Fugleskydning i Vadum
Vadum Borgerforening og Vadum Skytteforening afholdt lørdag d. 14. juni den årlige fugleskydning, som var nr, 45 i rækken.
Dagen startede kl. 9.30 ved byflaget, hvor de fleste af de ca. 60 deltagere var mødt op; derfra gik man med musik i spidsen hen for at hente sidste års fuglekonge Finn Vestergaard. Fuglekongen modtog følget standsmæssig, og inviterede indenfor til en forfriskning inden man forsatte imod festpladsen.
Man gik straks i gang med at afvikle skydningen, som foregik i dejligt vejr under ledelse af Dan Poulsen og Martin Madsen, og der måtte afgives 422 skud, inden skydningen var overstået, og den nye skyttekonge og fuglekonge fundet.
Efter endt skydning var der spisning i teltet og uddeling af præmier.
Man havde i år lavet aftale med Ambrosial i Vadumhallen, således de stod for både at sælge fadøl og pølser, og samtidig var det også Ambrosial der leverede det stegte flæsk og persillesovs, hvilket viste sig at være en ubetinget succes.
Et kig ud den store forsamling, heldigvis med mange unge fra næste generation
Resultatet af skydningerne var følgende:
Citronen blev skudt ned af Thomas Melbye, skuddet købt af Larsen og Nyborg VVS
Kronen blev skudt ned af Orla Dahl, skud købt af Per Pedersen
Halsen blev skudt ned af Dan Poulsen, skud købt af Chistian Kristensen
Højre vinge blev skudt af Kurt Christensen Pava, skud købt af Mads Kortegaard
Venstre vinge blev skudt af Martin Madsen, skud købt af Preben Kristensen
Halen blev skudt af Jørgen Haugaard, skud købt af Tom H. Møller
Brystet blev skudt ned af Inger Rasmussen (formand for Vadum Skytteforening) og hun blev således skyttedronning, skuddet var købt af Hardy Larsen, som således blev den ny Fuglekonge.
Det er for øvrigt anden gang Hardy Larsen bliver fuglekonge, sidste gang var i 1971!
Den nye Fuglekonge Hardy Larsen modtager kongekæde og præmie af Søren Stender og
Martin Madsen
Festen sluttede hen på eftermiddagen, og der var almindelig enighed om at det havde været en hyggelig dag, hvor det var positiv at opleve at næste generation mænd også er blevet ivrige deltagere.