RØDSLET er en af de store veje, der kom under udstykningsbølgen i sidste halvdel af 6o erne. Den hed oprindelig Rødsletvej, men fik "vej" slettet fordi det ligesom ‘lød mere mundret. Den løber fra Søndermarken til Pallisdam, og en stor del af de tilkøbte arealer stammer fra den tidligere jernbane mellem Vadum station og FSN Aalborg.
Den har sit navn efter herregården af samme navn. Det varden betydeligste af de mange ejendomme, der måtte vige for Nordeuropas dengang største flyveplads (nu Flyvestation Aalborg). Intet viser gårdens tidligere placering. Den blev simpelthen jævnet med jorden. Dog lykkedes det Aalborg historiske Museum at sikre og opbevare visse dekorationer, paneler og døre fra riddersalen. Det samme var tilfældet med 2 smedejernslåger i højrenæssancestil.
Rødslets historie kan føres tilbage til Middelalderen. Den tilhørte dengang Børglumbisperne. Ved Reformationen 1536 blev Rødslet lagt under kronen, dog kun for i året 154o at blive afhændet til Rigsråd Peder Ebbesen Galt af Birkelse. Siden har der været mange forskellige ejere, og en af de kendteste var Peder Thøgersen de Lasson. Om denne slægt (der var 3 grene) har Thisted Amtsavis
den 8. Januar 1940 en længere artikel "Fra Herregården i Salling til Boelsetedet i Lild klit". Artiklen kan ses i Vadum Borgerforening (Lokalhistorisk Arkiv), og er ret omfangsrig.
Samme de Lasson, der i øvrigt blev adlet, foretog store reparationer på gården og indrettede bl.a. en Rokokosal (ca. 1750), som var meget værdsat. Peder Thøgersen de Lasson’s sarkofag er sammen med hustruens placeret i Vadum Kirke, hvor hans "ligtale" ligeledes er udstillet i en glasmontre – et stort værk. At han har skænket kirken store og uvurderlige gaver, er der ingen tvivl om, og nævnes skal det også, at han var kirkens Patron, og som sådan bekostede altertavlens istandsættelses
Efterkommere af gårdens sidste ejere bærer i øvrigt som slægtsnavn selve navnet Rødslet,
En værdig måde at bevare mindet om en stor tid for et lille samfund.
