Thomas Sneum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et 1941 RAF foto af 2 Freya radarer ved Auderville i Frankrig – magen til de som Sneum fotograferede på Fanø.Thomas Sneum (21. maj 1917, Sønderho, Fanø – 3. februar 2007 i Roskilde) var en dansk flyve-officer, som i 1941 fotografede to Freya radarstationer på Fanø og fløj til Storbritannien for at aflevere efterretningerne hvor de endte hos R.V. Jones.
Sneum var løjtnant i Marinens Flyvevæsen, men tog sin afsked 14. april 1940 for at komme til England. Han planlagde at flygte med en kutter til Sverige, men det mislykkedes. Han tog derefter hjem til sine forældre på Fanø. På øen opstillede tyskerne "metalrammer" (som senere skulle vise sig at være radarstationer af typen Freya, og det lykkedes Sneum at fotografere disse. Sneum præsenterede sine indsamlede oplysninger til hærens øverstkommanderende, general Prior, generalstabschef, general Gørtz og folk fra den danske efterretningsteneste som ikke indså betydningen af "metalrammerne" – "de skraldgrinede blot" i følge Sneum.
Til England i dobbeltdækker-fly
1936 de Havilland DH87B Hornet Moth. I et fly af denne type krydsede Sneum og hans assistent Kjeld Petersen Nordsøen. Turen tog 6 timer, og det var nær gået galt.Sneum undersøgte via sit job, hvem som havde privatfly stående. Ud af 23 mulige, udvalgte han sig 2. pinsedag 1941 en DH.87B Hornet Moth (rg.nr.: OY-DOK)[1] dobbeltdækker som stod, med planerne afmonterede, i en lade hos Povl Andersen, Elsesminde ved Sanderum tæt uden for Odense, fordi han havde fået at vide, at Povl var ‘god nok’ det vil sige national-sindet og på modstandsbevægelsens side. Han ytrede ønske om at købe flyet, hvortil Povl Andersen svarede: "Nej det kan De ikke. Men skal flyet vestover, er hun Deres"
Efter at have gjort flyet klar i laden ved Elsesminde, blev det kørt ud og vingerne blev med besvær påmonterede. Straks derefter fløj Sneum med kollegaen Kjeld Petersen af sted til Storbritannien om aftenen 21. juni. Flyet havde kun rækkevidde til at nå halvvejs over Nordsøen, så under flyvningen efterfyldte Sneum via en slange og en tragt hovedtanken. Dertil brugte man den ekstra benzin, som de havde medbragt i små, let-håndterbare 5- og 10- liters dunke. Under dette arbejde spildte Sneum benzin inde i cockpittet. Benzindampene var ved at bedøve de to mand, hvilket gjorde flyvningen ekstra farlig.
Efter landingen i England blev Sneum og Petersen mødt af 4 officerer fra RAF, som havde svært ved at forstå at de kunne havde været fløjet fra Danmark ‘ i den rådne kasse’ , men hurtigt blev deres forklaring bekræftet – bl.a ved henvendelse til Sneums britiske kontakt-officer i Stockholm. Betydningen af fotografierne blev først erkendt, efter at chefen for den engelsk videnskabelige efterretningsorganisation, R.V. Jones og hans kollega Charles Frank, afhørte Sneum. Desværre havde den engelske efterretningstjeneste MI 5 ladet filmene fremkalde hos en lokal fotohandler, der næsten havde ødelagt alle negativerne. Tilbage var kun et eller to, som dog var meget vigtige vidnesbyrd om tyskernes aktiviteter, og blandt de første efterretninger overhovedet om tyskernes Freya radar-anlæg, og de første fotos taget fra jorden helt tæt på. Englænderne havde svært ved at forstå hvordan Sneum kunne komme så tæt på. Det skyldtes at han havde fået særlig skriftlig tilladelse af den stedlige tyske kommendant til at gå på kanin-jagt i området, og altid bar sit fotografi-apparat under vindjakken.
R.V. Jones glemte aldrig Sneum. Mange år senere skriver han i sin erindringsbog: Most Secret War:
Man kunne måske have forestillet sig, at efter alt dette, ville Sneum være blevet den nationale helt, han fortjente at blive. Men måske af denne grund fik han den kolde skulder af dem, som efter krigen havde magten i Danmark
R.V.Jones [2]
Sneum blev sendt tilbage til Danmark af engelske S.I.S., hvor han landede i september 1941 sammen med en anden dansker. De tog udafhængigt kontakt til radioingeniøren fra Bang & Olufsen Lorens Arne Duus Hansen, der byggede en radiosender til Sneum. Han måtte dog flygte til Sverige den 26. marts 1942 over isen. Her blev han og Helvard fængslet indtil det lykkedes Sneum at få de svenske myndigheder overbevist om, at han burde løslades. Straks efter ankomst til England blev han dog fængslet igen, fordi det engelske efterretningsvæsen troede, at han var tysk dobbeltagent. Da han ved hjælp af nogle indflydelsesrige personer omsider blev løsladt, blev han hindret i at komme til at flyve for RAF. I stedet udbetalte man ham en stor sum penge på omtrent 3000 pund.
Attentat mod Himmler
Ifølge en bog af Mark Ryan, The Hornet’s Sting, der blev udgivet i september 2008, skal Sneum have planlagt et attentat mod Heinrich Himmler med bue og pil fra skuespillerinden Oda Pasborg’s lejlighed.[3] Hun var en smuk blondine, som havde haft en rolle i en dansk film med tilten: "En fuldendt gentleman". Hendes far havde givet hende en lejlighed lige overfor Hotel D’Angleterre, hvor alle de tyske top nazi officerer boede. Og da Oda Pasborg var hans gamle flamme, som havde givet Sneum en nøgle til sin sin lejlighed, så kunne han komme og gå som han ville. Da han en dag befandt sig i Odas stue og fik øje på en højtdekoreret tysk officer på gaden nedenfor, fik han en stor lyst til at gribe sin pistol og skyde ham. Men Sneum var naturligvis klar over, at det ville være vanvittigt at udøve et attentat på den måde, og dermed ikke bare bringe sig selv, men også Oda Pasborg og sin egen familie i højeste fare, hvis han blev opdaget. Og det var der stor fare for, at han ville, medmindre han kunne gøre det lydløst, og man derved ikke kunne bestemme skudretningen. Da han havde skudt med bue og pil siden sin barndom, besluttede han sig for at udføre et attentat via en langbue, som kunne demonteres i to dele og gemmes bort i en fart. Han tog til hans fødeø Fanø og øvede sig hele januar 1941,- og i februar var han klar. På mange af pilene havde han indgraveret datoen: 9. april 1940. Af alle de ledende nazister stod Heinrich Himmler på toppen af hans liste over nazister, som han gerne ville få ram på. Og han havde nogle allierede i form af sin svoger, Niels Bertelsen og en tidligere kollega fra ns flyvevåbnet, Arne Helvard. Sidstnævnte arbejdede nok så belejligt i Kastrup lufthavn, og han kunne derved rapportere om alle de tyske officeres bevægelser ud og ind gennem Kastrup. De aftalte, at Helvard skulle give Sneum besked via svogeren Bertelsen om en eventuel topnazists ankomst til København. Den 6. februar fik Sneum besked om, at der ville ankomme en af Hitlers ledende mænd og tage ind på Hotel D’Angleterre. Det var så heldigt, at Oda Pasborg ikke havde svaret på en telfonopringning og derved ikke syntes hjemme. Og Sneum gav sig til at vente i lejligheden. Pludselig ringede telefonen, og da Sneum efter nogen tøven tog den, var det Bertelsen i røret. Han kunne fortælle, at det havde været Heinrich Himmler i egen person, som på vej fra en inspektion af SS tropper i Norge var blevet syg og i stedet valgte at lade sig flyve direkte hjem til Tyskland.
Efter krigen
Efter befrielsen kom Sneum tilbage til Danmark og blev med det samme taget i forhør af Rigspolitiets og hærens efterretningstjenester. Med Sneums egne ord, sagde de:
Du har samarbejdet med tyskerne, for vi har sagt at det var umuligt for danske officerer at komme til England. Så de skulle jo have mig til at være tyskvenlig. Og vi skulle jo holdes nede, for ellers så begyndte folk jo at snakke om, hvorfor de andre ikke havde gjort som vi gjorde, ikke, så det skulle helst holdes helt hemmeligt, at der var nogen, der var kommet til England.
Thomas Sneum[2]
Sneum blev dog frigivet og tilbudt at genindtræde i sin gamle stilling, som dansk flyverløjtnant. Da Sneum, i engelsk tjeneste, havde opnået grad af oberst, var tilbuddet en udsøgt fornærmelse af en mand, der havde kæmpet. Sneum forlod forsvaret. Han var derefter med til at opbygge ¨Falcks Flyvekorps, inden han rejste til Schweiz.
Litteratur
Forfatteren Ken Folletts roman London Kalder er inspireret af Thomas Sneums historie. Mark Ryan udgav i 2008 en bog The Hornet’s Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum på baggrund af adskellige hunderede timers interview.[4] I maj 2009 blev Ryan’s bog udgivet på dansk med titlen Bag fjendens linjer.[5]
Vurdering
I en engelsk vurdering skriver Commander Stagg:
…Sneums fantastiske flugt til England i maj[!] 1941 med hans uvurdelige films af tyske radaranlæg i virksomhed paa Fanø stimulerede yderligere, men Sneum blev taget under vingerne af S.I.S., som skinsygt holdt ham borte fra S.O.E. og sendte ham med undervandsbåd til Danmark hvilket havde beklagelige følger ikke alene for Sneum, men for mindst 2 andre danske. Behandligen af Sneum, da han vendte tilbage til England i maj 1942, er et skændigt kapitel i den engelske behandling af en mand, som havde givet os, hvad radarspecialister dengang kaldte den mest værdifulde oplysning, man endnu havde modtaget.
Commander Stagg [6]
Thomas Sneum er den af de to danskere der er omtalt i R. V. Jones bog Most Secret War (den anden er Hasager Christiansen der fotograferede en V1). Sneum’s færd er omtalt som "a most galant exploit".
Noter
↑ Civil Aircraft Register – Denmark -Golden Years of Aviation
↑ 2,0 2,1 "Spionen fra Fanø" – DR P1 Dokumentarzonen ,29. april 2006
↑ Chris Irvine. "British spy in Robin Hood plot to kill Heinrich Himmler", Telegraph.co.uk, 7 september 2008.
↑ Mark Ryan (2008). The Hornet’s Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum. Little, Brown Book Group. ISBN 9780749909901. "Blindflyvning på radarkurs over Nordsøen" artikel på internetportalen : Pilots.dk – den danske luftfartsportal. Et interview med Thomas Sneum ved Hans Jørgen Troelsen og Thorbjørn Sund.
The Hornet’s Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum Mark Ryan.
↑ Bag fjendens linjer. Lindhardt og Ringhof.
↑ Jørgen Hæstrup (1959). Kontakt med England. Thaning og Appels Forlag.
Bibliografi
‘Most Secret War: British Scientific Intelligence 1939-1945 af R.V. Jones – London: Hamish Hamilton – 1978. ISBN 0-241-89746-7
Kontakt med England 1940-1943 af Jørgen Hæstrup – Thaning og Appels Forlag – 1959
Eksterne links
Thomas Sneum – virkelighedens Harald Olufsen fra Ken Folletts bog ‘London kalder’ Odensebogen – 1995.
"Thomas Sneum og Hornet Moth’en – blindflyvning på radarkurs over Nordsøen" af Hans-Jørgen Troelsen og Thorbjørn Sund, Oscar Yankee, nummer 1, 2006.
"Spionen fra Fanø" af Per Dohm, Dokumentarzonen, Danmarks Radio, P1, 29. april 2006 (Radioudsendelse – 34 min.).
Thomas Sneum og Hornet Moth‘en – Artikel på Pilots.dk.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Sneum"
