Lørdag, 24. juni 2017

Vadum Afholdshotel/Kro

 

Vadum Kro/Afholdshotel i 100 år.
 
Som den eneste virksomhed i Vadum, kan Vadum Kro fejre 100 års jubilæum i den samme bygning, som den startede i. Vadum Afholdshotel blev nemlig bygget i 1910.
Før 1910 var der et forsamlingshus i Østerhalne, som området jo hed dengang; men vi ved ikke meget om dette forsamlingshus, udover at det er nævnt i visse protokoller og breve, men man formoder, at det har ligget hvor Rødslet 32 ligger i dag, idet man ved udgravning til huset fandt gamle sokkelsten. Dengang brugte man ligeledes at afholde udendørs fester, hvor man dansede på udlagte danse gulve (bl.a.Humlehaven i Knepholt).
I 1910 byggede gårdejer Lars Christian Nielsen det nye afholdshotel, han var dengang 51 år, og havde netop overdraget sin gård nuværende E.J. Overbyes vej 21 til en datter og svigersøn; han og konen Martine, som for øvrigt var 70 år, ville vel prøve at være hotelværter.
Byggegrunden kom han nemt til, idet han selv ejede jorden i forvejen, han havde nemlig en mark som gik fra Taksvej og ned til Pallisdam, og han valgte at bygge hotellet helt oppe i hjørnet, så tæt på den nyopførte Vadum Station, og derved skabtes en central plads i det gamle Vadum.
Ved folketællingen i 1911 kan man se, at værtsparret har ansat en kokkepige og samtidig havde man også logerende, der boede nemlig en ung mand, som var i bødkerlære hos bødker Thomsen. Uvis af hvilken grund solgte Lars Christian og Martine Nielsen afholdshotellet året efter, idet man i gamle kommunale papirer kan læse, at Kær Herredskontor har givet malermesterparret Poul og Hedvig Neirup bevilling til at drive Vadum Afholdshotel uden udskænkning af stærke drikke.
Der er ingen tvivl om, at hotellets lokaler blev brugt fra starten af. Bl.a. ansøgte Vadum Fodboldklub i 1913 om at afholde offentlig bal på hotellet; og fra lærer Ovesens erindringer ved vi, at hotellets sal var en god foredragssal, hvor bl.a. forfatteren Johan Skjoldborg, astronomen Thorvald Købe og globetrotteren Holger Rosenberg holdt foredrag og viste lysbilleder.
I den gamle hovedkassebog fra 1922 kan vi læse, at 3 kasser sodavand, ganske vist med 50 stk i hver, kostede 21,00 kr, en anden ting man kan udlede af den gamle bog er, at man sparede på udgifterne dengang; Poul Neirup solgte Afholdshotellet i 1924, men han brugte stadigvæk kassebogen i hans malermesterfirma indtil 1933.
Ud fra et gammelt skøde kan vi se, at Poul og Hedvig Neirup pr. 1. jan. 1924 overtog huset, der nu er Nervøsvej 1, og derefter koncentrerede Poul Neirup sig om sin malervirksomhed.
De nye ejere og værter på afholdshotellet hed Anton og Kathrine Margrethe Bertelsen.
 
Anton og Kathrine Bertelsen, som det ny værtspar hed, satte deres præg på hotellet i mange år; Kathrine var født Vestergård og voksede op i Haldager, medens Anton Bertelsen var født i Hals.
Hotellet blev flittigt brugt til selskaber og fester. I Lokalhistorisk Arkiv har vi en del ”Balkort” fra 1929-30. Unge mennesker gik sammen om at arrangere dans på hotellet, som startede med fælles kaffebord, hvorefter der var dans, men man skulle tilsyneladende inviteres for at deltage.
Nu afdøde Anders Nielsen fortalte om juletræsfesterne i 1930erne. Festerne foregik 4.nytårsdag; først var der forskellige julelege under ledelse af snedker Vig, hvorefter musikken blev leveret af Johan Jensen og Jens Mølgaard, det skete også at hotelværten Anton Bertelsen satte sig til klaveret.
I 30erne og 40erne var der månedlige besøg af en rejsebiograf. Forevisningen foregik i hotelsalen, og der var også siddepladser på balkonen.
I den ene ende af salen var der en scene, hvor der ligeledes var lidt plads ved siden af; denne scene er i alle årene blevet brugt til dilletant forestillinger, det var også på scenen musikerne opholdt sig, når der var bal.
I alle årene frem til bygning af Vadum hallen afholdt gymnastikforeningen både træning og den årlige gymnastikopvisning på Vadum Hotel. Og selv om pladsen var lidt trang, er der rigtig mange, som har haft fornøjelige gymnastiktimer her. F.eks. kunne man til opvisning opleve herrespringhold, som var nødt til at tage tilløb ude fra gaderoben, fordi salen var så lille.
I slutningen af 40erne startede danseinstituttet Harrisø Jørgensen v/ Ruth og Poul Christensen danseundervisning i hotellets sal, og det var også her det store afdansningsbal blev afholdt, hvor de stolte forældre kunne se hvad deres børn havde lært.
I lokalhistorisk arkiv har vi en kassebog, fra 1944 og frem til september 1945, i den kan man læse en del om hvad der foregik på Vadum Afholdshotel. På den tid var der et par værelser på loftet, som blev lejet ud til pensionærer, det gav en månedlig indtægt på ca. 500 kr. Når salen var lejet ud til bal o., lign. var der 30 kr i indtægt; der var også hestestald, hvor prisen tilsyneladende var 15 kr, og en cykelstald, hvor den opkrævede leje varierede fra 5 til 15 kr pr måned, og så var der ligeledes en lille indtægt ved gaderoben.
Endelig kan man se, at der har været badminton i salen, f. eks. betaltes der 112 kr i januar 1945, det har nok været et par måneders leje af salen.
På udgiftssiden var der store faste udgifter til mejeri, købmand, slagter og bager; men et par gange købtes der også en ½ gris, sandsynligvis hos en landmand. Kartoflerne købtes også på landet, nemlig hos gdr. Jens Skov Vævergård, og der blev spist mange, idet udgiften til kartofler i januar 1945 var 146 kr.
30. september stopper kassebogen uden at være brugt færdig, det tolker vi som værende tidspunktet, hvor værtsparret Anton og Kathrine Bertelsen solgte Vadum Afholdshotel.
Tilsyneladende solgte Anton Bertelsen Vadum Afholdshotel tilbage til Neirup slægten, idet vi fra nogle kreditforeningsbilag kan se, at Frands Neirup i 1946-47 står som afholdsvært. Vi tror ikke, at Neirup selv stod for driften af hotellet, i hvert fald hed værten Søndergaard frem til 1949.
Derefter hed ejeren i en årrække fru Rasmussen, så kom familien Neirup igen ind i hoteldriften, idet fru Boye som var søster til Anne Marie Neirup, var hotelvært frem til 1960. Anne Marie Neirup var udover at være gift med malermester Frands Neirup også ejer af et stort sommerhotel ”Alexandria ” i Sandvig på Bornholm, men det er en hel anden historie.
Det var medens fru Boye stod for Vadum Afholdshotel, at der i 1956 blev givet spiritustilladelse, hvorefter stedet kunne kaldes for Vadum Kro. Spiritustilladelsen blev fejret med et vældigt nytårsbal, og de næste år var der tradition for, at der var nytårsballer, hvor der var stor tilstrømning til. Ballerne stoppede dog efter 1962, idet de nye ejere Ernst og Signe Jensen syntes, at det gik for meget ud over inventaret.
Ernst og Signe Jensen, som tidligere havde boet i Frederikshavn, købte Vadum kro omkring 1960; de første år drev de kroen sammen, men Ernst døde allerede i starten af halvfjerdserne, og derefter førte Signe Jensen   kroen videre indtil hendes død i 1999.
I den periode skete der en vældig forandring både med Vadum by og Vadum Kro. De første år blev der holdt foreningsballer en gang om måneden, og Idrætsforeningen havde ugentlig store bankospil, hvor salen var fyldt med gæster, og private afviklede deres familiefester her; men efter åbningen af Vadumhallen og oprettelse af forskellige selskabslokaler rundt om i byen sygnede Vadum Kro hen, og det var kun sjældent, at salen var i brug, i stedet blev kroen det lokale værtshus.
Efter Signe Jensens død stod lokalerne tomme i en kort periode; indtil de blev købt af Erik Ahlmann og Per Kirk fra Nørhalne. De ombyggede og modernisere stedet, og genåbnede kroen 3. feb. 2000, den daglige leder blev Margit Kristensen, som også havde arbejdet under Signe Jensen.
I november 2000 åbnede man en billardstue, hvor der tidligere havde været gaderobe og toiletter; til gengæld blev det gamle indgangsparti åbnet igen, og der blev lavet nye toiletter.
I marts 2001 blev den gamle sal revet ned, den var blevet for gammel og nedslidt og tjente ikke længere noget formål. Der blev i stedet for bygget et hus med 2 lejligheder bagerst i krohaven.
1.august 2001 overtog Margit Kristensen forpagtningen af kroen og fik bl.a. opstillet 2 billardborde. Desværre blev Margit syg og døde i 2009 og igen opstod spørgsmålet, om der var nogen, som ville forsætte krovirksomheden i Vadum.
Men 1.maj 2009 var der igen reception og fremvisning på Vadum Kro, idet Annette og Brian Rishøj Jeppesen overtog forpagtningen for at prøve kræfter som værtshusholder; de har dog nu (december 2010) opsagt forpagtningen, idet de har erkendt, at hvis de samtidig skal have job og anden virksomhed, er det for opslidende og uholdbart.
Vadums beboere må muligvis erkende, at tiden hvor vi først havde afholdshotel og dernæst kro er slut; således at det efter 100 år ender med, at der bliver lavet lejligheder i den gamle kro.
 
                                                                                                         Lars Jørgen Nielsen
                                                                                                         Vadum Lokalhistorisk Arkiv

Vadum 4H klub

 

Vadum 4H Klub
 
Vadum Lokalhistorisk Arkiv har kendskab til et væld af foreninger i Vadum, både bestående og nogle som for længst er afviklet. Vadum 4H Klub er en forholdvis ny forening, som dog ikke eksistere mere.
    Oprindelig var 4H organisationen en ungdomsafdeling under ”De Danske Husmandsforeninger” og blev vel senere tilknyttet Dansk Familiebrug.
    I Arkivet har vi materiale fra Vadum 4H Klub fra 1984 til 1995, men foreningen kan jo nemt have fungeret i mange flere år, og hvis der er nogle i Vadum som ligger inde med supplerende materiale vil vi gerne se det, eventuelt modtage det.
     Hovedformålet med klubben var, at lære børnene at omgås og passe deres kæledyr, de havde ligeledes nogle haver ved Foltmannsvej, hvor de dyrkede grønsager, som senere blev solgt på auktion, eller brugt i hjemmene.
4H klar med deres indslag til Byfesten vognoptog i 1985, kusken er Rigmor Jensen, Munkhaven
 
    Der var også et socialt samvær, som bl.a. gav sig udslag i, at man i en årrække deltog i vognoptogene ved Byfesterne i Vadum, og i 1988 og 1989 indøvede man et lille skuespil med sang, musik og udklædning, som blev fremført ved Byfestens familieaften i Vadumhallen.
4H børn opfører "Landmandsliv " ved Byfesten 1990, familieaften i Vadum hallen.

Ellehammersvej

 

Jacob Ellehammer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 
Jacob Ellehammer

Jacob Christian Hansen-Ellehammer (14. juni 1871 i Bakkebølle – 20. maj 1946 i Gentofte) var en dansk opfinder og flypioner. Han fik i alt 59 danske patenter og arbejdede med mange forskellige ting, der tæller bl.a. forlystelsesautomater, Tivolibåde, æggeåbnere, flækkeknive til svineslagterier, motorer i utallige afskygninger, motorcykler, biler, alternativ energi og brandslukningsudstyr. Danmarks Tekniske Museum udstiller permanent en lang række af hans opfindelser. Ellehammer ligger begravet på Hellerup Kirkegård, og hans gamle virksomhed eksisterer i dag under navnet Ellehammer A/S.

Indholdsfortegnelse

Opvækst og tidlig karriere

Ellehammer var søn af Mads Jakob Hansen (født i Hjelm på Møn) og hans hustru Maren Kathrine Larsen (født i Bakkebølle ved Vordingborg) og tog navnet Ellehammer efter moderens familiegård. Familien flyttede i 1875 til Vålse på Falster. Han blev uddannet som urmager i Nykøbing Falster og tog derefter til København, hvor han kom i lære som elektromekaniker, der var ét af datidens pionerjobs. Ellehammer producerede en motorcykel kaldet Elleham. Den kom på markedet i 1904, og der blev formentlig produceret omkring 1.000 stk.

Flyveforsøg på Lindholm

Ellehammer ønskede at flyve som den første i verden og byggede derfor i 1905 en maskine, som han kaldte et "luftskib". Ellehammers maskine var bygget som et semibiplan, hvad der vil sige et monoplan med løst oversejl. Elleham-motorcyklens motor var formentlig en vigtig inspirationskilde, da Ellehammer skulle konstruere sin første flymotor; en trecylindret luftkølet stjernemotor på 9 hk. Med maskinen påbegyndte han i januar 1906 en række forsøg på øen Lindholm i Smålandsfarvandet. Maskinen var under flyveforsøgene tøjret til en mast i midten af øens runde landingsbane. Den første motor blev vurderet for svag, så Ellehammer byggede en ny motor med 18 hk, der blev brugt til flyveforsøgene fra august 1906.

Teknisk Museum arvede i 2004 bl.a. Jakob Ellehammers fætters, Lars Ellehammers, dagbog og en logbog fra Lindholm. Af både dag- og logbog fremgår det, at Ellehammer allerede 28. august 1906 fik maskinen til at løfte sig. I logbogen står[1]:

"... Prøvede med Ellehammer på uden svævelse. Forandrede maskinen til mere fortænding. Løftede sig nu med Ellehammer på momentvis med 12 gr..."

Den 12. september 1906 lykkedes det at holde maskinen i luften lidt længere. Lars Ellehammer skrev følgende i sin dagbog[2]:

"... Vind 2-3 Meter. V retning NØ, kørte hele Banen rundt, svævede med bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1½ Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af ”det” i Flugten..."

I logbogen fra 12. september angives samme flyvehøjde, der svarer til 47 cm[3]:

"... Sejlede hele Banen rundt med Ellehammer paa, svævede momentvis med Forhjulene hævet ca 18 Tm over Banen. Tog Billeder i Flugten..."

Dette sidste citat skal formentlig tolkes som om, baghjulene var lavere end forhjulene, men ikke som at baghjulene rørte jorden. Der er bevaret mindst to fotografier, der blev taget som dokumentation den 12. september, hvor man ser Ellehammers maskine svæve over jorden.

Det afhænger af definitionen på flyvning, hvorvidt der var tale om flyvning på Lindholm i 1906, men under alle omstændigheder var der andre europæiske flypionerer, der havde udført tilsvarende "luftspring" forinden. Det gælder f.eks. Karl Jatho i 1903 og Traian Vuia tidligere i 1906. Ingen af disse pionerer fløj i moderne forstand, da de ikke kunne styre deres maskiner og ikke var i stand til at forblive i luften, men hurtigt mistede hastighed og måtte lande igen. Så Ellehammer kan ikke anses for at være den første i Europa, der fløj med en maskine tungere end luft.

Franskmanden Ernest Archdeacon havde i juli 1906 udlovet en præmie for første flyvning over 25 meter. Men Ellehammers bedrift blev ikke anerkendt, pga. af manglende officiel kontrol og fortøjringen af maskinen til banens centrum gav måske også anledning til problemer. Derfor blev det brasilianerenAlberto Santos-Dumonts hop på 60 meter i 2-3 meters højde der 23. oktober 1906 af Aero-Club De France blev anerkendt som den første flyvning med en maskine tungere end luft i Europa.

Flyvemaskiner efter Lindholm

Efter forsøgene på Lindholm anså Ellehammer problemet med at flyve for at være løst men indså, at det krævede kraftigere motorer at kunne forblive i luften. Han arbejdede derfor både på at konstruere en kraftigere motor og på at reducere flyets vægt. Han foretog testkørsler af sin nye konstruktion på isen på Farum Sø i slutningen af 1906. Danmarks Tekniske Museum har levende billeder af den maskine, han testede, optaget af Ole Olsen fra Nordisk Film.[4]

KielTyskland fløj Ellehammer den 28. juni 1908 ca. 50 m og vandt derved en præmie på 5000DM. Han konstruerede senere forskellige flyvemaskinetyper, bl.a. flyvebåde. I 1912 byggede han en helikopter, der i oktober hævede sig selv og piloten fra jorden.

Motorforbedringer

Senere beskæftigede Ellehammer sig med opfindelser på motorvæsenets område; han opfandt en særlig karburator, som muliggør anvendelse af petroleum i benzinmotorer og arbejdede på udvikling af en stillestående luftkølet motor til flyvemaskiner, ligesom han opfandt en pumpe til brandsprøjter. Ellehammer arbejdede også på at bygge en dampmotor og ombyggede en Fordson traktor til dampdrift.

Laboratorium

Ellehammer grundlagde sit laboratorium i 1898, og det blev en egentlig virksomhed i som også lavede maskiner til bla. Tivoli1904. Det er denne virksomhed, der stadig findes som Ellehammer A/S.

Han opførte i 1919-20 en laboratoriebygning i Bedre Byggeskik-stil på Kildegårdsvej 20 i Hellerup ved arkitekten Aage Langeland-Mathiesen. Bygningen findes stadig, men blev gennemgribende ombygget til firmadomicil i 2008. Ved den lejlighed forsvandt teksten med 1898 – Laboratorium Ellehammer – 1920 fra bygningens facade i nogen tid, men den er nu genopsat.

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

 Furesø Avis Weekend, 26. maj 2006

 Teknisk Museums Ellehammer-samling

Bogen "Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer" af Louise Karlskov Skyggebjerg, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
 dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.

Rødkløvervej

Rødkløvervej / Kløvermarken 

 

 

Rødkløvervej/ Kløvermarken i starten af 1954. Husene er indflytterklare.

i baggrunden Anton Larsens ejendom.( foto lånt af B.J. Hansen)

 

I slutningen af 1950erne udskrev Vadum Sogneråd en konkurrence, hvor alle kunne komme med forslag til gadenavne til de nye gader, der opstod dengang. Konkurrencen blev vundet af Esther Larsen, som foreslog at man gav navne med relation til flyvning, da man jo havde stor tilknytning til Flyvestation Aalborg.

Den første gade vi beskæftiger os med er nuværende Rødkløvervej.

Rødkløvervej hed oprindelig Kløvermarken, men fik navneændring ved kommunesammenlægningen i 1970.

Gaden var den første parcelhusgade i stationsbyen Vadum og var starten på en voldsom vækst de følgende år. Kløvermarken var oprindelig opkaldt efter pladsen på Amager, hvor Ellehammer foretog sin første flyvning.                                                     

 Rødkløvervej eller Kløvermarken som den hed dengang blev bygget af Vadum Andelsboligforening, og historien er som følger:

I 1950 blev det besluttet, at der skulle være militær lufthavn i Aalborg, lokalt vil man nok sige, den skulle hedde Flyvestation Vadum. Uanset hvad medførte det, at en masse mennesker flyttede til området. Mange boede i første omgang inde på det militære område, andre boede inde i Sundby-Hvorup.

En gruppe af de ansatte besluttede i 1952, at de ville lave en andelsboligforening i Vadum. Det stiftende møde blev afholdt d. 25. juli 1952 på Vadum Afholdshotel, og hensigten var, at man i første omgang ville bygge 15 nye huse, som kun kunne bebos af personel ansat på Flyvestation Aalborg.

Vadum Andelsboligforenings første formand blev materielbetjent C.E. Åkerlund. Den nye bestyrelse første opgave var køb af jord, og gårdejer Adolf Jacobsen havde et stykke, som passede fint med planerne, og man enedes om betingelserne med ham. Dernæst skulle Vadum kommune være villig til at klare den fornødne tilslutning til kloak, el. og vandforsyning, og disse forhandlinger gik også hurtigt i orden.

Byggeriet gik i gang, og det første rejsegilde blev afholdt i september 1953, og i juni 1954 var alle husene beboet. Allerede i starten af 1954 begyndte bestyrelsen at arbejde med planer om at bygge 21 nye huse.  Disse forberedelser blev vanskeliggjort af nogle afslag fra Boligministeriet, men efter nogle møder på højt plan, og efter der var foretaget små ændringer i foreningens vedtægter, fik man tilladelsen.

De 21 nye huse blev indflytningsklare fra sommeren 1956 til starten af 1957, og der blev fremlagt planer om en tredje afdeling på 20 huse, en plan som aldrig blev gennemført.

Med hensyn til Vadum Andelsboligforening begyndte bestyrelsen i 1960 at arbejde for at få foreningen ophævet. Boligerne, som man havde bygget, var på 83 og 85 m2. Mange af lejerne ville gerne modernisere og udvide, men det måtte de ikke, så længe det var andelsboliger. D. 12. maj 1969 fik man tilladelsen til at  afvikle foreningen, og de 36 huse blev solgt, for de flestes vedkommende til de familier som beboede dem.

 

Vadum Afholdshotel/ Kro

 

Vadum Kro/ Afholdshotel i 100 år.
 
Som den eneste virksomhed i Vadum, kan Vadum Kro fejre 100 års jubilæum i den samme bygning, som den startede i. Vadum Afholdshotel blev nemlig bygget i 1910.
Før 1910 var der et forsamlingshus i Østerhalne, som området jo hed dengang; men vi ved ikke meget om dette forsamlingshus, udover at det er nævnt i visse protokoller og breve, men man formoder, at det har ligget hvor Rødslet 32 ligger i dag, idet man ved udgravning til huset fandt gamle sokkelsten. Dengang brugte man ligeledes at afholde udendørs fester, hvor man dansede på udlagte danse gulve (bl.a.Humlehaven i Knepholt).
I 1910 byggede gårdejer Lars Christian Nielsen det nye afholdshotel, han var dengang 51 år, og havde netop overdraget sin gård nuværende E.J. Overbyes vej 21 til en datter og svigersøn; han og konen Martine, som for øvrigt var 70 år, ville vel prøve at være hotelværter.
Byggegrunden kom han nemt til, idet han selv ejede jorden i forvejen, han havde nemlig en mark som gik fra Taksvej og ned til Pallisdam, og han valgte at bygge hotellet helt oppe i hjørnet, så tæt på den nyopførte Vadum Station, og derved skabtes en central plads i det gamle Vadum.
Ved folketællingen i 1911 kan man se, at værtsparret har ansat en kokkepige og samtidig havde man også logerende, der boede nemlig en ung mand, som var i bødkerlære hos bødker Thomsen. Uvis af hvilken grund solgte Lars Christian og Martine Nielsen afholdshotellet året efter, idet man i gamle kommunale papirer kan læse, at Kær Herredskontor har givet malermesterparret Poul og Hedvig Neirup bevilling til at drive Vadum Afholdshotel uden udskænkning af stærke drikke.
Billedet er det ældste vi har af Vadum Afholds hotel. Ca. 1925
Vi kender ikke navnene på de 2 børn.
 
Der er ingen tvivl om, at hotellets lokaler blev brugt fra starten af. Bl.a. ansøgte Vadum Fodboldklub i 1913 om at afholde offentlig bal på hotellet; og fra lærer Ovesens erindringer ved vi, at hotellets sal var en god foredragssal, hvor bl.a. forfatteren Johan Skjoldborg, astronomen Thorvald Købe og globetrotteren Holger Rosenberg holdt foredrag og viste lysbilleder.
Fotografiet er lavet ca. 1916-18, årstallet er valgt ud fra sønnen Frands`s alder, han er født 1906, og sidder på billedet imellem Hedvig og Poul Neirup, de 2 piger til venstre kender vi ikke navnene på.
 
I den gamle hovedkassebog fra 1922 kan vi læse, at 3 kasser sodavand, ganske vist med 50 stk i hver, kostede 21,00 kr, en anden ting man kan udlede af den gamle bog er, at man sparede på udgifterne dengang; Poul Neirup solgte Afholdshotellet i 1924, men han brugte stadigvæk kassebogen i hans malermesterfirma indtil 1933.
Ud fra et gammelt skøde kan vi se, at Poul og Hedvig Neirup pr. 1. jan. 1924 overtog huset, der nu er Nervøsvej 1, og derefter koncentrerede Poul Neirup sig om sin malervirksomhed.
De nye ejere og værter på afholdshotellet hed Anton og Kathrine Margrethe Bertelsen.
 
Anton og Kathrine Bertelsen, ca. 1935, de var afholdsværter på Vadum Afholdshotel fra 1924 til 1945
Anton og Kathrine Bertelsen, som det ny værtspar hed, satte deres præg på hotellet i mange år; Kathrine var født Vestergård og voksede op i Haldager, medens Anton Bertelsen var født i Hals.
Hotellet blev flittigt brugt til selskaber og fester. I Lokalhistorisk Arkiv har vi en del ”Balkort” fra 1929-30. Unge mennesker gik sammen om at arrangere dans på hotellet, som startede med fælles kaffebord, hvorefter der var dans, men man skulle tilsyneladende inviteres for at deltage.
Nu afdøde Anders Nielsen fortalte om juletræsfesterne i 1930erne. Festerne foregik 4.nytårsdag; først var der forskellige julelege under ledelse af snedker Vig, hvorefter musikken blev leveret af Johan Jensen og Jens Mølgaard, det skete også at hotelværten Anton Bertelsen satte sig til klaveret.
I 30erne og 40erne var der månedlige besøg af en rejsebiograf. Forevisningen foregik i hotelsalen, og der var også siddepladser på balkonen.
I den ene ende af salen var der en scene, hvor der ligeledes var lidt plads ved siden af; denne scene er i alle årene blevet brugt til dilletant forestillinger, det var også på scenen musikerne opholdt sig, når der var bal.
I alle årene frem til bygning af Vadum hallen afholdt gymnastikforeningen både træning og den årlige gymnastikopvisning på Vadum Hotel. Og selv om pladsen var lidt trang, er der rigtig mange, som har haft fornøjelige gymnastiktimer her. F.eks. kunne man til opvisning opleve herrespringhold, som var nødt til at tage tilløb ude fra gaderoben, fordi salen var så lille.
Gymnastikopvisning i salen på Vadum Afholdshotel, 1939; bemærk balkonen som var i nordenden af salen, balkonen blev fjernet i starten af 1950erne
 
I slutningen af 40erne startede danseinstituttet Harrisø Jørgensen v/ Ruth og Poul Christensen danseundervisning i hotellets sal, og det var også her det store afdansningsbal blev afholdt, hvor de stolte forældre kunne se hvad deres børn havde lært.
I lokalhistorisk arkiv har vi en kassebog, fra 1944 og frem til september 1945, i den kan man læse en del om hvad der foregik på Vadum Afholdshotel. På den tid var der et par værelser på loftet, som blev lejet ud til pensionærer, det gav en månedlig indtægt på ca. 500 kr. Når salen var lejet ud til bal o., lign. var der 30 kr i indtægt; der var også hestestald, hvor prisen tilsyneladende var 15 kr, og en cykelstald, hvor den opkrævede leje varierede fra 5 til 15 kr pr måned, og så var der ligeledes en lille indtægt ved gaderoben.
Endelig kan man se, at der har været badminton i salen, f. eks. betaltes der 112 kr i januar 1945, det har nok været et par måneders leje af salen.
På udgiftssiden var der store faste udgifter til mejeri, købmand, slagter og bager; men et par gange købtes der også en ½ gris, sandsynligvis hos en landmand. Kartoflerne købtes også på landet, nemlig hos gdr. Jens Skov Vævergård, og der blev spist mange, idet udgiften til kartofler i januar 1945 var 146 kr.
30. september stopper kassebogen uden at være brugt færdig, det tolker vi som værende tidspunktet, hvor værtsparret Anton og Kathrine Bertelsen solgte Vadum Afholdshotel.
Tilsyneladende solgte Anton Bertelsen Vadum Afholdshotel tilbage til Neirup slægten, idet vi fra nogle kreditforeningsbilag kan se, at Frands Neirup i 1946-47 står som afholdsvært. Vi tror ikke, at Neirup selv stod for driften af hotellet, i hvert fald hed værten Søndergaard frem til 1949.
Derefter hed ejeren i en årrække fru Rasmussen, så kom familien Neirup igen ind i hoteldriften, idet fru Boye som var søster til Anne Marie Neirup, var hotelvært frem til 1960. Anne Marie Neirup var udover at være gift med malermester Frands Neirup også ejer af et stort sommerhotel ”Alexandria ” i Sandvig på Bornholm, men det er en hel anden historie.
luftfoto af Vadum Station og Vadum Kro, billedet er fra 1954.I baggrunden ses de nye huse på Kløvermarken, nuværende Rødkløvervej.
 
Det var medens fru Boye stod for Vadum Afholdshotel, at der i 1956 blev givet spiritustilladelse, hvorefter stedet kunne kaldes for Vadum Kro. Spiritustilladelsen blev fejret med et vældigt nytårsbal, og de næste år var der tradition for, at der var nytårsballer, hvor der var stor tilstrømning til. Ballerne stoppede dog efter 1962, idet de nye ejere Ernst og Signe Jensen syntes, at det gik for meget ud over inventaret.
Ernst og Signe Jensen, som tidligere havde boet i Frederikshavn, købte Vadum kro omkring 1960; de første år drev de kroen sammen, men Ernst døde allerede i starten af halvfjerdserne, og derefter førte Signe Jensen   kroen videre indtil hendes død i 1999.
I den periode skete der en vældig forandring både med Vadum by og Vadum Kro. De første år blev der holdt foreningsballer en gang om måneden, og Idrætsforeningen havde ugentlig store bankospil, hvor salen var fyldt med gæster, og private afviklede deres familiefester her; men efter åbningen af Vadumhallen og oprettelse af forskellige selskabslokaler rundt om i byen sygnede Vadum Kro hen, og det var kun sjældent, at salen var i brug, i stedet blev kroen det lokale værtshus.
Efter Signe Jensens død stod lokalerne tomme i en kort periode; indtil de blev købt af Erik Ahlmann og Per Kirk fra Nørhalne. De ombyggede og modernisere stedet, og genåbnede kroen 3. feb. 2000, den daglige leder blev Margit Kristensen, som også havde arbejdet under Signe Jensen.
I november 2000 åbnede man en billardstue, hvor der tidligere havde været gaderobe og toiletter; til gengæld blev det gamle indgangsparti åbnet igen, og der blev lavet nye toiletter.
I marts 2001 blev den gamle sal revet ned, den var blevet for gammel og nedslidt og tjente ikke længere noget formål. Der blev i stedet for bygget et hus med 2 lejligheder bagerst i krohaven.
1.august 2001 overtog Margit Kristensen forpagtningen af kroen og fik bl.a. opstillet 2 billardborde. Desværre blev Margit syg og døde i 2009 og igen opstod spørgsmålet, om der var nogen, som ville forsætte krovirksomheden i Vadum.
Vadum Kro som den ser ud december 2010, det oprindelige indgangsparti er genskabt, samtidig er der bygget 1 hus i den gamle kro have, og 1 hus med 2 lejligheder hvor hestestalden og cykelstalden tidligere var.
 
Men 1.maj 2009 var der igen reception og fremvisning på Vadum Kro, idet Annette og Brian Rishøj Jeppesen overtog forpagtningen for at prøve kræfter som værtshusholder; de har dog nu (december 2010) opsagt forpagtningen, idet de har erkendt, at hvis de samtidig skal have job og anden virksomhed, er det for opslidende og uholdbart.
Vadums beboere må muligvis erkende, at tiden hvor vi først havde afholdshotel og dernæst kro er slut; således at det efter 100 år ender med, at der bliver lavet lejligheder i den gamle kro.
 
                                                                                           Lars Jørgen Nielsen
                                                                          Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 

Vadum sogns Syge og Begravelseskasse

 

Fra Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 
 
Vadum sogns Syge og Begravelseskasse af 1. marts 1887
 
Når vi kigger i vores gemmer på arkivet, finder vi mange gamle foreningsprotokoller; den ældste starter i 1887 og er starten på det, der blev til Vadum Sygekasse, og som virkede indtil sygekasseforeninger som sådant blev nedlagt.
Den første bestyrelse i foreningen bestod af følgende:
Møllebestyrer Schlüter Østerhalne, Christen M. Jensen Haldagergård, Jeppe Østergård Vesterhalne, Thomas Madsen Torpet og endelig formanden, som var lærer N. Chr. Jensen Østerhalne skole.
 
Ved den første generalforsamling, som foregik i Østerhalne skole, blev der vedtaget nogle regler, som i dag kan synes mærkelige; f. eks.: Sygekassen dækkede ikke barselskvinders sygdom de første 9 dage efter fødslen, dog blev det ændret i 1891, hvor man vedtog at betale halvdelen af lægeregningen, hvis der deltog læge ved fødslen. Personer, som var over 60 år pr. 1. marts 1887 kunne ikke optages i foreningen. Tjenestefolk kunne optages, men kun til dækning af læge og medicin, de kunne ikke få sygedagpenge, som for øvrigt udgjorde 50 øre pr. dag.
Foreningen havde dog fået et tilbud fra læge Møller, således at folk som ejede under 1 tdr. Hartkorn fik 25 % i rabat.
I 1893 kom der forslag fra smed Christen Hansen i Vesterhalne, om at foreningens medlemmer kunne få tilskud, når han trak tænder ud for dem; dette blev dog afslået fordi man ikke mente det var en sygdom.
I 1894 søgte Niels Fuurby om sygedagpenge til konen, hun havde været syg i 5 uger; dette blev dog nægtet på generalforsamlingen, da man sagde, at hun ikke havde været sengeliggende hele tiden.
I 1896 vedtog man at give tilskud til behandling ved Bratbjergmanden (Den kloge mand i Brovst)
I 1900 vedtog man, at betale halvdelen af udgifterne ved Basiske bade. Samme år bliver der oplyst maksimum beløb til begravelseshjælp nemlig 15 kr. Fra 1906 betalte man til ophold på sanatorier og øjenklinik med samme beløb som til sygehuse, nemlig 75 øre om dagen; man må sige, at pengebeløbene var mindre dengang.
 
Her skal kort nævnes og omtales de skiftende formænd i perioden. Lærer N. Chr. Jensen Østerhalne skole flyttede fra byen i 1890, og ny formand blev Jens Chr. Andersen Helskov, han var husmand og boede, hvor Lollvej 7 er i dag. Huset hedder stadig Helskovhuset (et navn som skyldes, at Jens Chr.s far var født i et område ude på Aalborg Flyvestation, som hed Helskov).
Fra 1897 til 1900 var det smed Christen Hansen i Vesterhalne, som var formand; hans efterfulgtes af Niels Peter Olesen husmand i Østerhalne, Niels Peter boede i huset, som i dag er Foltmannsvej 13, og havde et lille landbrug der. I 1904 blev snedker og møllebygger Lars Andeasen Vesterhalne formand, men han døde allerede som 49 årig i 1908 og blev afløst af lærer J C Bach fra Vesterhalne skole.
 
I 1893 står der i protokollen, at man købte et dansegulv af gdr. Chresten Mortensen i Vesterhalne Vestergård, og året efter afholdt man 2. pinsedag fest i Knepholt skov. Vi har i dag ikke noget som hedder Knepholt skov, men vi ved, at der blev afholdt dans i Humlehaven i Knepholt, der hvor Otto Nielsen i dag har Traktormuseum. Gulvet var en masse brædder, som blev lagt ud på jorden, og efter festen blev de igen kørt på lager.
I 1894 betalte værtshusholder Søren Poulsen fra Nørresundby 40 kr. for at stå for udskænkningen til festen, og musikken bestod af Peder Terp som blæser og Poul Jensens søn på violin.
Disse fester har både haft et selskabeligt formål men har også været en måde at supplere foreningens kapital, bl.a kan man i 1896 se, at gulvet har givet et overskud på 140,37 kr. så det har været en måde at øge foreningens kapital på, som for øvrigt var på 709kr i 1895.
Fra 1901 vedtog man, at dansegulvet kunne lejes ud til andre for 8,00kr, tilsyneladende kunne der også følge rækværk med til gulvet, men så var prisen 15, 00kr.
En anden måde at tjene penge på var tombola, som er beskrevet første gang i 1899, og i 1904 står der i protokollen, at man vil afholde tombola i juledagene.
I 1906 rejste formanden Lars Andreasen til Vedsted for at høre om dilettant og om muligheden for at få en mand til Vadum, til at hjælpe med at iscenesætte et dilettant stykke. Lars Andreasen skulle derefter stå for kulisser, medens maler Schou skulle male fortæppet; det er sandsynligvis først gang man har spillet dilettant   i Vadum; og det gav ligeledes overskud til Sygekassen. F. eks afleverede dilettanterne i 1909, 112 kr til foreningskassen.
Det sidste jeg vil omtale fra den gamle protokol, er beskrivelsen af de forskellige steder man har afholdt møder og generalforsamlinger. De første 3 år blev sammenkomsterne holdt i Østerhalne søndre skole, dvs. det der nu hedder Bøgevænget 10; fra 1890 til 1900 bliver der ikke skrevet hvor det foregik. Derefter foregik alle aktiviteterne i Østerhalne forsamlingshus, som vi desværre ikke har viden eller billeder fra, dog blev der ved udgravning til Rødslet nr.30 fundet noget, som kunne være sokkelsten eventuelt fra det gamle forsamlingshus.
Desværre mangler de efterfølgende protokoller, som ellers kunne have fortalt videre på historien fra det gamle Vadum.