemmet ” Solvang”
Allerede i 1956 blev der i Vadum nedsat et udvalg, som skulle prøve at etablere et alderdomshjem på privat initiativ, samtidig med at Vadum sogneråd havde købt en grund dertil; arealet var erhvervet samtidig med at man havde købt til det nylig opførte kommunekontor.
Udvalget foranstaltede de følgende år husstandsindsamlinger, men der kom først rigtig gang i tingene i 1958, da sognerådet med sognerådsformand Aage Rasmussen i spidsen bevilgede penge til byggeriet.
Byggeriet startede i 1958, og blev fuldført i starten af 1959. Murerarbejdet blev udført af murermester Søren Jensen og prisen på den færdige bygning blev 320.000 kr., men det var uden inventar og udsmykning.
Pengene som udvalget under ledelse af gdr. Kristian Østergaard, Haldager havde indsamlet de foregående år, skulle nu bruges til inventar og udsmykning, og for at supplere midlerne blev der afholdt basar på Vadum kro.
Selve placeringen af alderdomshjemmet synes i dag centralt, men den gang var der flere af de ældre som syntes at det var langt ude på landet, og så lå det lige op ad sognefoged Anders Larsens mødding.
I det gamle ordensreglement fra 1959, optog alderdomshjemmet, aldersrentemodtagere der var så svagelige eller svækkede, at de ikke kunne bo for sig selv, eller anbringes i privat pleje.
Stuerne var på ca.
Der var plads til 20 ældre på hjemmet, men alle pladserne blev ikke belagt med det samme, i stedet blev nogle af værelserne brugt til lærere ved den nye centralskole, men i 1965 udtalte daværende leder Anna Hansen til avisen, at man havde fuld belagt af ældre beboere.
Personalet bestod fra starten af en bestyrer og 2-3 unge piger; der var en lejlighed til bestyreren, og pigerne havde ligeledes værelser på hjemmet.
Dagliglivet på Solvang
Solvangs første bestyrer var Karen Christensen, som dog kun var på hjemmet i 1 år, dernæst blev Anna Hansen ansat, og hun kom til at præge alderdomshjemmet de næste 23 år.
Nu afdøde Anna Hansens mand, Jørgen har i en erindringsbog fortalt følgende:
Vi flyttede ind på alderdomshjemmet 1. oktober 1960, og det blev vores hjem de næste 10 år; der var 18 beboer der, så der var meget at se til. Til at begynde med var der 2 piger, der hjalp til i dagtimerne, men blev der et eller andet med en af beboerne om natten, var det Anna, der måtte våge, have sendt bud efter lægen, eller hvad der nu skulle ske. Lægen hed Børge Mølgaard og boede lige overfor hjemmet; han var altid villig til at komme, hvad enten det var nat eller dag.
De første år var det også Annas job at sørge for køkkenet, hvor man naturligvis lavede mad til beboerne. Senere blev der ansat en fast kokkepige og en nattevagt.
Vi var jo på hjemmet døgnet rundt, og de ældre blev en del af vores hverdag. Jeg husker bl .a. at vores datter, Anne Marie som er født i 1964, en gang var forsvundet. Vi ledte længe efter hende og fandt hende så sovende – i sengen hos Martine, en af beboerne. Hun fik måske et helt specielt forhold til de ældre. Hun var jo en lille pige. Og de ældre kunne ikke stå for hendes charme og forkælede hende nok lidt.
Juleaften på hjemmet var også speciel. De af beboerne, der ville i kirke, blev kørt derop, og når de var tilbage igen, spiste vi sammen med alle dem, der holdt jul hos os. Dansede om juletræet, sang julesalmer og sange, og vore børn var nisser, som delte pakker ud.
Når det så var overstået, gik vi ind til os selv og fortsatte julefesten under private former
.
I 1970 valgte Anna Hansen og hendes mand, at flytte til en villa i Vadum, og lejligheden blev omdannet til terapi. I terapien blev der udført omsorgsarbejde, med beboere på Solvang og ældre mennesker fra byen under ledelse af Anna Hansen og Anna Vestergaard fra Haldager.
Det var ligeledes i 1970, at Vadum kommune blev sammenlagt med Aalborg kommune, det fik også stor betydning, fordi visiteringen nu foregik i Aalborg, og derved kom der beboere fra hele kommunen.
I 1972 udtalte Anna Hansen til avisen, at forholdene var meget ændret i løbet af de 12 år hun havde været leder; bl. a. var gennemsnitsalderen for beboerne steget fra 75 år til 85 år, og ud af 20 beboer var der nu 5 som skulle mades og klædes på; det havde så medført, at der nu var 13 ansatte, dog var en del af dem på deltid.
I 1980 skete den første udvidelse/ renovering. Der blev bygget en kombineret opholdsstue og terapi i forlængelse af den oprindelige bygning. Den gamle opholdsstue blev ombygget til et tidssvarende køkken; man ansatte en økonoma, og begyndte desuden at lave mad til nogle hjemmeboende pensionister.
Desuden blev der installeret elevator.
I takt med at plejetyngden også ændrede sig, blev der ansat mere personale, og der blev fast aften og nattevagt. Nu var det ikke længere alderdomshjem, men plejehjem.
Anna Hansen havde været leder af Solvang siden 1960, men som før omtalt var plejebehovet vokset meget igennem årene, og man krævede efterhånden, at lederen havde en uddannelse som sygeplejerske, og derfor valgte hun at gå af som bestyrerinde for hjemmet i 1983.
Ny bestyrer blev Rita Nielsen, som blev i sin stilling indtil 2005, og hun kom de næste mange år til at præge hjemmet, ligesom hendes forgænger havde gjort.
Gavlkunst.
I 1984 mente man, at tiden var inde til at udsmykke gavlen ud mod Søndermarken. Kunstværket er lavet af kunstneren Agnete Brittasius fra
Frederikshavn, og blev bevilget plejehjemmet gennem Kommunernes Kunstfond. Kunstværket er et stiliseret træ med blomster og blade.
Op gennem 1980erne udviklede tendensen sig, med at hjemmeboende pensionister kom på plejehjemmet. Man deltog i møder, lavede håndarbejde, snakkede eller hvad man nu havde lyst til.
Der var efterhånden brug for større lokaler, og i 1990 tog daværende socialrådmand Henning G. Jensen det først spadestik til en 100m2 tilbygning, som skulle huse et aktivitetcenter.
Aktivitetscentret.
I 1991 kom der nye regler for brug af aktivitetscentret, og der blev oprettet et centerråd, bestående af pensionister fra Vadum. Centerrådets opgave er at imødekomme ønsker, og selv finde muligheder til aktiviteter på Solvang. Der har i årenes løb været mange forskellige, her skal blot nævnes nogle, gymnastik, seniordans, vandgymnastik, glasslumpning, arbejde med stenslibning, madlavning, og EDB for ældre.
Til at styre alle disse tiltag er der ansat en aktivitetsleder, som de sidste mange år har været Anne Marie Christensen.
Foruden de kursusprægede tiltag afholder centerrådet også foredrag og underholdningstilbud, der er bl.a. tradition for høstfest og julefest, hvor der er spisning med efterfølgende dans på programmet.
Aktivitetscentrets lokaler bliver ligeledes brugt af Vadum Efterløns og Pensionistklub, foreningen arrangerer bl.a. foredrag og bankospil, og afholder også deres fester her.
Den store ombygning.
Selv om der var sket tilbygninger i årenes løb, så var værelserne stadig de samme, derfor besluttede man i 1997,at foretage en større ombygning og modernisering. Det startede med, at Aalborg Kommune solgte plejehjemmet til boligforeningen ”Lejerbo”.
”Lejerbo” stod for om/nybygning, købte et par nabogrunde og udvidede samtidig med 10 pladser for demente.
Da det var en meget omfattende ombygning, var man nødt til at skulle genhuse beboerne et andet sted; nogle af de ansatte havde vel nærmest som spøg foreslået Flyvestationen, idet der ikke var så mange soldater der længere. Man arbejdede videre med ideèn, og ved bl.a. socialrådmand Birgit Ekstrøms hjælp og velvillighed fra Flyvestationens ledelse, indgik man en alliance, som næppe er set andre steder i landet; i slutningen af 1997 flyttede de 16 beboere fra Solvang sammen med personalet ud på Flyvestation Aalborg.
Indkvarteringen varede ca. 1 år, og hvis man skal tro talerne ved hjemsendelsen i november 1998, havde det været en positiv oplevelse for alle parter, dog nævnte oberst Carsten Schultz i sin tale en enkelt situation, hvor begivenhederne var ude af kontrol; en ældre mand fra Vadum var cyklet ud på Flyvestationen, for at besøge en af beboerne, men da han skulle hjem, var han faret vildt. Historien endte godt, militærpolitiet fandt ham cyklende i nærheden af startbanen og hjalp ham selvfølgelig hen til hovedvagten.
Oberst Carsten Schultz var en af talerne ved indvielsen
I november 1998 stod et helt nyt ”Solvang” klar til indflytning, beboerne fik dejlige lejligheder, personalet gode arbejdsforhold, dog var køkkenet til manges skuffelse blevet nedlagt og i stedet blevet erstattet af en cafe` med anretterkøkken.
Det er stadig Aalborg kommune, der står for visitationen til lejlighederne og driften af hjemmet, men beboerne bor på lige vilkår med andre i boligselskabet m.h.t. indskud og lejekontrakt.
Hjemmeplejen og hjemmesygeplejerske fik lokaler i det nye Solvang, så nu kan man med rette kalde det for et plejecenter.
Lederskifte.
Siden Rita Nielsen i 2005 valgte at forlade stillingen som plejehjemsleder, har der været 3 korte ansættelser, først var Connie Holmgren ansat ca. 2 år, dernæst var Berit Olesen ansat et halvt år, inden den nuværende leder Gitte Østerlien overtog.
I 2007 blev der foretaget endnu en tilbygning, idet demensafdelingen ”Birkebo” og ”Solvang” blev forbunden af en overbygget gang, som samtidig virker som en flot veranda, hvor beboere og gæster kan sidde og nyde den smukke vandskulptur.
Kilder:
”Fra mindernes bog” af Ernst Søgaard
”Vadum sogn gennem 100 år”
Redigeret af Vadum Lokalhistorisk Arkiv
Luftfoto af Vadum Kommunekontor, med nyopførte Solvang i baggrunden, længst væk ses Vadum Centralskole-1959
