Søndag, 20. august 2017
Stort borgermøde i Vadum om Råstofplan 2016

Stort borgermøde i Vadum om Råstofplan 2016 Fremhævet

Over 150 var mødt op til Borgermødet om Vadum forsat skal være en del af Råstofplan 2016 og heldigvis var der også 8 politikere som deltog som panel

Efterfølgende har Vadum Samråd og Vadum Borgerforening sendt et resume til politikerne

Til regionspolitikere og byrådspolitikere

Indledningsvis vil vi takke for det gode fremmøde fra regionspolitikerne.

Vi synes selv der var masser af konstruktiv debat , som blev ført i en ordentlig tone.

 

Der var indlæg fra Regionen. Vi har ikke modtaget præsentationen fra Regionen (tænker at den kender i)

Der var indlæg fra Aalborg Kommune. Høringssvaret er medsendt.

Der var indlæg fra lodsejere. PDF af præsentation er vedhæftet.

Efterfølgende var der debat.

 

Der var god spørgeløst i debatten som varende helt til kl. 21.40. Det vil være for omfattende at samle alle spørgsmål og kommentarer i debatten så vi har tilladt os at udvælge nogle stykker.

”Hvordan forholder det sig hvis lodsejerne ikke vil sælge jorden, vil man ekspropriere”?

”Det bliver op til den enkelte at lave aftale med entreprenører der måtte have interesse i at grave i området. Det er endnu ikke sket at der er foretaget ekspropriation for at skaffe råstoffer i Nordjylland. Men vil lodsejerne sælge?”

”Lodsejere vil ikke sælge til et formål med så lav nytteværdi, når der er mange andre alternativer. Det har vi skrevet under på allerede ved første høring, og indsendt fælles høringssvar med samme indhold efterfølgende”.

”Lodsejerne kan risikere en statslig ekspropriation til projektet på det tidspunkt hvor projektet sættes i gang”

”Hvorfor skal staten så ikke bidrage med det de kan – selvom der måske ikke er nok samlet set i Hvorup?”

”Det er statens ejendom og det har vi ikke mulighed for at bestemme over”

”Hvad er der gjort på top politisk niveau for at få staten i tale, hvem har talt med forsvaret? ” Det var der ingen der kunne svare på.

”Hvordan skal transporten ske? Det er jo på små veje hele vejen rundt om graveområdet?”

”Det er noget der ses på når der er en entreprenør der viser interesse for at grave. Så laver man nogle betingelser om det som entreprenører så skal overholde. På samme måde med støv og støj”

”Men så bliver det jo endnu mere besværligt og dyrt at grave – og der er jo dårlig økonomi i graveområdet i forvejen”. Ingen kommentar fra panel.

 

”Når Aalborg Kommune i Høringssvar mener at der skal holdes en afstand på 1000 meter fra Vadum by, vil I så acceptere det?”

Det er klart at vi skal samarbejde om råstoffer og så skal vi tilpasse os. Tidligere er der i Brønderslev taget et område ud af plan fordi kommunen modsatte sig gravning i det område.”

”Hvordan klarer man råstofindvinding i min fredskov og hvorfor er den egentlig taget med?”

”Det er noget man efterfølgende må klare med Skov og naturstyrelsen når det bliver aktuelt”

Hvem skal betale for omlægning af eksisterende hovedforsyningsledninger fra Vadum Vandværk?

”det må blive en del af projektet – jeg kan ikke forstille mig at det bliver vandværket der skal betale for det”

 

”Jeg står her med et læserbrev der referer til Råstofplan 2016, der viser at der i perioden 2017 til 2040 er et overskud på 71.000.000 m3 fyldsand i allerede udlagte graveområder. De 2.000.000 m3 der skal bruges til 3. Limfjordsforbindelse er der allerede som restprodukt. Transport af det må kunne effektiviseres så det kan komme rette sted hen. Specielt når vi har så lang tid til det. Hvad skal vi så med et nyt graveområde til noget vi har rigeligt af?”    (et af de sidste spørgsmål som der ikke var tid til svar på) Tabel 1 er vedhæftet denne e-mail.

 

Samlet set var det en god debat med mange nye aspekter og synspunkter på sagen. Vi vil tillade os at konkludere at det er useriøst og uklogt at fastholde Vadum som interesseområde i Råstofplan 2016. Træk det ud og giv Aalborg Kommune plads til at lave lokalplaner for Vadum. Arbejd i stedet på at lave en plan for hvordan der skaffes 2.000.000 m3 ved brug af restprodukter, sand fra fjord, sand fra eksisterende udlagte graveområder osv., således at den plan er klar når finansiering af den 3. Limfjordsforbindelse er på plads og projektet sættes i gang

 

 
Læst 874 gange Senest ændret Søndag, 19 marts 2017 10:55
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

About Author