Mandag d. 5. november indbød Nørresundby Boligselskab til en lille højtidelighed med det første spadestik for etape 1, som vil omfatte 22 almene lejligheder a`102 m2.
Direktør Lars Emborg bød velkommen, hvorefter Mette Ekstrøm under kyndig vejledning kravlede op i en stor gravemaskine og satte skovlen i jorden; det gik så godt at hun tog 2 skovlfulde inden hun forlod maskinen. Vel tilbage på jorden holdt hun en lille tale, hvor hun takkede bygherrerne for deres projekt, og glædede sig på Vadum bys vegne, over der endelig skete noget på byggeområdet. Det blev også nævnt at det var en spændende blanding i boligområdet, idet Kaj Birksteds vej rummer gavl/rækkehuse, parcelhuse samt lejeboliger.

Mette Ekstrøm var overrasket over egne evner til at grave med stor maskine
Med hensyn til gavlhusene, kunne Michael Arvin oplyse, at der på nuværende tidspunkt er solgt 14, samt reserveret 10 ud af i alt 27 stk, så det skrider hurtig fremad, de første forventes indflytningsklare ind julen.
For nuværende er der ligeledes 4 parcelhuse under opførsel, og når man først får asfalteret gaden, forventes der også aktivitet i de resterende 6-8 grunde.

Et kig ud over den store byggeplads, hvor der er mange aktiviteter igang, og nu også lejeboliger
For hele Vadum området arbejder kommunen med en ny byfornyelsesplan, som skal danne grundlag for den videre udbygning af byen. Den plan kommunens embedsmænd kommer med som udgangspunkt, skal godkendes af by og landskabsudvalget, inden der bliver indkaldt til Borgermøde i Vadum.
Vadum Samråd opfordrer borgerne til at møde op til dette møde, for på den måde at være med til at præge udviklingen i vores by, og dermed sende et signal til embedsmænd og politikere hvad vi vil med vores by.