Der opstod nu en ny tid, idet landsfaderen, Frederik VI, ved reglement af 5. juli 1803 oprettede sognekommissionerne, der gik under navnet fattigkommissioner, med sognepræsten som født formand, Der er ingen tvivl om, at kongen med denne lov har haft den bedst vilje til at forbedre forholdene med hensyn til »de fattiges forsørgelse«,
ligesom han har haft rådgivere, der også var indstillet på at gøre det så godt, som det nu lod sig gøre for de fattige og arme. Det var på denne tid et stort fremskridt med denne »forsørgelse«, for før havde de såkaldte besiddelsesløse ingen anden udvej end tiggeri, tyveri og måske lidt hekseri med folk og fæ imellem. Nu forbedredes kårene, selv om det også var aldrig så lidt.
Men lad nu denne fattiglov være, hvad den var. Det var jo alligevel præsten og de højst beskattede samt politimesteren og i det hele taget folk, der aldrig havde kendt til nød og fattigdom, der bestyrede den.
Af kommunens protokoller fra den tid ses det dog, at de havde øje for nøden, idet ingen ses at være gået uhjulpen bort. Selv om hjælpen ikke var stor, så må man huske, at styrelsen jo heller ikke havde andet at gøre med end det, gode mennesker lagde i kirkens fattigbøsse samt nogle små legater. En af de ting loven gav anledning til var den, at forældreløse og andre fattige børn kunne tinges bort til den, der ville have dem for den laveste betaling. Det førte til, at man ligefrem holdt auktion, således at børnene kom i pleje hos dem, der ville have dem billigst.
En sådan fremgangsmåde fremgår dog ikke direkte af de værende protokoller her i kommunen.
Fattigvæsenet bestyredes altså i hvert distrikt af en sådan sognekommission, og dens sammensætning bestod foruden af præsten, som var formand, af stedets politimester, en af de største lodsejere samt 3-4 af sognets bedste mænd. Af de værende protokoller kan det ses, at disse f. eks. var folk som Peder Olesen, Frans Fogedgaard, Lars Jensen, Peder Andersen m. fl- Stillingsbetegnelse og bopæl fremgår desværre ikke.
I de år, hvor kommissionerne var gældende, var følgende sognepræster formænd:
Chr. Valeur fra 1803 til 1823
E. Hansen fra 1830 til 1830
Jens Aabel fra 1830 til 1841
I »Reglementet for Fattigvæsenets provisoriske Indretning og Bestyrelse paa Landet i Danmark«, bekendtgjort af Kancelliet, hedder det bl. a
Ligesom der ved pi. 15. juni 1802 er foreskrevet de regler, hvorefter fattig væsenet på landet i Sjælland, indtil videre, skulle indrettes og bestyres, så har kongen nu, under 10. juni 1803, bifaldet følgende reglement for fattigvæsenets provisoriske indretning og bestyrelse på landet.
Såvel i Sjælland, som i Danmarks øvrige provinser, og tillige befalet, at samme, 3de måneder efter dets bekendtgørelse skal sættes i kraft:
I) Om fattigvæsenets bestyrelse på landet i almindelighed. 1) De trængendes forsø’rgelse på landet deles efter sognedistrikterne, således at et hvert af disse antager sig de til samme henhørende fattige
II) Hvilke de trængende er, og hvor disse bør forsørges. 5) Som trængende til understøttelse anses alene de fattige, der ej ved egne kræfter, på lovlig måde, kan erhverve sig nødtørftig underholdning, og således uden andres hjælp, enten ganske eller for en del, måtte savne den føde, klæde, husly, varme og pleje i sygdomstilfælde, som er dem uundværlig til at vedligeholde liv og helbred.” 6) Af sådanne fattige påligger det ethvert sognedistrikt at forsørge alle dem, som i samme er født og opdraget, eller (skønt tilforn andetsteds hjemmehørende) har bopæl og hjemsted der på den tid, de findes trængende til understøttelse. Årlige bidrag i penge, som ydes frivilligt af distriktets beboere, eller efter kommissionens ansætning pålægges disse, i forhold til hvad distriktets fattigvæsen behøver. Disse bidrag indfordres 4 gange om året, således bidraget for det løbende kvartal stedse erlægges forud. Over dem,som udebliver dermed, og ligeledes over dem, som ej i rette tid erlægger det kontingent af fødevarer, hvortil de efter 2. paragraf er ansatte, indsender sognekommissionen en fortegnelse til amtmanden, som besørger restancerne inddrevet. 2do) Indtægten af de fattiges tavle, som ved en af kommissionens valgte medlemmer ombæres i kirken på nytårsdag, de 3de store højtider, almindelig Bededag, søndagen efter den afskaffede Alle-Helgensdag, samt på enhver dag, når der er kommunion, og desuden på den dag, når præsten holder en vår- eller høstprædiken, ved hvilke lejligheder menigheden tillige erindres om denne tavles bestemmelse, og af præsten opmuntres til godgørenhed mod de trængende.
3tio) Overskuddet af tavlen, når nemlig den sum, der er fastsat for enhver kirke at svare til bemeldte hospital, er fradraget. 4to) Frivillige gaver, som ved gårdes, huses eller jorders salg gives af køber og sælger, eller ved andre i sognet indtræffende lejligheder tilfalde de fattige.
5 to) Hvad der indkommer ved salget af fundne eller optagne kreaturer, når ejeren ikke inden foreskrevne dd melder sig, og ligeledes hvad der ved salg af fattiges efterladenskaber (24. paragraf) erholdes. Samt 6to)
Renter af kapitaler, og indtægter af jorder eller andet, som måtte være skænkede eller tillagte distriktets fattige.
64) Betler nogen, i stedet for på lovlig måde at søge den hjælp og understøttelse, hvortil han måtte være trængende, da straffes han 1. gang med 14 dages fængsel, 2. gang med fængsel i 4 uger, 3. gang med et års arbejde i forbedringshuset, og senere, for hver gang han siden kendes skyldig i lige forbrydelse, med dobbelt straf mod den han sidst har været idømt.
65) Er den, som betler, arbejdsfør og til offenthg forsørgelse uberettiget, da straffes han den 1. gang, han således forser sig, med 4 ugers fængsel, 2. gang med fængsel i 8 uger, og 3. gang med 2 års arbejde i forbedringshuset, hvilken sidste straf, på lige måde, fordobles for hver gentagen forbrydelse. 66) Når en fremmed betler, efter udstået straf, løslades, har han ufortøvet at begive sig bort, såfremt han ikke der på stedet straks kan finde og modtage arbejde. Til rejsepenge meddeles ham, for vedkommende fattigkasses regning, så meget understøttelse, som kan være tilstrækkelig for ham til at nå sit hjem, hvilken understøtteise beregnes til 4 sk. pr. mil, hvorhos han af øvrigheden forsynes med det til rejsen fornødne pas.
Således var vilkårene. Set med nutidens øjne er det hårde og uforståelige forhold, men der er sikkert ingen tvivl om, at det efter datidens forhold har været en væsentlig reform, der har givet en absolut forbedring af de fattiges kår, og det kan med en vis ret siges at være den første ”begyndelse til vor tids kommunalstyre. For at få et dybere indtryk i de enkelte afgørelser er der i det følgende medtaget et par af de mest forklarende afgørelser fra kommissionens protokol.
»Denne protokol som består af 212 – skriver tohundrede og tolv – gennemnummererede og med stiftamtets segl forsynede blade, autoriseres herved ifølge reglementet af 5. juli 1803 § 32 til en forhandlingsprotokol for fattigvæsenskommissionen i Vadum sogn, Kjær herred. Aalborg amt.
Aalborg stiftamt den 27. november 1830.«
Året 1831 var der i Vadum sogn 32 trængende fattiglemmer samt nogle fattige børn der fik hjælp, de voksne rug, byg samt lidt penge og børnene hjælp til skolemateriel.
Fattigkommissionen holdt som regel møde hvert kvartal og behandlede de indkomne ansøgninger om hjælp samt bortakkordere de forældreløse børn til den, der billigst ville have dem I pleje, som regel fra 6 til 16 rdl. efter deres størrelse og alder, således at de yngste og mindste var de dyreste, de kunne jo ikke bestille ret meget, og de ældste og største var billigere, de kunne jo arbejde for føden.
»Aar 1837 den 3die Oktober var Fattigkommissionen forsamlet for c on De Fattige havde erholdt det dem tillagte Korn og Penge i 3die Qvartal. – Af ekstraordinaire Indtægter har Fattigkassen intet havt i dette Qvartal. Af ekstraordinaire Udgivter har Kassen havt til Fattielemmet No. 20 Knud Muurmesters Kone Johanne Mortensdatter som ved Døden er afgaaet i 3 die Qvartal for hendes Ligkiste betalt 2 Rd. 2 Mark, hendes efterlevende Mand som er yderst fattig og underFattigvæsenets Forsørgelse blev overladt hendes ubetydelige Efterladenskaber Den i forrige Qvartal omhandlede Peder Plumgaards Datter ved Navn Thrine Pedersdatter, er bleven indtinget til Kost, Pleje og opdragelse hos Gaardmand Peder Nielsen i Vadum for 12 Rd aarlig
fra 1ste JuU d. Aa.
Aabel Lund Peder Jensen Christian Christensen«
