1. Sognet gennem tiderne
Link til kort over Vadum Kommune
Vadum sogn, Vadum kommune, omgives af Sulsted, Hvorup og Lindholm sogne, Limfjorden, Hjørring amt (Gjøl sogn i Hvetbo herred)Samt Aaby og Biersted sogne. Langs østgrænsen løber Lindholm å, mens grænsen til Hvetbo herred samt Aaby og Biersted sogne.Langs østgrænsen løber Lindholm å, mens grænsen til Hvetbo herredPå et stykke dannes af Rye å. Sognets centrale dele er de to fladeYoldia»øer«, hvorpå Vadum, henholdsvis 0. og V. Halne ligger. Disse jævne flader hæver sig kun 3-4 m over de omgivende litorinaflader fra Stenalderen, og den ældre bebyggelse følger nøje den bugtede grænseflade mellem de to niveauer. Også mindre yoldia»øer« og strandvolde har tiltrukket den ældre bebyggelse. Jorderne er overvejende sandede, men ellers ret frugtbare. Af skove findes Brorholt skov og Bjørumgard Skov, begge på litorinafladen. Gennem sognet gik jernbanen Aalborg-Fjerritslev-Thisted, med Vadum station, og hovedvej 17. Aalborg lufthavn (Flyvestation Aalborg) strækker sig ind i sognets sydøstligste del.Vadum sogn udgør én sognekommune og et pastorat under Kær herreds provsti, har samme tingsted og hører under samme kreds som Aalborg Frue landsogn.Sognet udgør 5. udskrivningskreds, 446. lægd og har sessionssted i Nørresundby.Vadum kommunes areal udgør 4287 ha (1955).Indbyggerantal fordeler sig gennem årene således: 1668: ca. 650 ind-byggere,1801: 635 indbyggere1850: 1268 indbyggere1901: 1804 indbyggere1930: 1771 indbyggere1955: 1917 indbyggere1970: ca. 2400 indbyggere.2009: 2944 indbyggere i Vadum SognI sognet findes byerne: Torpet, 1472 kaldet Torrup, i 1664 kaldetWadums Torp, jorderne udskiftet 1801, beliggende Vadum kirke, præstegård. Torpet skole (nu nedlagt) og trinbræt (nu nedlagt).Vadum, 1356 kaldet Wadum og 1408 Wathom, udskiftet 1801, ligeLedes Østerhalne, i 1250 kaldet Halnæ, i 1408 Sunderhalnæ, i 1540 Østerhandle.Haldager, skole (nu nedlagt), forsamlingslokale.Ved den tyske besættelsesmagts foranstaltning nedlagdes hele Vadum by og er derefter navnemæssig sammensmeltet med Østerhalne, således at Østerhalne-navnet ikke mere bruges, men at byen nu kaldes Vadum.Østerhalne, nu kaldt Vadum, har fået andel i den udvikling, der byggemæssigt og trafikmæssigt har præget mange stationsbyer i ”efterkrigstiden; der findes nu :(1970) kro, brugsforening, foderstofforretning, andelsmejeri (opført 1889), Vadum Sparekasse, Vadum Bank, missionshus,foruden købmænd, murere, tømrere, snedkere, læge og dyrlæge, vaskeri samt flere mindre handlende, endvidere Vadum centralskole (opført 1959), bibliotek (oprettet 1879, nu 3000 bind), kommunekontor, fjernvarmecentral, telefoncentral, sygekasse, fritidscenter med sportshal,svømmehal, skydebaner og foreningslokaler samt ungdomslokaler og klublokaler.Af industrier i kommunen findes bl. A. Coca Cola, Nordjydsk MøbelVærk, Hasseris Bryggeri, madrasfabrik,bladfordelingscentral samt flere større værksteder.Byens største arbejdsplads er Flyvestation Aalborg.Vadum sogn var altid et af egnens betydeligste og – i alt fald i gamle dage – et af egnens folkerigeste sogne.Vadum sogn var det fornemste, thi mange af bønderne var selvejere.Medens næsten alle i de andre sogne var fæstebønder under kronen, adelen eller kirken.Her boede (Fogedgården) Kjar herreds fogeder i ca. 250 år, fra ca.1440 til 1684. Det var den berømte Kjærulf slægt.Som regel boede også tingskriveren her i sognet – også en selvejer – eller en af kronens bønder.Fra disse gamle slægter: Kjærulf, Blok (Vesterhalne), Roed (Torpet),Steen (V. Halne Østergård), Mørk (Bjørum, Bundgård), Munk (Torpet),Dall (0, Halne Søndergård) nedstammer Vadum folk.Sognets sidste selvejerbonde i den gamle tid var herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Skovgård, død 1687, hvis flotte gravsten endnu findes. Han og hans koner, Gjertrud Munk fra Attrup og Ane Block fra Arden, blev begravet inde i kirken, men senere blev stenen stillet uden for våbenhuset. Kirkeejeren, hofjægermester Undall på Rødslet, forærede den ca. 1850 til Peder Skov, manden på Vævergård, som så lod sine forældres navne indhugge på den og lægge på deres grav sønden kirken.Der lå den, da jeg for en snes år siden så den først, men nu er den i våbenhuset. Desværre er skriften næsten usynlig, fordi man har gået på den.
/; Sognets ældste bebyggelser1.Vadum, Vad-um – heim: Bebyggelsen ved vadestedet.2, Øster Haldne3. Vester Haldne4. Haldager(betyder hældning eller skråning. Haldager er yngste af de 3)5. Rødslet, af slet (glat), jævn og rydde.6. Bjørum og Calum er ældgamle enstedgårde.7. Torpet og Vadumtorp er nyere, fra ca. 800. Torp betyder udflytter.Torp- trup, strup.8. Skærsig, af stedet.9. Knæpholt, af stedet, – holt: en skovrydning.10. Brorholt, samme oprindelse.11. Ricvsgård, udflyttet fra Østerhalne før 1600.12. Lagersgårde og Skibesgårde udflyttet fra Torpet efter udskiftningen ca. 1800.13. Nørlang: er Nørlyng. Efter udskiftningen ca. 1800 4 gårde fra V. Haldne: Mads Bloks, Morten Christensens og de to tvillinggårde(over for Vestergård).14. Vovergårdene udflyttet efter 1800 fra V. Haldne.Dette er de vigtigste stednavne i sognet, men der er mange andre: Fogedgård, Lole, Bundgård, Plumgård, Torpetgård, Kejsergård, St. og Lille Vadumtorp og andre er bevarede og bruges stadig, medens andre som: Helskov, Korringen, Morten Skovhus og Kjeldgård er helt forsvundne – og andre som Stensbæk, Munkhaven, Stensesminde m. fl., er af nyere dato.I den ældre stenalder dannede sognet to bakker, en omkring Vadum Torpet og en med 0. og V. Halne. Senere blev det dækket med store skove, af hvilke Endelen ved Haldager, skovstykkerne ved Brorholt og Bjørum er de sørgelige rester. Men adskillige skovnavne som Knæpholt, Brorholt, Helskov, Mortenskov og andre vidner om de gamle skove.Oprindelig var de gamle bønder frimænd eller jordegne, og de mødte væbnede på tinge, når kongen eller hans ombudsmand forelagde ting af vigtighed her, og deres stemme blev hørt. Kongen var deres overherre – ingen anden.Var der ufred, havde de pligt til at møde for at hjælpe kongen og hans hirdmænd med at kæmpe for land og rige.Et gammelt munderingsre gister for 1568 beretter, at af kronens bønder i Vadum skal Per Clemmitsen og Per Nielsen i Rødslet stille i god rustning, medens Mads Bonde og Per Nielsen i Vadum stiller som hageskytter. Senere blev denne væbningspligt afløst af ledingspengene. Man kan kende de sidste selvejergårde på ledingspengene. Men som årene gik, kom de fleste af bønderne under kronen, adel og gejstlighed.
1. Kirken var største lodsejer med ca. halvdelen af sognet:a. Bispestolen i Børglum 3 gårde, 14 bol, 11 huseb. Helligåndsklostret 3 gårde, 2 bol, 4 husec. Børglum kloster O gårde, 1 bol, O husesamt kirkend. Hundslund kloster 3 gårde, 6 bol, 5 husee. Vitskøl kloster 1 gård, 5 bol, 4 huse—————————————————————————-I alt kirken 10 gårde, 28 bol, 24 huse2. Kronen 6 gårde, 8 bol, 12 huse3. AdelenHenrik Gyldenstjerne, Restrup 2 gårde, 2 bol, 3 huseTre andre adelsmænd i ah 3 gårde, 1 bol, 4 huse4. Selvejerbønder (Kjærulf o. a.) 6 gårde, 5 bol, 20 huseI alt var der i Vadum sogn 27 gårde, 44 bol, 63 husesamt vel nogle helt jordløse huse, vel i alt 150 hjem med ca. 600 -650indbyggere, omtrent samme antal som 1787 (635). Krig, pest og kopper havde jo hærget landet.To store begivenheder omkastede ejendomsforholdeneKlemensfejden i 1534 og reformationen i 1536.Selvejernes gårde blev inddragne. Det var:Bjørum (blev halvt selveje) genløstMøllegården (Matr. 4 og 5) genløstFogedgård genløstKnæpholt genløstRævsgård genløstTvillinggårdene i V. Halne (11 + 12, Nørlang)Ikke genløst: Torpetgård (Lagersgård), Søndergård og matr. 12 i Ø.Halne – Bundgård og matr. 5 i V. Halne.Alt kloster- og kirkegodset: Kronen har nu hele sognet på nær adelens5 gårde, 3 bol og 7 huse (80 %).Kongen, Kristian III, trængte imidlertid til penge og solgte ud, f.eks.1-11-1540 købte Peder Galt på Tyrrestrup Birkelse med mere af bispegodset: Haldagergård, + 1 gd. i Haldager + 1 bol + 2 huse der, + nogle gårde i V. Halne, 4- 1 gd. i Rødslet30-11-1560 fik herredsfoged Anders Kjærulf Bjørum for en gd. i Østerhassing.7-6-1563 fik Bjørn Kaas til Staarupgaard 1 gd. i V. Halne, 6 1/2 td.12-5-1579 købte Anders Galt på Birkelse: Vadskjær, Brorholt -+ 1 bol i Haldager, 1 gd. i V. Halne og 3 gd. + 2 huse i RødsletHan solgte et par år efter hele byen Rødslet til Gudslev Budde, kongens lensmand på Børglumkloster, som nedlagde landsbyen og byggede det ældste Rødslet.15-6-1665 købte Ejler Holck på Elkjær: 4 gd., 2 halvgd., 1 bol og 5 huse i Vadum by, Rævsgård, 2 gd., 2 bol i 0. Halne samt 5 gd., 1 halvgd. og 3 gadehuse i V. Halne. Dette gods kom med Elkjær til Wraa.18-10-1665 fik Thøger Lassen på Rødslet: 2 gd., 1 halvgd., 4 gadehuse i Vadum by – 1 gd. og 1 gadehus i V. Halne – 1 bol og 1 gadehus i Ø. Halne31-7-1661 købte Vibeke Tott: Matr. 5 i V. Halne + matr. 2, 10 (kun herlighedsretten), 12 m. m. i Ø. Halne. .22-3-1662 fik Johannes Boyessen: Skjersig, matr. 1, 4, 7, 15 + 4 gadehuse i V. Halne, Kjeldgård, Bakkegården i Vadum og matr. 9 i 0- Halne, så sal. borgmester Tønnesens søn i Ribe(1680) – så solgt til Rødslet.Endnu omkring 1650 var der skove fra Skovgård over Østerhalne kær, over Brorholt og Mortensskov til Bjørum.7-9-1651 var der åstedsforretning over det 52 tdr. land store Østerhalne Riskær øst for byen, som blev delt mellem ejerlagets bønder.Her var masser af hjorte, vildsvin og ulve. Hjorte og vildsvin måtte bønderne ikke skyde, de tilhørte herskabet, men ulvene var der præmie for at udrydde.Før iul 1695 skød Jens Mørk en gammel hunulv ved Bjørum, 12-9-1702 skød hans karle to ulve samme sted, og senere samme år skød skytten Jens Nielsen en ulv ved Svinbjerggård. 1704 skød en af mændene i Haldager en ulv i Haldager Kær.1553 siger Hr. Jesper (Olufsen):Vadum består af:Vadum by 7 gårde, 6 bol huseTorpet 4 gårde, 5 bolØsterhalne 9 gårde, 6 bolVesterhalne 12 gårde, 4 bolHaldager 12 bolRødslet 1 gård, 3 bol————————————————————–i alt 34 gårde, 37 bol 70-80 huseIngen degnebol uden det til Hundslund Kloster. Klosteret ejede Vadumkirke og har øjensynligt konfiskeret degnebolet.1571 beretter Hr. Hans (Jespersen):Han beklager sig, at den bedste fædrift og tørvegravning og et stykke af hans lovskiftede eng er svoret fra hans præstegård, siden kgl. majestæts brev om præsteembedernes forbedring udgik (1555). Vi tør gætte på, at det er de stridige Kjærulfer i Brorholt, Bertel Jensen og Marquard Bertelsen, som har krænket præstens ejendomsret. Græsset på kirkegården.Sognets korntiende er 24 tdr. rug, 23 tdr. byg og 4 traver havre.Kvægtiende er 23 lam, 1 kalv, offer 4 mark.Degnen har intet degnebol, går i skole i Aalborg, og han beklager, at der af Arilds tid er gået gæs af hans degnerente, som han ikke kan bekomme.1625 siger Hr. Anders Nielsen Holm, provst i Kjær herred:Korntiende er nu 24 tdr. rug og 24 tdr. byg, »undertiden lidt mere eller mindre, eftersom Gud giver korn vækst og grøde«.Kvægtiende er: et lam, undertiden to, undertiden ingen, penge 3 rigsdaler.Men offeret er nu 12 rigsdaler.1690 fortæller hr. provst Hans Thøgersen Rosenberg:Sognet består af 40 (hele) gårde, desuden af bol, halve bol og bunker, – med 74 decimantes.Korntiende: 57 tdr. byg, tages gemenligen på kærven.Her har været misvækst i nogle år, hvorfor han må være lempelig.Præstegården har drift med Torpet, Østerhalne, Vang og Bjørum. Ellers har præstegårds kreaturer og tilforn drevne igiennem en gård næst ved. kaldet Brorholt, til bedre græsning, hvilken drift nu er præstegården formedelst diger og lukker forment.Offentlig skole er her ingen af, kun et lidet degnehus.Kirken tilhørte fordum Hundslund kloster, fra 1536 kronen. 1672 sælger kongen til Jens Juel til Voergård, der snart efter sælger kirken med tiender til Thøger Lassen på Rødslet. Kirken tilhørte så Rødslet næsten til vore dage.Godslev Buddes gravkammer. Hvælvingerne fra 1618: »Anno 1618lod Hans Laursen i Plomgård og Mads Andersen i v. h. bygge denne hvilling«.Et sagn fortæller, at Knæpholt, Blokgården, Toftegård og Bundgård i V. Halne er kommet fra Rødslet til Vraa pr. kort, men disse gårde blev – som tidligere nævnt – købt af Ejler Holck på Elkjær i 1665.Udskiftninger omkr. 1800-1802Herremændene handlede indbyrdes, men omkr. 1800 ejes sognet af herrerne til Rødslet og Gammel Vraa. Splid mellem bøndere og godsejere og mellem bønderne og godsejerne imellem opstod imidlertid, og dette medførte, at nogle gårde måtte udflyttes for at give bedre plads. Det var:1. Fra Haldager: Busken, matr. 8, mod øst til bækken.2. Fra Torpet: 2 gårde, nemlig1/2 Kirkegård mod sydøst på Skibes agre (Ny Kirkegård), lå ved nordøsthjørnet af kirkegården.1/2 Torpetgård lå lige norden for nuværende Torpetgård. Ud på Laagers agre, – fik navnet Lagersgård, nu delt i to gårde.3. Fra Østerhalne: 2 gårdeaf Vraa gods: Niels Daels gårde, nu Langagergård, matr. 50, lå lidt nordøst for matr. 12. af Rødslet gods: Niels Enevoldsens gård, matr. 9, som matr. 9 ud til Vesterhalne skel. Gammel plads, nu hus matr. 35 sydøst for Møllegården.4. Fra Vesterhalne: 3 gårde, som blev til 5.En gammel dobbeltgård, Vævergård, lå over for Vestergård på østsiden af vejen. Ud som matr. 10, Sdr. Vævergård og matr. 9, Nør Vævergård. På Ny Marks agre, fik jord vesterst i Skamheden og noget af Eslund ager.Fik jorder i Ny Mark og Eslund agre der østen for.En gammel dobbeltgård. Tvillinggård, lå lige over for Gunnar Jensens gård pa sydsiden af vejen. Ud i Nørlyng som matr. 13 og 12 + U. De fik jorder i Nørlyng, samt Moldvangs og Meldgades ager.Morten Christensens øde gård lå på sydsiden af vejen (med Niels Blok som fæster) i Nørlyng, fik agre i Nørlang + nør enden af Melangs agre, matr. 7a + 7b. Han skal have den østerste lod i Nørlyng(det blev den vesterste).Fæstebønderne betalte I leje af deres ejendomme mest med varer (landgilde) og arbejde (hoveri og ægt).Til en helgårds hoveri regnes 13 pløjedage, 103 spanddage og 124 gangdage (Rødslet), men de fleste gårdmænd var halvgårds hoveribønder, og f. eks. Brorholt var kun 3/4 gård, andre var 1/2, 1/3 hoveripligtige. Husmændene var ugedagstjenere.Ægten var som regel 2 lange og 6 korte ægtkørsler.Landgilden var meget forskellig, f. eks. betalte de to bønder i Kirkegård (Vadumsgård), htk. 15 tdr.: 10 tdr. byg, 6 tdr. 6 skpr. rug, 2 kander honning, 1 skovsvin og 1 okse at fodre, og Mette Andersdatter i Vesterhalne Vestergård af htk. 6-5-0-0: 16 skpr. rug, 4 tdr. byg, 1 svin, gæsteri, 2 høns og 1 okse at stalde.Husmændene gav 1 eller 2 mark i landgilde.Noget lignende gav Vraa bønder, men senere kunne de få hoveriet erstattet med en ydelse på 12-14 rigsdaler årligt.Efter at grevinde Holck i 1798 havde begyndt at splitte det mægtige Vraa gods, begyndte bønderne at købe sig fri:13-6-1806 købt Morten Pedersen Lille Vadumtorp 6-4-0-0.13_6_1806 købte Anders Christensen Kjølgård 4 ½ td. htk.16-6-1808 sogte amtsforv. Svanholm Bjørum, htk. 12 td. for 9000 rdlr.1-7-1807 havde Svanholm købt gården af Peter Thøgersen Mollerup for 14.000 rdlr.
