Rødkløvervej / Kløvermarken 

 

 

Rødkløvervej/ Kløvermarken i starten af 1954. Husene er indflytterklare.

i baggrunden Anton Larsens ejendom.( foto lånt af B.J. Hansen)

 

I slutningen af 1950erne udskrev Vadum Sogneråd en konkurrence, hvor alle kunne komme med forslag til gadenavne til de nye gader, der opstod dengang. Konkurrencen blev vundet af Esther Larsen, som foreslog at man gav navne med relation til flyvning, da man jo havde stor tilknytning til Flyvestation Aalborg.

Den første gade vi beskæftiger os med er nuværende Rødkløvervej.

Rødkløvervej hed oprindelig Kløvermarken, men fik navneændring ved kommunesammenlægningen i 1970.

Gaden var den første parcelhusgade i stationsbyen Vadum og var starten på en voldsom vækst de følgende år. Kløvermarken var oprindelig opkaldt efter pladsen på Amager, hvor Ellehammer foretog sin første flyvning.                                                     

 Rødkløvervej eller Kløvermarken som den hed dengang blev bygget af Vadum Andelsboligforening, og historien er som følger:

I 1950 blev det besluttet, at der skulle være militær lufthavn i Aalborg, lokalt vil man nok sige, den skulle hedde Flyvestation Vadum. Uanset hvad medførte det, at en masse mennesker flyttede til området. Mange boede i første omgang inde på det militære område, andre boede inde i Sundby-Hvorup.

En gruppe af de ansatte besluttede i 1952, at de ville lave en andelsboligforening i Vadum. Det stiftende møde blev afholdt d. 25. juli 1952 på Vadum Afholdshotel, og hensigten var, at man i første omgang ville bygge 15 nye huse, som kun kunne bebos af personel ansat på Flyvestation Aalborg.

Vadum Andelsboligforenings første formand blev materielbetjent C.E. Åkerlund. Den nye bestyrelse første opgave var køb af jord, og gårdejer Adolf Jacobsen havde et stykke, som passede fint med planerne, og man enedes om betingelserne med ham. Dernæst skulle Vadum kommune være villig til at klare den fornødne tilslutning til kloak, el. og vandforsyning, og disse forhandlinger gik også hurtigt i orden.

Byggeriet gik i gang, og det første rejsegilde blev afholdt i september 1953, og i juni 1954 var alle husene beboet. Allerede i starten af 1954 begyndte bestyrelsen at arbejde med planer om at bygge 21 nye huse.  Disse forberedelser blev vanskeliggjort af nogle afslag fra Boligministeriet, men efter nogle møder på højt plan, og efter der var foretaget små ændringer i foreningens vedtægter, fik man tilladelsen.

De 21 nye huse blev indflytningsklare fra sommeren 1956 til starten af 1957, og der blev fremlagt planer om en tredje afdeling på 20 huse, en plan som aldrig blev gennemført.

Med hensyn til Vadum Andelsboligforening begyndte bestyrelsen i 1960 at arbejde for at få foreningen ophævet. Boligerne, som man havde bygget, var på 83 og 85 m2. Mange af lejerne ville gerne modernisere og udvide, men det måtte de ikke, så længe det var andelsboliger. D. 12. maj 1969 fik man tilladelsen til at  afvikle foreningen, og de 36 huse blev solgt, for de flestes vedkommende til de familier som beboede dem.