Tirsdag, 21. november 2017

Vadum sogns Syge og Begravelseskasse

 

Fra Vadum Lokalhistorisk Arkiv
 
 
Vadum sogns Syge og Begravelseskasse af 1. marts 1887
 
Når vi kigger i vores gemmer på arkivet, finder vi mange gamle foreningsprotokoller; den ældste starter i 1887 og er starten på det, der blev til Vadum Sygekasse, og som virkede indtil sygekasseforeninger som sådant blev nedlagt.
Den første bestyrelse i foreningen bestod af følgende:
Møllebestyrer Schlüter Østerhalne, Christen M. Jensen Haldagergård, Jeppe Østergård Vesterhalne, Thomas Madsen Torpet og endelig formanden, som var lærer N. Chr. Jensen Østerhalne skole.
 
Ved den første generalforsamling, som foregik i Østerhalne skole, blev der vedtaget nogle regler, som i dag kan synes mærkelige; f. eks.: Sygekassen dækkede ikke barselskvinders sygdom de første 9 dage efter fødslen, dog blev det ændret i 1891, hvor man vedtog at betale halvdelen af lægeregningen, hvis der deltog læge ved fødslen. Personer, som var over 60 år pr. 1. marts 1887 kunne ikke optages i foreningen. Tjenestefolk kunne optages, men kun til dækning af læge og medicin, de kunne ikke få sygedagpenge, som for øvrigt udgjorde 50 øre pr. dag.
Foreningen havde dog fået et tilbud fra læge Møller, således at folk som ejede under 1 tdr. Hartkorn fik 25 % i rabat.
I 1893 kom der forslag fra smed Christen Hansen i Vesterhalne, om at foreningens medlemmer kunne få tilskud, når han trak tænder ud for dem; dette blev dog afslået fordi man ikke mente det var en sygdom.
I 1894 søgte Niels Fuurby om sygedagpenge til konen, hun havde været syg i 5 uger; dette blev dog nægtet på generalforsamlingen, da man sagde, at hun ikke havde været sengeliggende hele tiden.
I 1896 vedtog man at give tilskud til behandling ved Bratbjergmanden (Den kloge mand i Brovst)
I 1900 vedtog man, at betale halvdelen af udgifterne ved Basiske bade. Samme år bliver der oplyst maksimum beløb til begravelseshjælp nemlig 15 kr. Fra 1906 betalte man til ophold på sanatorier og øjenklinik med samme beløb som til sygehuse, nemlig 75 øre om dagen; man må sige, at pengebeløbene var mindre dengang.
 
Her skal kort nævnes og omtales de skiftende formænd i perioden. Lærer N. Chr. Jensen Østerhalne skole flyttede fra byen i 1890, og ny formand blev Jens Chr. Andersen Helskov, han var husmand og boede, hvor Lollvej 7 er i dag. Huset hedder stadig Helskovhuset (et navn som skyldes, at Jens Chr.s far var født i et område ude på Aalborg Flyvestation, som hed Helskov).
Fra 1897 til 1900 var det smed Christen Hansen i Vesterhalne, som var formand; hans efterfulgtes af Niels Peter Olesen husmand i Østerhalne, Niels Peter boede i huset, som i dag er Foltmannsvej 13, og havde et lille landbrug der. I 1904 blev snedker og møllebygger Lars Andeasen Vesterhalne formand, men han døde allerede som 49 årig i 1908 og blev afløst af lærer J C Bach fra Vesterhalne skole.
 
I 1893 står der i protokollen, at man købte et dansegulv af gdr. Chresten Mortensen i Vesterhalne Vestergård, og året efter afholdt man 2. pinsedag fest i Knepholt skov. Vi har i dag ikke noget som hedder Knepholt skov, men vi ved, at der blev afholdt dans i Humlehaven i Knepholt, der hvor Otto Nielsen i dag har Traktormuseum. Gulvet var en masse brædder, som blev lagt ud på jorden, og efter festen blev de igen kørt på lager.
I 1894 betalte værtshusholder Søren Poulsen fra Nørresundby 40 kr. for at stå for udskænkningen til festen, og musikken bestod af Peder Terp som blæser og Poul Jensens søn på violin.
Disse fester har både haft et selskabeligt formål men har også været en måde at supplere foreningens kapital, bl.a kan man i 1896 se, at gulvet har givet et overskud på 140,37 kr. så det har været en måde at øge foreningens kapital på, som for øvrigt var på 709kr i 1895.
Fra 1901 vedtog man, at dansegulvet kunne lejes ud til andre for 8,00kr, tilsyneladende kunne der også følge rækværk med til gulvet, men så var prisen 15, 00kr.
En anden måde at tjene penge på var tombola, som er beskrevet første gang i 1899, og i 1904 står der i protokollen, at man vil afholde tombola i juledagene.
I 1906 rejste formanden Lars Andreasen til Vedsted for at høre om dilettant og om muligheden for at få en mand til Vadum, til at hjælpe med at iscenesætte et dilettant stykke. Lars Andreasen skulle derefter stå for kulisser, medens maler Schou skulle male fortæppet; det er sandsynligvis først gang man har spillet dilettant   i Vadum; og det gav ligeledes overskud til Sygekassen. F. eks afleverede dilettanterne i 1909, 112 kr til foreningskassen.
Det sidste jeg vil omtale fra den gamle protokol, er beskrivelsen af de forskellige steder man har afholdt møder og generalforsamlinger. De første 3 år blev sammenkomsterne holdt i Østerhalne søndre skole, dvs. det der nu hedder Bøgevænget 10; fra 1890 til 1900 bliver der ikke skrevet hvor det foregik. Derefter foregik alle aktiviteterne i Østerhalne forsamlingshus, som vi desværre ikke har viden eller billeder fra, dog blev der ved udgravning til Rødslet nr.30 fundet noget, som kunne være sokkelsten eventuelt fra det gamle forsamlingshus.
Desværre mangler de efterfølgende protokoller, som ellers kunne have fortalt videre på historien fra det gamle Vadum.