Fredag, 22. september 2017

Vadum Kommune's historie

Forord

Ved min afgang som kæmner i Vadum kommune lovede jeg sognerådet at gøre et forsøg på at skrive Vadum kommunes historie, så vidt dette lod sig gøre ved hjælp af de kilder, der kunne skaffes til veje, og her foreligger så resultatet, som jeg har valgt at kalde »Træk af og kommentarer til Vadum kommunes historie«.

Det ser ud til, at sognedelingen går helt tilbage til Svend Estridsens tid og at sognene stort set har holdt denne inddeling helt op til vor tid.

 

Den menige mand havde dog intet at sige dengang, idet det var ridderne, adelen og præsteskabet, der fuldstændigt dominerede i sognene.

Først langt senere blev der dannet de såkaldte bylav, men også deres indflydelse på land og rige var lig nul, holdt nede som almuen var af vornedskab og enevælde, hvor adelen og præsteskabet havde hals- og håndsret over blandt andet bønderne. Længst nede var dog de besiddelsesløse, der embede sig som tiggere og røvere, og dem havde næsten enhver lov til at slå ihjel, selv om der i tiden op til Frederik VI nok blev udstedt nogle forordninger, der mildnede lidt på kårene for disse folk.

Under Frederik VI kom der i det 19. århundrede dog skred i forbedringerne. Det var i det hele taget de store fremskridts århundrede med indførelse af f. eks. Fattigkommission, sogneforstanderskab, sogneråd og ikke mindst skoleloven af 1814, der i øvrigt har været i brug helt op til vore dage. Begrebet kommuner opstod også i den tid.

 

Det har for mig været et interessant arbejde at gennemgå og granske de gamle folianter, men uden hjælp fra mange sider, offentlige som private, ville det heller ikke have været muligt for mig – som menig mand.

Og uden forkundskaber på disse områder – at gøre noget ved opgaven.

Mange har, som nævnt, været behjælpelige med oplysninger, så der kunne fremskaffes konkrete data, men det har naturligvis ikke kunnet undgås, at visse oplysninger kun er tilnærmelsesvise, idet meget jo er gået tabt i årenes løb. Dog håber jeg, at jeg med denne udgivelse har givet et billede af kommunens historie, som mange vil have glæde af at læse.

Jeg takker samtidig de mange, som har ydet bidrag hertil.

 

Vadum, marts 1970. Sofus Jensen, 
 

1.   Sognet gennem tiderne

 
       Link til kort over Vadum Kommune

 

 

 

Vadum sogn, Vadum kommune, omgives af Sulsted, Hvorup og Lindholm sogne, Limfjorden, Hjørring amt (Gjøl sogn i Hvetbo herred)
Samt Aaby og Biersted sogne. Langs østgrænsen løber Lindholm å, mens grænsen til Hvetbo herred samt Aaby og Biersted sogne.
Langs østgrænsen løber Lindholm å, mens grænsen til Hvetbo herred
På et stykke dannes af Rye å. Sognets centrale dele er de to flade
Yoldia»øer«, hvorpå Vadum, henholdsvis 0. og V. Halne ligger. Disse jævne flader hæver sig kun 3-4 m over de omgivende litorinaflader fra Stenalderen, og den ældre bebyggelse følger nøje den bugtede grænseflade mellem de to niveauer. Også mindre yoldia»øer« og strandvolde har tiltrukket den ældre bebyggelse. Jorderne er overvejende sandede, men ellers ret frugtbare. Af skove findes Brorholt skov og Bjørumgard Skov, begge på litorinafladen. Gennem sognet gik jernbanen Aalborg-
Fjerritslev-Thisted, med Vadum station, og hovedvej 17. Aalborg lufthavn (Flyvestation Aalborg) strækker sig ind i sognets sydøstligste del.
 
Vadum sogn udgør én sognekommune og et pastorat under Kær herreds provsti, har samme tingsted og hører under samme kreds som Aalborg Frue landsogn.
Sognet udgør 5. udskrivningskreds, 446. lægd og har sessionssted i Nørresundby.
 
Vadum kommunes areal udgør 4287 ha (1955).
Indbyggerantal fordeler sig gennem årene således: 1668: ca. 650 ind-byggere,
1801: 635 indbyggere
1850: 1268 indbyggere
1901: 1804 indbyggere
1930: 1771 indbyggere
1955: 1917 indbyggere
1970: ca. 2400 indbyggere.
2009: 2944 indbyggere i Vadum Sogn
 
I sognet findes byerne: Torpet, 1472 kaldet Torrup, i 1664 kaldet
Wadums Torp, jorderne udskiftet 1801, beliggende Vadum kirke, præstegård. Torpet skole (nu nedlagt) og trinbræt (nu nedlagt).
Vadum, 1356 kaldet Wadum og 1408 Wathom, udskiftet 1801, lige
Ledes Østerhalne, i 1250 kaldet Halnæ, i 1408 Sunderhalnæ, i 1540 Østerhandle.
Haldager, skole (nu nedlagt), forsamlingslokale.  
 
 
Ved den tyske besættelsesmagts foranstaltning nedlagdes hele Vadum by og er derefter navnemæssig sammensmeltet med Østerhalne, således at Østerhalne-navnet ikke mere bruges, men at byen nu kaldes Vadum.
Østerhalne, nu kaldt Vadum, har fået andel i den udvikling, der byggemæssigt og trafikmæssigt har præget mange stationsbyer i ”efterkrigstiden; der findes nu :
(1970) kro, brugsforening, foderstofforretning, andelsmejeri (opført 1889), Vadum Sparekasse, Vadum Bank, missionshus,
foruden købmænd, murere, tømrere, snedkere, læge og dyrlæge, vaskeri samt flere mindre handlende, endvidere Vadum centralskole (opført 1959), bibliotek (oprettet 1879, nu 3000 bind), kommunekontor, fjernvarmecentral, telefoncentral, sygekasse, fritidscenter med sportshal,
svømmehal, skydebaner og foreningslokaler samt ungdomslokaler og klublokaler.

Af industrier i kommunen findes bl. A. Coca Cola, Nordjydsk MøbelVærk, Hasseris Bryggeri, madrasfabrik,bladfordelingscentral samt flere større værksteder.
Byens største arbejdsplads er Flyvestation Aalborg.
 
Vadum sogn var altid et af egnens betydeligste og – i alt fald i gamle dage – et af egnens folkerigeste sogne.
Vadum sogn var det fornemste, thi mange af bønderne var selvejere.
Medens næsten alle i de andre sogne var fæstebønder under kronen, adelen eller kirken.
Her boede (Fogedgården) Kjar herreds fogeder i ca. 250 år, fra ca.
1440 til 1684. Det var den berømte Kjærulf slægt.
Som regel boede også tingskriveren her i sognet – også en selvejer – eller en af kronens bønder.
 
Fra disse gamle slægter: Kjærulf, Blok (Vesterhalne), Roed (Torpet),
Steen (V. Halne Østergård), Mørk (Bjørum, Bundgård), Munk (Torpet),
Dall (0, Halne Søndergård) nedstammer Vadum folk.
Sognets sidste selvejerbonde i den gamle tid var herredsfoged Morten Laursen Kjærulf i Skovgård, død 1687, hvis flotte gravsten endnu findes. Han og hans koner, Gjertrud Munk fra Attrup og Ane Block fra Arden, blev begravet inde i kirken, men senere blev stenen stillet uden for våbenhuset. Kirkeejeren, hofjægermester Undall på Rødslet, forærede den ca. 1850 til Peder Skov, manden på Vævergård, som så lod sine forældres navne indhugge på den og lægge på deres grav sønden kirken.
Der lå den, da jeg for en snes år siden så den først, men nu er den i våbenhuset. Desværre er skriften næsten usynlig, fordi man har gået på den.
  
/; Sognets ældste bebyggelser
1.Vadum, Vad-um – heim: Bebyggelsen ved vadestedet.
2, Øster Haldne             
3. Vester Haldne
4. Haldager
    (betyder hældning eller skråning. Haldager er yngste af de 3)
5. Rødslet, af slet (glat), jævn og rydde.
6. Bjørum og Calum er ældgamle enstedgårde.
7. Torpet og Vadumtorp er nyere, fra ca. 800. Torp betyder udflytter.
    Torp- trup, strup.
8. Skærsig, af stedet.
9. Knæpholt, af stedet, - holt: en skovrydning.
10. Brorholt, samme oprindelse.
11. Ricvsgård, udflyttet fra Østerhalne før 1600.
12. Lagersgårde og Skibesgårde udflyttet fra Torpet efter udskiftningen ca. 1800.
13. Nørlang: er Nørlyng. Efter udskiftningen ca. 1800 4 gårde fra V. Haldne: Mads Bloks, Morten Christensens og de to tvillinggårde
       (over for Vestergård).
14. Vovergårdene udflyttet efter 1800 fra V. Haldne.
 
Dette er de vigtigste stednavne i sognet, men der er mange andre: Fogedgård, Lole, Bundgård, Plumgård, Torpetgård, Kejsergård, St. og Lille Vadumtorp og andre er bevarede og bruges stadig, medens andre som: Helskov, Korringen, Morten Skovhus og Kjeldgård er helt forsvundne – og andre som Stensbæk, Munkhaven, Stensesminde m. fl., er af nyere dato.
 
I den ældre stenalder dannede sognet to bakker, en omkring Vadum Torpet og en med 0. og V. Halne. Senere blev det dækket med store skove, af hvilke Endelen ved Haldager, skovstykkerne ved Brorholt og Bjørum er de sørgelige rester. Men adskillige skovnavne som Knæpholt, Brorholt, Helskov, Mortenskov og andre vidner om de gamle skove.
 
Oprindelig var de gamle bønder frimænd eller jordegne, og de mødte væbnede på tinge, når kongen eller hans ombudsmand forelagde ting af vigtighed her, og deres stemme blev hørt. Kongen var deres overherre – ingen anden.
Var der ufred, havde de pligt til at møde for at hjælpe kongen og hans hirdmænd med at kæmpe for land og rige.
Et gammelt munderingsre gister for 1568 beretter, at af kronens bønder i Vadum skal Per Clemmitsen og Per Nielsen i Rødslet stille i god rustning, medens Mads Bonde og Per Nielsen i Vadum stiller som hageskytter. Senere blev denne væbningspligt afløst af ledingspengene. Man kan kende de sidste selvejergårde på ledingspengene. Men som årene gik, kom de fleste af bønderne under kronen, adel og gejstlighed.
 
 
1. Kirken var største lodsejer med ca. halvdelen af sognet:
a. Bispestolen i Børglum                  3 gårde, 14 bol, 11 huse
b. Helligåndsklostret                      3 gårde, 2 bol, 4 huse
c. Børglum kloster                         O gårde, 1 bol, O huse
samt kirken
d. Hundslund kloster                      3 gårde, 6 bol, 5 huse
e. Vitskøl kloster                           1 gård, 5 bol, 4 huse
----------------------------------------------------------------------------
I alt kirken                               10 gårde, 28 bol, 24 huse
 
 
 
2. Kronen                                         6 gårde, 8 bol, 12 huse
 
3. Adelen
    Henrik Gyldenstjerne, Restrup         2 gårde, 2 bol, 3 huse
    Tre andre adelsmænd i ah               3 gårde, 1 bol, 4 huse
4. Selvejerbønder (Kjærulf o. a.)        6 gårde, 5 bol, 20 huse
 
I alt var der i Vadum sogn                 27 gårde, 44 bol, 63 huse 
 
 
samt vel nogle helt jordløse huse, vel i alt 150 hjem med ca. 600 -650
indbyggere, omtrent samme antal som 1787 (635). Krig, pest og kopper havde jo hærget landet.
 
To store begivenheder omkastede ejendomsforholdene
Klemensfejden i 1534 og reformationen i 1536.
Selvejernes gårde blev inddragne. Det var:
Bjørum (blev halvt selveje)             genløst
Møllegården (Matr. 4 og 5)             genløst
Fogedgård                                     genløst
Knæpholt                                       genløst
Rævsgård                                      genløst
Tvillinggårdene i V. Halne (11 + 12, Nørlang)
 
Ikke genløst: Torpetgård (Lagersgård), Søndergård og matr. 12 i Ø.
Halne – Bundgård og matr. 5 i V. Halne. 
 
Alt kloster- og kirkegodset: Kronen har nu hele sognet på nær adelens
5 gårde, 3 bol og 7 huse (80 %).
  
 
Kongen, Kristian III, trængte imidlertid til penge og solgte ud, f.eks.
 
1-11-1540 købte Peder Galt på Tyrrestrup Birkelse med mere af bispegodset: Haldagergård, + 1 gd. i Haldager + 1 bol + 2 huse der, + nogle gårde i V. Halne, 4- 1 gd. i Rødslet
 
30-11-1560 fik herredsfoged Anders Kjærulf  Bjørum for en gd. i Østerhassing.
 
7-6-1563 fik Bjørn Kaas til Staarupgaard 1 gd. i V. Halne, 6 1/2 td.
 
12-5-1579 købte Anders Galt på Birkelse: Vadskjær, Brorholt -+ 1 bol i Haldager, 1 gd. i V. Halne og 3 gd. + 2 huse i Rødslet
 
 
Han solgte et par år efter hele byen Rødslet til Gudslev Budde, kongens lensmand på Børglumkloster, som nedlagde landsbyen og byggede det ældste Rødslet.
 
 
15-6-1665 købte Ejler Holck på Elkjær: 4 gd., 2 halvgd., 1 bol og 5 huse i Vadum by, Rævsgård, 2 gd., 2 bol i 0. Halne samt 5 gd., 1 halvgd. og 3 gadehuse i V. Halne.   Dette gods kom med Elkjær til Wraa.
 
18-10-1665 fik Thøger Lassen på Rødslet: 2 gd., 1 halvgd., 4 gadehuse i Vadum by – 1 gd. og 1 gadehus i V. Halne – 1 bol og 1 gadehus i Ø. Halne
 
31-7-1661 købte Vibeke Tott: Matr. 5 i V. Halne + matr. 2, 10 (kun herlighedsretten), 12 m. m. i Ø. Halne. .
 
22-3-1662 fik Johannes Boyessen: Skjersig, matr. 1, 4, 7, 15 + 4 gadehuse i V. Halne, Kjeldgård, Bakkegården i Vadum og matr. 9 i 0- Halne, så sal. borgmester Tønnesens søn i Ribe
                  (1680) – så solgt til Rødslet.
 
Endnu omkring 1650 var der skove fra Skovgård over Østerhalne kær, over Brorholt og Mortensskov til Bjørum.
 
7-9-1651 var der åstedsforretning over det 52 tdr. land store Østerhalne Riskær øst for byen, som blev delt mellem ejerlagets bønder.
Her var masser af hjorte, vildsvin og ulve. Hjorte og vildsvin måtte bønderne ikke skyde, de tilhørte herskabet, men ulvene var der præmie for at udrydde.
Før iul 1695 skød Jens Mørk en gammel hunulv ved Bjørum, 12-9-1702 skød hans karle to ulve samme sted, og senere samme år skød skytten Jens Nielsen en ulv ved Svinbjerggård. 1704 skød en af mændene i Haldager en ulv i Haldager Kær.
  
 
1553 siger Hr. Jesper (Olufsen):
 
Vadum består af:
Vadum by                    7 gårde, 6 bol              huse
Torpet                         4 gårde, 5 bol
Østerhalne                  9 gårde, 6 bol
Vesterhalne                12 gårde, 4 bol
Haldager                                   12 bol
Rødslet                         1 gård, 3 bol
--------------------------------------------------------------
i alt                              34 gårde, 37 bol 70-80 huse
 
Ingen degnebol uden det til Hundslund Kloster. Klosteret ejede Vadum
kirke og har øjensynligt konfiskeret degnebolet.
 
 
1571 beretter Hr. Hans (Jespersen):
Han beklager sig, at den bedste fædrift og tørvegravning og et stykke af hans lovskiftede eng er svoret fra hans præstegård, siden kgl. majestæts brev om præsteembedernes forbedring udgik (1555). Vi tør gætte på, at det er de stridige Kjærulfer i Brorholt, Bertel Jensen og Marquard Bertelsen, som har krænket præstens ejendomsret. Græsset på kirkegården.
Sognets korntiende er 24 tdr. rug, 23 tdr. byg og 4 traver havre.
Kvægtiende er 23 lam, 1 kalv, offer 4 mark.
Degnen har intet degnebol, går i skole i Aalborg, og han beklager, at der af Arilds tid er gået gæs af hans degnerente, som han ikke kan bekomme.
 
 
1625 siger Hr. Anders Nielsen Holm, provst i Kjær herred:
Korntiende er nu 24 tdr. rug og 24 tdr. byg, »undertiden lidt mere eller mindre, eftersom Gud giver korn vækst og grøde«.
Kvægtiende er: et lam, undertiden to, undertiden ingen, penge 3 rigsdaler.
Men offeret er nu 12 rigsdaler.
 
1690 fortæller hr. provst Hans Thøgersen Rosenberg:
Sognet består af 40 (hele) gårde, desuden af bol, halve bol og bunker, - med 74 decimantes.
Korntiende: 57 tdr. byg, tages gemenligen på kærven.
Her har været misvækst i nogle år, hvorfor han må være lempelig.
Præstegården har drift med Torpet, Østerhalne, Vang og Bjørum. Ellers har præstegårds kreaturer og tilforn drevne igiennem en gård næst ved. kaldet Brorholt, til bedre græsning, hvilken drift nu er præstegården formedelst diger og lukker forment.
Offentlig skole er her ingen af, kun et lidet degnehus.
 
Kirken tilhørte fordum Hundslund kloster, fra 1536 kronen. 1672 sælger kongen til Jens Juel til Voergård, der snart efter sælger kirken med tiender til Thøger Lassen på Rødslet. Kirken tilhørte så Rødslet næsten til vore dage.
Godslev Buddes gravkammer. Hvælvingerne fra 1618: »Anno 1618
lod Hans Laursen i Plomgård og Mads Andersen i v. h. bygge denne hvilling«.
Et sagn fortæller, at Knæpholt, Blokgården, Toftegård og Bundgård i V. Halne er kommet fra Rødslet til Vraa pr. kort, men disse gårde blev – som tidligere nævnt – købt af Ejler Holck på Elkjær i 1665.
 
 
Udskiftninger omkr. 1800-1802
 
Herremændene handlede indbyrdes, men omkr. 1800 ejes sognet af herrerne til Rødslet og Gammel Vraa. Splid mellem bøndere og godsejere og mellem bønderne og godsejerne imellem opstod imidlertid, og dette medførte, at nogle gårde måtte udflyttes for at give bedre plads. Det var:
1. Fra Haldager: Busken, matr. 8, mod øst til bækken.
2. Fra Torpet: 2 gårde, nemlig
    1/2 Kirkegård mod sydøst på Skibes agre (Ny Kirkegård), lå ved nordøsthjørnet af kirkegården.
    1/2 Torpetgård lå lige norden for nuværende Torpetgård. Ud på Laagers agre, - fik navnet Lagersgård, nu delt i to gårde.
3. Fra Østerhalne: 2 gårde
     af Vraa gods: Niels Daels gårde, nu Langagergård, matr. 50, lå lidt nordøst for matr. 12. af Rødslet gods: Niels Enevoldsens gård, matr. 9, som matr. 9 ud til Vesterhalne skel. Gammel plads, nu hus matr. 35 sydøst for Møllegården.
 
4. Fra Vesterhalne: 3 gårde, som blev til 5.
    En gammel dobbeltgård, Vævergård, lå over for Vestergård på østsiden af vejen. Ud som matr. 10, Sdr. Vævergård og matr. 9, Nør Vævergård. På Ny Marks agre, fik jord vesterst i Skamheden og noget af Eslund ager.
    Fik jorder i Ny Mark og Eslund agre der østen for.
 
 
 
 
En gammel dobbeltgård. Tvillinggård, lå lige over for Gunnar Jensens gård pa sydsiden af vejen. Ud i Nørlyng som matr. 13 og 12 + U. De fik jorder i Nørlyng, samt Moldvangs og Meldgades ager.
Morten Christensens øde gård lå på sydsiden af vejen (med Niels Blok som fæster) i Nørlyng, fik agre i Nørlang + nør enden af Melangs agre, matr. 7a + 7b. Han skal have den østerste lod i Nørlyng
(det blev den vesterste).
 
Fæstebønderne betalte I leje af deres ejendomme mest med varer (landgilde) og arbejde (hoveri og ægt).
Til en helgårds hoveri regnes 13 pløjedage, 103 spanddage og 124 gangdage (Rødslet), men de fleste gårdmænd var halvgårds hoveribønder, og f. eks. Brorholt var kun 3/4 gård, andre var 1/2, 1/3 hoveripligtige. Husmændene var ugedagstjenere.
Ægten var som regel 2 lange og 6 korte ægtkørsler.
Landgilden var meget forskellig, f. eks. betalte de to bønder i Kirkegård (Vadumsgård), htk. 15 tdr.: 10 tdr. byg, 6 tdr. 6 skpr. rug, 2 kander honning, 1 skovsvin og 1 okse at fodre, og Mette Andersdatter i Vesterhalne Vestergård af htk. 6-5-0-0: 16 skpr. rug, 4 tdr. byg, 1 svin, gæsteri, 2 høns og 1 okse at stalde.
Husmændene gav 1 eller 2 mark i landgilde.
Noget lignende gav Vraa bønder, men senere kunne de få hoveriet erstattet med en ydelse på 12-14 rigsdaler årligt.
Efter at grevinde Holck i 1798 havde begyndt at splitte det mægtige Vraa gods, begyndte bønderne at købe sig fri:
 
13-6-1806 købt Morten Pedersen Lille Vadumtorp 6-4-0-0.
 
13_6_1806 købte Anders Christensen Kjølgård 4 ½ td. htk.
 
16-6-1808 sogte amtsforv. Svanholm Bjørum, htk. 12 td. for 9000 rdlr.
 
1-7-1807 havde Svanholm købt gården af Peter Thøgersen Mollerup for 14.000 rdlr.
Der opstod nu en ny tid, idet landsfaderen, Frederik VI, ved reglement af 5. juli 1803 oprettede sognekommissionerne, der gik under navnet fattigkommissioner, med sognepræsten som født formand, Der er ingen tvivl om, at kongen med denne lov har haft den bedst vilje til at forbedre forholdene med hensyn til »de fattiges forsørgelse«,
ligesom han har haft rådgivere, der også var indstillet på at gøre det så godt, som det nu lod sig gøre for de fattige og arme. Det var på denne tid et stort fremskridt med denne »forsørgelse«, for før havde de såkaldte besiddelsesløse ingen anden udvej end tiggeri, tyveri og måske lidt hekseri med folk og fæ imellem. Nu forbedredes kårene, selv om det også var aldrig så lidt.

Men lad nu denne fattiglov være, hvad den var. Det var jo alligevel præsten og de højst beskattede samt politimesteren og i det hele taget folk, der aldrig havde kendt til nød og fattigdom, der bestyrede den.
Af kommunens protokoller fra den tid ses det dog, at de havde øje for nøden, idet ingen ses at være gået uhjulpen bort. Selv om hjælpen ikke var stor, så må man huske, at styrelsen jo heller ikke havde andet at gøre med end det, gode mennesker lagde i kirkens fattigbøsse samt nogle små legater. En af de ting loven gav anledning til var den, at forældreløse og andre fattige børn kunne tinges bort til den, der ville have dem for den laveste betaling. Det førte til, at man ligefrem holdt auktion, således at børnene kom i pleje hos dem, der ville have dem billigst.
En sådan fremgangsmåde fremgår dog ikke direkte af de værende protokoller her i kommunen.
Fattigvæsenet bestyredes altså i hvert distrikt af en sådan sognekommission, og dens sammensætning bestod foruden af præsten, som var formand, af stedets politimester, en af de største lodsejere samt 3-4 af sognets bedste mænd. Af de værende protokoller kan det ses, at disse f. eks. var folk som Peder Olesen, Frans Fogedgaard, Lars Jensen, Peder Andersen m. fl- Stillingsbetegnelse og bopæl fremgår desværre ikke.

Sogneforstanderskaber-1841-1868



1841 kom så loven om sogneforstanderskaber, der skulle afløse loven af 1803. Det var en stor udvidelse med denne lov, idet sogneforstanderskaber nu, foruden fattigvæsenet, skulle tage sig af de eksisterende skoler sammen med skolekommissionen, der var nedsat i henhold til skole loven af 1814, vejvæsenet og flere andre ting, bl. a. folketællinger og opgaver, som man fra højeste sted kunne pålægge dem. Det vigtigste var dog, at man nu fik faste regler for påligning af skatter, bidrag, som man nu med et pænt ord kaldte det. Ligeledes førte det med sig, at man nu skulle have en slags valg af de beboere, sogneforstanderskaber skulle bestå af. Dette var dog nok mere illusorisk, idet det stadig var præsten og de højst beskattede, der skulle vælges. Man ser også der, at de valgte mænd bestræbte sig for, efter tidens forhold, at dele sol og vind lige.
Fattigforsørgelsen kom ind i fastere rammer, og man begyndte at indrette fattighuse. Der var på den tid, og helt op til 1940, hospitalet ved kirken. Det var dog ikke noget fattighus i den forstand, men da skolen ved kirken omkring 1840 blev flyttet op til vejen, den lå nede i lavningen nord for kirken, indrettede man det gamle degnehus tii fattighus for 6 fattiglemmer.


Nu kan man jo mene om disse fattighuse og fattiggårde, hvad man vil, men de afhjalp et stort savn, og var på sin måde et fremskridt. Nu kunne de virkelig fattige, som hverken havde hus eller hjem, dog fa tag over hovedet, og det ilde ry, som disse institutioner senere fik, var givetvis ikke tilsigtet af lovens fædre. Hjælpen var, set med nutidens øjne, kummerlig nok.

Der begyndte nu også at dukke en anden form for forsørgelse af de gamle frem, idet fæstere og selvejere fik bedre kår. De gamle begyndte at gå på aftægt hos den fæster eller selvejer, der fik ejendommen, som regel en af familien. Man blev enige med den gamle om en aftægts-ydelse, der som regel bestod af en stue, et lille hus eller en tilbygning, samt naturalydelser, en form, der også anvendes i vore dage, dog i mindre grad på grund af oprettelse af alderdomshjem og plejehjem. Denne ydelse var så den ny fæster eller ejer forpligtet til at yde så længe den eller de gamle levede, og forpligtelsen fulgte også med ved ejerskifte.
Det var ikke altid det gik lige godt, når ejendommen kom på fremmede hænder, og ved” ejendomshandler blev de gamles alder taget i betragtning ved handelen, og det førte tit til tragedier, hvorom der er mange beretninger. Men i det store hele gik det fremad for Vadum sogn. Det var stoute folk, der forstod at dyrke deres jord, de var sparsommelige og dygtige, og i de gamle papirer sporer man fremgangen.
Ved kgl. anordning af 13. august 1841 indførtes loven om oprettelse af sogneforstanderskaber, der skulle bestå af præsten, den eller de lods-ejere, der havde 32 td. hartkorn, samt af 4-9 mand, der udvælges af de øvrige efter de gældende regler.
Som formænd for sogneforstanderskaberne har der været følgende:

Kirkebylærer og grd. Henriksen, Torpet 1841-1846
Godsejer Larsen, Rødslet 1846-1848
Kapellan, pastor Johansen, Vadum 1848-1852
Godsejer Larsen, Rødslet 1853-1854 
Kapellan, pastor Johansen 1853-1854
Pastor C. J. Møller 1854-1859
Hofjægermester Werner von Undall, Rødslet … 1859-1865
Landinspektør R. F. Birk, Vadumtorp 1865-1868

Det første sogneforstanderskab bestod, foruden af præsten, pastor Aabel, af følgende mænd:

Lærer Henriksen Cformand) Chresten Chrestensen
Peder Pedersen Jørgen Nielsen
J. Jespersen Jørgen Laursen


Selve anordningen af 13. august 1841 ang. landkommunevæsenet lød uddrag således:
Gr. I den overbevisning, at en fri og velordnet kommuneforfatning ikke alene giver borgerne en forøget betryggelse for en pålidelig og hensigtsmæssig bestyrelse af de anliggender, der vedkommer det samfund, hvortil de nærmest hører, men at den og må have en gavnlig indflydelse på at nære iver og rigtig sans for det almindelige vel, har kongen lige fra sin tronbestigelse ladet det være sig magtpåliggende at fuldende den ordning af kommunalforholdene i Danmark, som af hans forevigede forgænger dels allerede var begyndt, dels forberedt. Kongen har derfor ladet de sidstforsamlede danske provinsialstænder forelægge udkast til en anordning ang. landkommunevæsenet, og, efter at have taget de af provinsialstænderne afgivne betænkninger over bemeldte udkast i nøjere overvejelse, byder og befaler kongen som følger:


1) På landet skulle herefter beboernes kommunale anliggender, dog under vedligeholdelse af de nuværende særskilte direktioner for skolevæsenet, bestyres af et amtsråd i hvert amt og af et sogneforstanderskab i ethvert sognedistrikt.

2) Sogneforstanderskaber skal bestå af sognepræsten, den eller de lodsejere, der af sognedistriktets hartkorn ejer i det mindste 32 tønder, hvorved dog skov- og møUeskyld kun beregnes med det halve, samt bo
i sognedistriktet, eller, hvis dette ikke er tilfældet, dog er villige til at indtræde i forstanderskabet, samt 4 til 9 mænd, der udvælges af de øvrige, i medhold af det følgende, dertil kvalificerede beboere i distriktet.


3) For at nogen skal kunne deltage i valget af sogneforstandere og vælges i denne egenskab, udkræves det, at han, foruden at have opnået 25 års alderen, må eje eller have i arve- eller livsfæste i det mindste 1 tønde hartkorn ager og eng eller 2 tønder skov- eller mølleskyld i sogne-distriktet. Lige med disse anses og de, der som beneficiarier eller i øvrigt ifølge deres bestilling bruger embeds- eller tjenestejord af ovennævnte størrelse. Så skal og valgret og valgbarhed tilkomme dem, der i sognedistriktet ejer eller med enarvefæsterettighed, der er forbunden med ret til at sælge og pantsætte, besidde bygninger, som i overensstemmelse med forordningen 1. okt. 1802 er undergivet arealskat, til en assurance-værdi af 1000 rbd. sølv. Fremdeles skal og enhver, der ifølge tinglæst kontrakt har et avlsbrug i distriktet i forpagtning eller leje på 6 tønder hartkorn, hvortil og skovskyld kan regnes, men kun med sit halve beløb, ligeledes være valgberettiget og valgbar, dog kun, når hans forpagtning er gældende for den årrække, hvorfor valget sker. Heller ikke kan han udøve bemeldte rettigheder, dersom ejeren vil ved hjælp af hint bortforpagtede eller bortlejede hartkorn gøre samme rettigheder gældende, hvilket dog ikke skal finde anvendelse, når det er som besidder af det i paragraf 2 ommeldte kvantum hartkorn ejeren indtager sæde i forstanderskabet. Såfremt antallet af de ejendomme, der ifølge foranførte regler hjemler valgret og valgbarhed, ikke i det mindste er 4 gange så stort som det fulde antal af de pladser i forstanderskabet, som besættes ved valg, blive af de ejendomme, der kommer det oven bestemte hartkorn eller den foranførte bygningsværdi nærmest, så mange at medtage, at det ovennævnte tal derved udfyldes. Flere forskellige i ingen hver for sig begrunder valgret eller valgbarhed, kunne lægges sammen for ved den sammenlagte værdi eller det sammenlagte hartkorn at begrunde disse rettigheder. Er de forskellige ejendomme af forskellig beskaffenhed, såsom ager og engs og skov- og mølleskylds hartkorn, eller hartkorn og assuranceværdi, så bliver hver af bemeldte ejendomme at ansætte efter sit forhold til det hartkorn eller den værdi, som til de for om meldte rettigheder udkræves.


6) Sogneforstanderne vælges på 6 år. Dog afgår af dem, der udvælges første gang efter at nærværende anordning er trådt i kraft, halvdelen
efter 3 års forløb, hvorved i mangel af mindelig overenskomst lodtrækning gør udslag, men den anden halvdel først ved udgangen af det 6. år.
Som følge heraf afgår siden stedse hvert 3. år det halve antal af de
valgte sogneforstandere.


11) Så snart valget af sogneforstanderskabets medlemmer ifølge det foregående er fuldendt, og valgene, hvis noget mod dem har været at erindre, er berigtigede, har den ældste af de udvalgte at sammenkalde sogneforstanderskaber og foranstalte en formand valgt. Såfremt flere erholder lige mange stemmer, da stemmes der om på disse, men skulle på denne måde ingen pluralitet af stemmer fremkomme for noget medlem, da er den ældste af dem, der har lige mange stemmer, formand.

14) De forretninger i henseende til fattig- og skolevæsenet, som efter de nugældende anordninger påhviler fattig- og skolekommissionen, skulle herefter gå over til sogneforstanderskaber, hvoraf følger, at bemeldte kommissioner ville ophøre, så snart sogneforstanderskaberne er trådt i virksomhed. Derimod vil det fremdeles tilfalde sognepræsten imellem sogneforstanderskabets møder at varetage alt, hvad fattig- og skolevæsenet vedkommer, således som reglementet 5. juli 1803 og anordningen 29. juli 1814 har bestemt. Og skønt en anden, overensstemmelse med paragraf 11, kan som formand have at lede forretningerne i forstanderskabets møder, har sognepræsten dog at foredrage fattig- og skolevæsenets sager i møderne, samt i fattig- og skolevæsenets protokoller at overføre, hvad der i den almindelige forhandlingsprotokol, bemeldte sager betræffende, måtte være indført, ligesom det og kan vedtages, at forhandlingerne desangående umiddelbart af ham indføres i fattig- og skoleprotokollerne, i hvilket tilfælde der i den almindelige forhandlingsprotokol blot derom gøres en almindelig bemærkning. I øvrigt bør og formanden foranstalte, at forstanderskabet vælger nogle af dets medlemmer til, som fattig- og skoleforstandere samt skolepatroner, at udføre de disse efter bemeldte anordninger påhvilende pligter, hvorhos dog de af dets medlemmer, der i et skoledistrikt besidder det i paragraf 2 nævnte hartkorn, uden videre valg er skolepatroner.

17) Fremdeles vil kongen, med hensyn til alle andre sognedistrikternes som forholdenes natur tilsteder. Således vil sogneforstanderskaber i forbindelse med politimesteren have at drage omsorg for, at sognet er forsynet med de fornødne biveje, og at disse forsvarligt vedligeholdes, og, når omstændighederne fordrer det, grundforbedres. Når sogneforstanierskabet ikke kan blive enige med politimesteren om, hvilke biveje, der hører under offentlig forsorg, eller om måden, hvorpå en sådan vej bør anlægges, grundforbedres eller vedligeholdes, henhører sagen under amtsrådets afgørelse.

20) Sogneforstanderskaberne bør også ved de midler, der står til deres rådighed, søge at forhindre betleri og løsgængeri, og derved understøtte sognefogderne i opfyldelsen af de disse påliggende pligter. Også i andre henseender bør sogneforstanderskabet på lige måde bidrage til at fremme og opretholde god politiorden.

21) Sogneforstanderskabet samles i almindelighed 6 gange århgt, nemlig i hver anden måned, og ellers så ofte formanden finder det fornødent, eller halvdelen af medlemmerne forlanger det, eller det af herredsfogden eller birkedommeren (paragraf 2) eller med hensyn til fattig og skolevæsenets anliggender at præsten skriftligt begæres.


22) Når sogneforstanderskabet ikke kan tilvejebringe det fornødne lokale uden godtgørelse, og når møderne ikke skulle kunne berammes til sådanne tider, at skolestuerne dertil kunne anvendes, da må det mod en billig betaling leje passende lokale. De udgifter, som er fornødne såvel hertil som til anskaffelse af skrivematerialer, protokoller, til porto og budsendelse med videre derhenhørende, blive at ligne på sognedistriktet i forbindelse med andre kommunaludgifter. Over disse udgifter fører formanden regnskab.

Året 1842 den 14. januar afholdt sogneforstanderskabet sit første møde, og det har afløst bl. a. fattigkommissionen. Dette forandrer dog ikke fattigforsørgelsen, der stadig går efter de gamle regler, lignende på sognets beboere, foretaget efter de gældende regler med påligning af bidrag 1 penge, rug og byg, og de fattiges forsørgelse sker efter ansøgninger og selvsyn, alt efter de forhold, befolkningen levede under. Efter dønningerne fra englændernes angreb på landet, statsbankerotten og nu 3-års-krigen, var det slet ikke så dårligt. Den private godgørenhed var den gang stor, et fattigt menneske gik som regel aldrig tomhændet fra en gård, og når de på gårdene slagtede og bagte, lagde man altid noget til side til en »alms« til de fattige. Det offentlige var i og for sig ikke så karrige, som det kunne se ud til, men kommissionen havde jo ikke meget at gøre med. Indtægterne var kirkebøssen samt nogle legater og endvidere ligningen på beboerne af penge, rug og byg, men de var jo ikke begejstrede for at skulle af med rede penge. Dem var det altid småt med, så ville man hellere give naturalier, men kommissionen delte jo ud af midlerne efter bedste skøn, stor fattigdom var der jo, og beboerne havde heller ikke meget at undvære. Det var hårde tider for alle.
Den 6. januar 1843 har der i Aalborg været en revision af fattigregnskabet for 1841, formentlig på grund af den ny lov om sogneforstanderskabet, der skulle afløse loven af 1803 om fattigvæsenet på landet. Revisionen skriver her:


»Man bedes behageligst oplyst, om der foruden Vadum hospital
gives noget andet fattighus i distriktet«.

Herpå svarede pastor Aabel, at da en ny skole blev bygget ved kirken, blev det gamle skolehus indrettet til fattighus for 6 personer ligesom fru Lassons hospital. Udgifterne hertil i penge blev udredt af Jomfru Glerups legat, og sognefolkene leverede tag og rå sten.

 

Sogneråd 1868-1954

 

1867 kom så loven om sogneråd, og der kom andre regler for valg til disse. Nu var det ikke længere de højst beskattede, der skulle råde, nu kunne den almindelige bondemand også være med, selv om kvinder, ty-ende og fattigunderstøttede endnu ikke havde valgret. Der kom andre regler for beskatningen og mange andre ting, som sognerådene skulle tage sig af. De valgte gik med frisk mod til arbejdet og søgte på bedste måde at efterkomme de påbud og de pligter, som myndighederne på-lagde dem, til gavn for sognets beboere.

Mange har måske syntes, det var småt nok, men det er nu ikke så lige en sag at komme fra hjemmet, hvor man aldrig har bekymret sig om love og paragraffer, og så pludselig føle sig hensat på en plads, hvor man næsten skulle råde for sine medborgeres ve og vel. Ser man pa resultaterne, så er det jo gået rigtigt godt for Vadum kommune, også i gamle dage, før socialreformen, hvor så godt som alt skulle afgøres efter frit skøn, og man har på mange måder hjulpet småfolk og dem, der var i virkelig nød og trang.

1933 kom socialreformen med faste takster og regler på mange områder. Det var en stor lettelse for sognerådene, også for dem der skulle modtage hjælpen. Nu skulle der oprettes socialudvalg, som tog sig af alle sociale forhold. Udvalget kom som regel til at bestå af det siddende sogneråd, en praktisk foranstaltning, så forhandling mellem sognerådog socialudvalg overflødiggjordes.

Det første sogneråd efter den nye lov kom til at bestå af følgende mænd, der dog for de flestes vedkommende var dem, der sad i det sidste sogneforstanderskab:

Morten Peder Jensen, Chresten Jensen
grd.. Torpet, formand Jens Chr. Madsen
Jens Chr. Andersen Ole Pedersen
A. Hansen Jens Østergaard

 



Sognerådet bestod dengang kun af 7 medlemmer.

Denne lov, der i store træk har virket helt op til vore dage, har været en meget væsentlig fremgang for folkestyret, og alene det at loven har været så gennemtænkt og gennemarbejdet, at selve ånden i den er den samme endnu, viser at datidens lovgivere har været i besiddelse af et Stort fremsyn.

 

 
Morten Peter Jensen 1868-71
 
 
Andreas Rasmussen 1912-25

 
 
         
 


Chr. Storgaard 1925-43

 

 
Svend Rønn 1946-54

 
 

 

En summarisk gennemgang af de i tidens løb værende sognerådsformænd viser, at ganske få har haft ledelsen I mange år, medens utrolig mange har haft ledelsen i meget korte perioder, ja, en enkelt vel endda kun en enkelt dag.
Den komplette fortegnelse over sognerådsformændene igennemne i Vadum kommune ser således ud:


Gårdejer Morten Peter Jensen, Torpet 1868-1871
Hofjægermester Werner von Undall, Rødslet 1871-1877
Gårdejer Jens Pedersen, 0. Halne 1877-1878
Gårdejer Jens Østergaard, Haldager 1878-1880 
Landinspektør R. F. Birch, Vadum Torp 1880-1883
Gårdejer Peder Jensen, Ø. Halne 1883-1883
Forpagter Chr. Hastrup, Rødslet 1883-1886
Proprietær J. Jensen, Brorholt 1886-1889
Husmand Jens”chr. Andersen, Ø. Halne 1889-1892 
Gårdejer Jørgen Jensen, Vadum 1892-1895
Gårdejer Chr. Jensen, Plomgaard 1895-1898
Gårdejer Chr. Mortensen, Torpetgaard 1898-1902
Gårdejer Søren Bjerre, Nyborg 1901-1901
Gårdejer Niels Madsen Sørensen, Vævergaard 1902-1904
Gårdejer Lars Chr. Jensen, Nørgaard 1904-1907
Gårdejer Lars Nielsen, Møllegaard 1907-1908
Gårdejer Chr. Mortensen, Nygaard 1908-1912
Gårdejer Andreas Rasmussen, Stensbæk 1912-1925
Amtsrådsmedlem, husmand Chr. Storgaard 1925-1943
Cyklehandler N. Chr. Pedersen, Vadum 1943-1946
Gårdejer Svend Rønn, Vadum Torp 1946-1954
Gårdejer Aage Rasmussen, Stensbæk 1954-1966
Gårdejer Jens Jungersen, GI. Vadum Torp 1966-1970
 

 

 

 
Sognerådsformand
Aage Rasmussen
(søn af Andreas Rasmussen)
1954-66

 

 Lov om landkommunernes styrelse m. v. af 6. juli 1867
Vi Christian den niende, af Guds nåde, konge til Danmark, gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og vi ved vort samtykke stadfæstet følgen de lov:

1. Sognekommunerne. Sognerådene, deres sammensætning og valg Paragraf 1. På landet bestyres de kommunale anliggender af et sogne råd for hver sognekommune.

Paragraf 2. Sognerådenes medlemstal forbliver det samme som det hidtilværende antal af sogneforstanderskabernes valgte medlemmer. Viser et sogneråds medlemstal sig ikke længere at være passende, kunne forandringer deri tilstedes af amtsrådet efter sognerådets indstilling, dog at tallet altid bliver ulige.

Paragraf 3. Med hensyn til valget deles antallet af sognerådets medlemmer i to dele, af hvilke den ene del er 1 større end den anden. – Den mindre del af sognerådets medlemmer vælges af samtlige de beboere, som er i besiddelse af betingelserne for valgbarhed til folketinget, når de derhos i det foregående kalenderår, under hvilken som helst benævnelse, har udredet deres bidrag, det være sig i penge, naturalier eller arbejde til kommunen. Den større del vælges af den femtedel af kommunens fornævnte valgberettigede beboere, som i det foregående kalenderår har udredet de højeste bidrag til de på hartkorn og efter formue og lejlighed pålignede kommuneafgifter. – Valgbar er enhver, der kan vælges til folketinget, når han tillige på den tid, valget foregår, har haft bopæl i kommunen i et år. Beslægtede i op- og nedstigende linie må ikke på samme tid have sæde i sognerådet.

Paragraf 8. Ønsker et sogneråd, at valget af medlemmerne må foregå på mere end et sted i kommunen, eller at denne ved disse valg deles i flere valgkredse, kan dette ske med amtsrådets samtykke.

Paragraf 9. Enhver, der er valgbar til sognerådet, er pligtig til at modtaee valg til samme, medmindre han har opnået en alder af 60 år. Har nogen været medlem af sognerådet i 3 år eller derover, er han dog ikke pligtig at modtage valg førend efter forløbet af et ligeså langt tidsrum som det, hvori han har været medlem af sognerådet. Fremdeles er den, der har sæde i amtsrådet, berettiget til at nægte at modtage valg til sognerådet. – Fremkommer den, på hvem et valg er faldet, ellers med nogen undskyldning, har sognerådet at bedømme dens gyldighed. Forkastes undskyldningen, kan den valgte forelægge sin begæring om fritagelse for amtsrådet. – Enhver, som har noget at anke over ved den foregåede valghandling eller i anledning af de afsagte kendelser, skal, hvis hans anke skal komme i betragtning, havde indgivet sin skriftlige besværing til sognerådet inden 8 dage, efter at kendelsen er afsagt, eller valghandHngen er sluttet. Sognerådet afgør da sagen, efter at valgbestyrelsen har haft lejlighed til at afgive sin erklæring derover, dog skal det stå den, hvis valg af sognerådet kendes ugyldigt, frit for at forebringe sagen for amtsrådet, ved hvis afgørelse det har sit forblivende. – Fritages den valgte, eller valget ifølge sognerådets eller amtsrådets be-stemmelse sættes ud af kraft, foretages nyt valg overensstemmende med reglerne i paragraf 6 og 7.

Paragraf 10. Kommer et medlem af sognerådet i et tilfælde, der ifølge paragraf 3 udelukker ham fra valgret og valgbarhed, udtræder han af sognerådet. Er forhindringen forbigående, kan han efter sognerådets beslutning midlertidig fritages for forretningerne, til forhindringen er ophørt. Vælges et medlem af sognerådet til amtsrådsmedlem, har han ret til at udtræde af sognerådet. Finder et medlem sig af anden grund beføjet til inden udløbet af den tid, for hvilken han er valgt, at forlange sig fritaget for denne post, kan sognerådet, eller i alt fald amtsrådet, bevilge hans andragende. Ved et medlems udtrædelse foretages nyt valg, dersom rådet ikke med enstemmighed vedtager, at besættelsen af den ledige plads kan opsættes til næste almindelige valg.

Sognerådenes forretningsførelse

Paragraf 11. Sognerådet vælger selv i årets sidste møde en formand for det kommende år. I de år, hvori nye valg foretages på halvdelen af sognerådets medlemmer, bliver dette formandsvalg dog kun at anse som foreløbigt, indtil det nye sogneråd i sit første møde kan foretage det endelige valg. Ethvert medlem er pligtig til at modtage valg som formand eller at udføre andre særlige hverv, som sognerådet måtte pålægge ham, f. eks. som fattig- eller skoleforstander m. V. Dog kan den, der i mindst 3 år har været formand, undslå sig for at modtage valg som sådan i et lige så langt tidsrum, som han har været formand. – I formandens forfald vælges en midlertidig formand. – Til gyldigt valg af formand eller midlertidig formand udfordres absolute stemmeflerhed af sognerådets tilstedeværende medlemmer; opnås sådant flertal ikke ved det første valg, foretages nyt valg; når der heller ikke herved opnås absolut flertal, foretages bundet valg mellem de to, som ved det foregående valg har erholdt flest stemmer. Er ved det andet valg stemmerne lige, afgøres det ved lodtrækning, på hvilke to der ved det bundne valg skal stemmes. Ligeledes afgør lodtrækning valget, når stemmerne er lige
ved det bundne valg.

Paragraf 12. Formanden foranstalter sognerådets medlemmer sammenkaldt, leder forhandlingerne, besørger forhandlingsprotokollens førelse selv eller ved et andet medlem og sørger for, at forsamlingens beslutninger nøjagtige tilføres. Han foranstalter udførelsen af de tagne beslutninger og besørger brevvekslingen og førelsen af de fornødne regnskabs-og andre bøger. Endelig opbevarer han alle protokoller, breve og andre papirer og dokumenter, der vedkommer de sognerådet underlagte anliggender. Dog kan sognerådet overdrage opbevarelsen af dokumenter, vedkommende kommunens kapitaler, aktiver og øvrige ejendomme, til andre.


Paragraf 13. Sognerådet samles mindst 6 gange årligt, nemlig hver anden måned, og ellers så ofte, som formanden finder det fornødent, eller halvdelen af medlemmerne forlanger det. – Sognerådet tager selv bestemmelse om stedet og tiden for de ordentlige møders afholdelse, hvor-imod det tilkommer formanden at beramme tiden og stedet for de overordentlige møders afholdelse. Møderne bekendtgøres så vidt muligt forud ved kirkestævne eller på anden i sognet brugelig måde. De holdes offentlig. Dog kan sognerådet, efter forslag af formanden, vedtage at forhandle enkelte sager inden lukkede døre.

Paragraf 14. Ingen beslutning kan tages af et sogneråd, når ikke i det mindste halvdelen af dets medlemmer er til stede. Når der mellem medlemmerne er forskellige meninger om en sag, afgøres den ved stemmeflerhed. – Ethvert afstemningspunkt, som ikke får over halvdelen af de afgivne stemmer for sig, er forkastet. – Når ved valg af enkelte af dets medlemmer til særlige hverv flere erholde lige mange stemmer, gør lodtrækning udslaget. – Ethvert medlem er berettiget til at forlange sin afvigende mening kortelig tilført protokollen, og denne underskrives ved ethvert mødes slutning af alle de tilstedeværende medlemmer.

Sognerådets virksomhed og myndighed

Paragraf 15. Sognerådet bestyrer under amtsrådets tilsyn kommunens
fattig-, skole- og vejvæsen, samt øvrige kommunale anliggender.

Paragraf 16. Sognepræsten skal for fremtiden ikke som sådan deltage i bestyrelsen af kommunens fattigvæsen eller være forretningsfører for dens skolevæsen. De ham i så henseende hidtil påhvilende forpligtelser overgår til sognerådet. – Det nærmeste tilsyn med skoleundervisningen og lærernes embedsførelse udføres i hver sognekommune af en skole-kommission, bestående af sognepræsten, som formand, og 2 af sognerådet for 3 år valgte mænd, af hvilke mindst en vælges blandt dets egne medlemmer. –Kommunens skolelærere kunne ikke vælges til medlemmer af skolekommissionen.

Paragraf 17. Sognerådet har ret til i det årlige overslag for ethvert enkelt år at bestemme, at såvel de naturalydelser af korn, brændsel, fourage m. m. som det pligtarbejde af kørsel, spanddage og gangdage, der efter de hidtil gældende regler have været ydede som kommunalbidrag enten i hele kommunen eller i enkelte dele af samme, bortfalde, således at udgifterne til anskaffelsen af vedkommende naturalydelser samt til vedkommende arbejdes udførelse ved lejede folk afholdes af kommunens

Paragraf 18. De beløb i penge og korn m. m., som i det kommende årbehøves ikke blot til kommunens fattig- og skolevæsen, men til alle andre indretninger, hvis fornødenheder tilvejebringes ved ligning på kommunerne eller enkelte dele af disse, såsom vejudgifter, udgifter til sandflugtsvæsenet, distriktshestehold m. m., lignes af sognerådet under ét på nele kommunen, dels på hartkorn, dels på formue og lejlighed, efter et forhold, som, indtil en lov om den kommunale beskatning udkommer,
for 3 år ad gangen for hver kommune fastsættes af amtsrådet efter sognerådets forslag.

Paragraf 29. Det hele sogneråd er ansvarlig for de kapitaler, aktiver og andre ejendomme, der tilhører kommunen.

Paragraf 30. Sognerådet skal ved de midler, der står til dets rådighed, I søge at forhindre betleri og løsgængeri samt i øvrigt bidrage til at fremme og opretholde god politiorden.

Paragraf 32. Sognerådet er bemyndiget til uden auktionsdirektørens mellemkomst at afholde offentlige licitationer over udførelsen af vejarbejder, reparationer af skoler og fattighuse, underholdning af distrikts- og foderheste og anskaffelse af naturalydelser til kommunens brug.

Paragraf 33. Kommer amtmanden ved de indsendte overslag og regnskaber eller på anden måde til kundskab om, at en tagen beslutning overskrider den sognerådet tilkommende myndighed eller i anden henseende er stridende mod lovgivningen, eller at den går ud på at træffe en for kommunen fordærvelig foranstaltning, eller at nægte opfyldelsen af en kommunen påhvilende pligt, kan han, ved skrivelse til sognerådets formand, midlertidigt sætte beslutningen ud af kraft, for så vidt den endnu ikke er udført, hvorefter han snarest muligt gør indberetning derom til indenrigsministeren, som da afgør sagen. En genpart af indberetningen tilstilles samtidigt sognerådet.

At pengene var små i 1880

At pengene var små i 1880 fremgår af, at på mødet den 5. juli 1880 meddeler man, at man har bevilget en mand, forsørgelsesberettiget i Vadum, husleje for 2 måneder, i alt kr. 4,00.
I samme møde meddeler stiftamtet, at man giver sit samtykke til, at sognerådets medlemstal forøges fra 7 til 9. 1882 den 8. februar bemyndiges formanden til at indgive andragende til amtsrådet om approbation på køb af Ole Østergaards gård til fattig-gård for en pris af 35.000 kr. 1882 den 15. juni afholdtes det første møde på fattiggården.

År 1883 den 22. januar afholdtes sognemøde i Ø. Halne skole, for at tage stilling til, hvorvidt der i kommunen var stemning for en projekteret jernbane mellem Nørresundby og Fjerritslev, således som af vedkommende komité foreslået under et møde den 18. dennes med sognerådet.

Ved det nævnte møde havde komiteen meddelt sognerådet, at der agtes anbragt en station et stykke syd for Ø. Halne Mølle og ligeledes en ved Biersted-Haldagervejen syd for Biersted by, samt at det tilskud, der forlanges af pågældende ejere for denne komités vedkommende er fastsat til 1 kr. 60 øre pr. td. hartkorn årlig i 15 år, eller muligt det halve beløb i den dobbelte tid, dog således at tilskuddet (garantien) først begynder 1 år efter at banen er taget i drift. Beboerne gaves anledning til at udtale sig om sagen i almindelighed, og der fandtes almindelig tilslutning. Da selve spørgsmålet om garantien blev sat under afstemning, var stemningen overvejende for og kun en enkelt imod.
Derefter vedtog altså sognerådet, med amtsrådets forventede approbation, for kommunens vedkommende at indgå på at yde den forlangte garanti.

Chr. Hastrup, R. S. Birch, Niels Chr. Larsen, L. K. Andersen, Jens Larsen, Peder Jensen, Acile Jørgensen, Poul Madsen, A. Buchvald. 1883 den 15. juni bort akkorderedes arbejde med at bygge en 60 alens lade og en 40 alens stald til tømrermester Thomas Pedersen, Hvorup.
For tømrerarbejdet, begge bygninger, kr. 370 – og murerarbejdet, begge bygninger, kr. 570 til murer Niels Peter Christensen, Ø. Halne.
Ligeledes vedtoges det, at to børn på fattiggården skal døbes, da sognerådet ikke tør påtage sig at lade dem vedblive at være hedninger.
1883 den 5. november fremlagde formanden et andragende fra sognepræsten og de 3 lærere om at få højtidsoffer opløst. Det vedtages at svare som følger:

»Efter det standpunkt som hr. pastoren har stillet sig lige over for fattiggården og kommunen i alt hele, finder sognerådet ingen anledning til at anbefale det foreliggende andragende«.


I samme møde foreligger en skrivelse fra Gjøl kommune angående en formentlig gæld på 4 kr., som Vadum sogneråd skulle være fornævnte kommune skyldig for vedligeholdeise af vejen på nordre side af broen på Haldager-Gjølvejen, vedtog man at svare, at Vadum sogneråd ikke kunne erkende sig pligtig til at betale bemeldte beløb, der må antages at angå istandsættelse af det hul, der var blevet på plankerne i brohovedet, hvorom den citerede indenrigsministerielle skrivelse intet nævner den

17. december 1883. Proprietær Glerup, Nielsminde, skriver angående vedligeholdelse af en bro i skellet mellem Vadum og Sulsted sogne, som i sin tid egenrådigt var blevet lagt af daværende forpagter Wise pa Nielsminde.
Man vedtog at svare, at sognerådet på ingen måde forlangte ham til at vedhgeholde broen, men sognerådet havde heller ingen forpligtelse til at vedligeholde den. Da det tillige ingen interesse havde af broen, vil den, i tilfælde af, at hr. proprietær Glerup ikke vil holde den ved lige, blive fyldt, således at den gamle tilstand genoprettes.

1884 den 24. januar vedtog man at leje fælleslodderne ud og lade pengene herfor gå i den fri fattigkasse.

14. marts 1884 ansøger lærer Clausen om afsked på grund af helbredet, hvilket sognerådet anbefaler og udtaler sin påskønnelse af hans gerning som lærer i sognet i 3½ år.

Ansøgning fra skomagersvend Anders Nielsen om ægteskabspapirer kunne ikke bevilges, men man anbefalede ham vedblivende at leve i cølibat.

10. august 1885 fremlagdes en skrivelse fra Kjær herred med anmodning om at medarbejde til den overhåndtagende utugts og rufferis tilintetgørelse. Man vedtog at svare, det glædede sognerådet meget, at herredsfogeden tog sig så levende af denne sag, da sognerådet netop har søgt så meget som muligt at modarbejde utugten, som jo desværre florerer specielt i dette sogn.

1886 den 6. april oplyses, at lærerlønnen nu er 103 kr. 53 øre pr. kvartal foruden de tillagte naturalier. I samme møde vedtog man at holde Sognerådstidende. En regning fra teglbrænderen på 39 kr. 30 øre agtes nærmere undersøgt, da den er sognerådsmedlemmerne ubekendt.

1889 den 12. marts fremlagdes en skrivelse fra en del af beboerne på østerhalne og Vesterhalne enge om at få en skole oprettet på engene, da de besværede sig over den lange vej til Haldager skole. Sagen ud-sattes til næste møde. Skrivelse fra distriktslægen med forespørgsel, om drikfældigheden er i tiltagende eller aftagende i kommunen.

Den 9.”april 1889 angående andragendet om en skole på engene, kunne sognerådet ikke gå ind herpå, men var villig til at ansætte en vinterlærer, hvis beboerne kunne anvise et lokale. Det vedtoges at støtte afholdsforeningen med 10 kr.

1891 den 4. august. Man enedes med Jens Chr. Nielsen, Lynnerup, om bestyrerpladsen på fattiggården fra 1. november for en løn af 300 kr. samt 60 kr. som erstatning for drikkepenge. Kaffe til fattiglemmerne om søndagen og i sygdomstilfælde.

Han gjordes opmærksom på, at han ikke på egen hånd måtte indkøbe hverken kolonial- eller manufakturvarer m. m., men måtte henvende sig herom til sognerådet.

1892 den 12. januar. I anledning af den ny skoleordning vedtages at ansøge skoledirektionen om at sælge den søndre skole og ejendom, imod at der bygges en ny skole i vesterenden af Vesterhalne, hvor så Iærer Jensen i nævnte skole har indvilget i at flytte med. Sognerådet er enig med lærer Jensen om en pengeløn på 1000 kr.

Den 9. maj 1892. Skoledirektion og ministeriet giver sin tilladelse hertil, og man vedtager at søge amtets tilladelse til at optage et lån på 8000 kr. hertil. Den 13. juni, skrivelse fra amtet, hvori man approberer et lån på 8000 kr. til en ny skole i Vesterhalne. Aalborg bys og omegns sparekasse tilbyder et lån på 8000 kr. til 4½ % – at afdrage på 10 år.

Man køber af Chr. Mortensen i Vesterhalne et areal i hans kærlod beliggende mod øst ved siden af den gamle Thisted landevej på 9072 kvadratalen for en pris af 600 kr.

Den 25. juli 1892 sælges den gamle Østerhalne skole til Niels Peter Christensen, Furby, for 6000 kr.

Lærer Sigsgaard, Torpet, ansøger om afsked på grund af sygdom, anbefales.

12. marts 1894. Det vedtages at yde formanden en løn på 250 kr. af kommunekassen.

Den 27. marts 1894, Skrivelse fra Gjøl sogneråd og klage over broen og Haldagervejen. Det vedtages at svare, at man ikke ser, at broen er smallere end den altid har været, og hvad vedligeholdelsen angår, ligger det i sagens natur, at manglerne vil blive afhjulpne så snart som muligt.

Den 9. september 1894. Indkommer en klage fra beboere i Vester- og østerhalne over vejen fra Peder Jensens gård i Østerhalne mod øst til grusvejen øst for Torpet grusgrav, som er sendt fra amtet til erklæring.

1895 den 11. maj vedtages det, at fattiglemmerne på fattiggården fra kl. 9 morgen om vinteren og fra kl. 7 morgen om sommeren skal opholde sig i arbejdsstuen på fattiggården.

1896 den 13- januar har der været 71 punkter på dagsordenen,

1896 den 9. november andragende fra lærer Eriksen, Torpet, om, at han agter at afholde aftenskole og forespørger, om sognerådet ville afholde udgifter til samme, hvilket sognerådet bevilgede.

1897 den 8. februar. Skrivelse fra amtmanden om indsamling til de nødlidende islændere. Rådet enedes om at gå omkring i hver sit distrikt.
Den 10. marts skrivelse fra stiftamtet om at forhøje lærer Eriksens vederlag for ringning med kirkeklokken med 15 kr. årlig.

I mødet den 14. juli 1897 androg Vadum sygekasse om et bidrag. 
Sognerådet fandt ingen anledning hertil.

1898 den 9. marts. En taske til kommunens protokoller fra Johan Jensen; 3 kr. anvist (findes i kommunens arkiv).

I mødet den 9. september 1899 ansøger beboerne pa engene atter om at få skoleforholdene ordnet. Sognerådet svarer, at sagen henlægges foreløbig.

I mødet den 8. marts 1899 vedtoges det, at sognerådet giver møde ved Torpet og Haldager skole for at påse skolelodderne, forinden der skal foretages salg af disse, ifølge den ny skolelov.

Ved mødet den 30. november 1899 vedtoges, at så vidt der kan skaffes 170 underskrifter, skal der være opvarmning i kirken.

På mødet den 14. december 1899 vedtages det at påligne bidraget til opvarmning i kirken med 150 kr. på formue og lejlighed.

Hermed sluttede det 19. århundrede.

Medlemmer af sognerådet var da:

Chr. Mortensen, J. Levin Andersen, Søren Bjerre, J. Nielsen, Niels Madsen Sørensen, Poul Jensen, Niels P. Olsen, J. Hansen, Chresten Andersen.

År 1900 den 11. januar vedtages at anskaffe en sandkasse til Østerhalne skole.

Skatteklage fra Søren Bjerre. Ved afstemning forlangtes, at Søren Bjerre skulle udtræde, så længe klagen blev behandlet, men da Søren Bjerre nægtede dette, henlagdes klagen uden at blive genstand for behandling.

Begæring fra bestyrelsen for den fri fattigkasse om tilskud. Bevilgedes 150 kr.

1902 den 10. september modtager man et udkast angående kørsel med automobiler på offentlige veje i Aalborg amt til erklæring.
Sognerådet bemærker, at § 55 ønsker man ændret, således at vedkommende med tegn giver til kende at ville standse, så vedkommende kan få fraspændt eller forlade vejen.


Konditioner for vejmændene

Hjulsporene skal stedse jævnes og vandet udskæres af vejen, og broerne efterses og holdes i god orden, vejmændene må være pligtige til enhver tid at anvende de på vejen liggende større sten i de dårlige steder, når forholdene tillader det, særlig om vinteren og om foråret, når frosten går af.


De ¾ af det på vejen stående grus skal udjævnes i oktober måned, resten skal stå som reserve, betalingen erlægges kvartalsvis bagud, kontrakten gælder fra 1. oktober til 30. september n. å. De store sten skal afrives vejen og samles i dynger til senere brug.
Vejen fra Nørhalne skel til den gamle landevej samt Nørlangvejen overdrages Jens P. Knudsen for 40 kr.
Vejen fra Peder Jensens gård til Grønslet overdrages Jens Federsen for 44 kr.
Vejen fra Rønbeksgård til Lindholm skal overdrages Christen Pedersen. Torpet, for 38 kr.
Vejen fra Biersted skel til Rokkedrejeren overdrages Christian Larsen for 33 kr.
Andragende fra lærer Eriksen, Torpet, om at få lagt bræddegulv i køkkenet – bevilges. 
Andragende fra lærer Poulsen, Østerhalne, om at få nedbrudt sin bagerovn – nægtedes.
Andragende fra beboerne på engene om at få en ny vej anlagt fra
Rødslet Møllevej til landevejen, tages til overvejelse af sognerådet. Det overdrages Jens Nielsen og J. Hansen at sælge skolejorden til Haldager skole. Jens Nielsen og Johan Hansen meddelte, at de havde solgt jorden til Haldager skole således:

Marklodden til gdr. Søren Rasmussen for 750 kr.
Kærlodden til Peder Johansen for 1080 kr.
Engen Sandholmen til Jens Chr. Pedersen for 250 kr.
Lars Chr. Larsen, Sønderholm, antages som bestyrer på fattiggården for 325 kr. årlig +100 kr. i drikkepenge. Den ny vej fra Søren Lauritsen til Rokkedrejeren bliver anlagt som en 9 alen bred vej.

Mandag den 28. oktober 1901 anlægges en rørledning fra møller Anders Andersen, bager Møller, snedker Christian Christensen og bødker Thomsen til banegrøften.

Den 13. november 1901 sender undervisningsministeriet cirkulære om at kommunen skal udlevere gratis undervisningsmateriel til børnene i folkeskolen. Det vedtoges at meddele lærerne, at fra 1. januar 1902 skal dette træde i kraft. Skrivelse fra Aalborg stiftamt, hvori sognerådet anmodes om at indsende oplysning om værdien i handel og vandel med besætning, inventar og maskiner af Søren Lauritsens ejendom på Østerhalne Enge, for at der kan dannes et skøn over, hvilken indvirkning indførelsen af en eventuel ejendomsskyld ville have på skattebyrden af faste ejendomme på landet. Ejendommen ansættes til 12.000 kr.

Den 20. august. Ny bestyrer på fattiggården – Peder Chr. Pedersen, Tollstrup Storgård, for en løn af 400 kr. + 100 kr. i drikkepenge.

Den 11. februar 1903 pålægger skoledirektionen sognerådet at anskaffe klavreværker til kommunens skoler.
Den 26. februar 1903 vedtages det at bygge et 19 alen langt hus ved østerhalne skole til forskole efter forelagt tegning.
Til ligsynsmænd for næste år valgtes Hans Peter Gregersen og Nikolaj Olsen.
Torpet skole omtækkes med tagsten.

1904 den 10. februar meddeler sindssygeanstalten i Viborg angående indlæggelse af en patient, at der er så mange på ventelisten, at det vil vare flere år, inden indlæggelse kan finde sted.

1904 den 17. februar – modtaget 188 stk. selvangivelser til staten.

1904 den 10. maj – det vedtages at belægge vejen, der går fra Nørhalnevejen ved Severin Kristiansen, Østerhalne hede, og dl Vangvejen, med lyng og sand.
Sygekassen anmoder om tilladelse til at holde sommerfest i Peder Larsens have i Vadumtorp – tilladelse gives. Sognerådet vedtog at nedsætte et udvalg på tre medlemmer til at besigtige sognets skoler. Udvalget kom til at bestå af Lars Peter Thomsen, Vesterhalne, Laurits Christensen og Christian Pedersen.
Sognerådet vedtog at opslå lægter i stedet for visker på kommunens veje (i stedet for dengang at kaste sne, lægterne blev sat ved overkørsler, s. f.).

1905 den 8. marts ansøger Jydsk Telefonselskab om tilladelse til at opsætte master ved anlæg af telefon på stationen.

1905 den 14. juni. Fjerritslevbanen meddeler, at der intet udbytte udbetales for årene 1901, 1902, 1903 og 1904.

1905 den 6. september. Aalborg stiftamt fremsender en ny værgerådslov.
Skoledirektionen meddeler den 6. september, at lærerinde Cecilie Nielsen er ansat som lærerinde ved Østerhalne skole.

1906 den 14. marts. Borger- og håndværkerforeningen ansøger om rådets anbefaling til ophævelse af læbæltet, anbefales.

År 1906 ansøger en del beboere på engene om støtte til privatskolen; kunne ikke bevilges.

Skrivelse fra Chresten P. Christensen i Cooledge, Kansas, Nordamerika, at han gennem Aalborg amt har oprettet et legat på 10.000 kr. til Vadum kommune. Det skal have navnet Marie Christensens legat, at anvende efter nærmere angivelse til sognets trængende.
En del beboere ansøger om ekspropriation af et areal til trinbræt ved Vadum kirke.

År’1907 den 13. marts ansøgte beboere på Ø.Halne, V. Halne og Torpet enge om at få en skole, udsattes.

197 den 12 juni. Cirkulære om udryddelse af rotter. Der valgtes nogle mænd til at modtage rotterne, og der udbetaltes 5 øre til modtageren og 5 øre til brugerne af hver rotte. Pengene udbetaltes ved at levering af rottehalerne. Det overlodes Chr. Mortensen og Peder Jørgensen at købe apparater til afklipning af halerne.

1908 den 10. juni. Cirkulære om anskaffelse af nye regnebøger til skolerne i anledning af metersystemets indførelse.

1908 den 9. september meddelelse om undersøgelser af bundforholdenne til Limfjordsbroen.

1909 den 12. maj ansøger gæstgiver Jensen, Nørresundby, om tilladelse til beværtning ved dyrskuet i Vadum den 3. juni – tillades med bajersk øl.

1910 den 10. maj ansøger brødrene Justesen om tilladelse til at befare kommunens offentlige biveje med motorvogn – afsloges.

14. september 1910 meddeler Tiendekommissionen, at tiendes afløsning finder sted fra 1. januar 1911.

År 1911 den 16. juni vedtages at bygge en ny skole på engene, pladsen vil senere blive bestemt.

Den 26. juli 1911 antages Søren So vind Nielsen, Aalborg, til bestyrer på fattiggården for en løn af 450 kr. + 150 kr. i drikkepenge.

Den 11. oktober 1911 ansøgte Borgerforeningen om en gadelygte ud for købmand Larsens ejendom – kunne ikke bevilges.

Den 8. november 1911 meddelte overretssagfører Nørgaard Petersen, at Vadum sogneråd var blevet frifundet i sagen om Gjøl bro. Vadum sogneråds sagførersalær udredes af det offentlige.
Maler Poul Nejrup ansøger om rådets anbefaling til at overtage Vadum Afholdshotel efter Lars Chr. Nielsen – anbefales.

Den 3. april 1912 vedtages at låne 15.000 kr. til at bygge skole og bro ved Vadum Mølle for.

Den 10. april 1912. Kær herredskontor meddeler, at der er givet maler Poul Nejrup bevilling til at drive Vadum Afholdshotel uden ret til
udskænkning af stærke drikke.


Den 19. april 1912. Det vedtages at avertere om licitation over broen ved Vadum Mølle. Den 1. maj 1912. Der var indkommet 7 tilbud om at bygge broen. Arbejdet overdrages Chr. Madsen og Simonsen.

Den 29. august 1912. Der var indkommet 12 tilbud om at bygge den ny skole på engene. Arbejdet overlades til murermester Cilius Pedersen og tømrermester Vig, Vadum, for en pris af 7893 kr. 
Aalborg stiftamt meddeler, at der af skolefondens midler til trængende kommuner er bevilget Vadum kommune 200 kr.

Den 9. oktober 1912. Forpagter Ludvigsen hensætter 300 kr. i 70 år til pasning af Bentinus gravsted i 70 år til 1982; renten kan hvert år hæves til pasning af graven, og 1982 hæves summen til uddeling blandttrængende; senere meddeler forpagter Ludvigsen, at beløbet må hæves 1973, altså efter 60 år.

Den 11. december 1912 anviser Fjerritslevbanen udbytte for 1911-12 369 kr. til udbetaling.

Sagfører Knud Pedersen, Aalborg, fremsender til underskrift skøde til Vadum kirke på matr. nr. 32a og 32b samt vedhæfter amtets tilladelse til at afgive gymnastikpladsen ved Torpet skole til udvidelse af kirkegården.

Den 28. april 1913 ansøger Vadum fodboldklub om tilladelse til at afholde offentligt bal på Vadum Afholdshotel; tilladelsen gaves.

Den 14. maj 1913. Sognepræst Glenstrup meddeler, at lærer B. N. M. Jørgensen er kaldet til Vejlen skole.

Den 11. juni 1913. Apoteker Mikkelsen opfordrede til sammenhold i F F.-banen, for ved første lejlighed at fratage de fire herrer inden for ledelsen deres stillinger, nemlig: formanden Charles Bruun, Secher Jensen, Poul Jensen og Chr. Jensen.

Den 8. april 1914. Andragende fra Borgerforeningen om anlæggelse af en gangsti i Vadum Stationsby.
Den halve anlægssum bevilgedes.
»Vi undertegnede grundejere, der har grund nord for den projekterede gangsti, erklærer sig villig til at afstå fornøden grund hertil, samt forpligte os til fornøden renholdelse af gangsti, rendesten, kloakbrønde m. V., hver grundejer ud for sin grund, samt til at betale halvdelen af anlægsudgiften« (Underskrifter).

1914 den 97september. Borgmester Andersen henstiller til sognerådet, om i disse alvorlige tider at undlade at anbefale ansøgninger til dans
(første verdenskrig begyndt).

1915 den 11. august. Forslag fra skolekommissionen om at oprette en pigeskole i Torpet, anbefales.

1916 den 10. august. Kredslægen meddeler, at forsiden på retiraden mangler.

1916 den 13. september. Stiftamtet meddeler, at der vil finde indkvartering sted i Haldager den 18. september af 39. Og 40. bataljon.
De samvirkende sognerådsforeninger anbefaler at meddele kulkontoret det kvantum kul og koks, man anser for nødvendigt i kommunen.
Formandens løn sattes til 600 kr. Han er stadig både kasserer og formand.

Ar 1917 den 26. marts afholdes konstituerende møde:

1. Til formand valgtes Andreas Rasmussen.
2. Til næstformand valgtes Anders Aaen.
3. Til fattigudvalg valgtes Anders Aaen, Lars Peter Christensen og
lærer Poulsen.
4. Til vejudvalg valgtes Peder Jensen, Chr. Vestergaard og Jens
Mikkelsen.
5. Til skoleudvalg valgtes Anders Aaen, Lars P. Christensen, Anders
Madsen og Chr. Vestergaard.
6. Til valgbestyrelse valgtes A. Rasmussen, Peder Jensen og lærer
Poulsen.
7. Til værgerådsmedlem valgtes Chr. Thøgersen.
8. Til medlem af kirkebestyrelsen valgtes Lars Peter Christensen.
9. Til medlemmer af skolekommissionen valgtes uden for sognerådet
M. Vestergaard, Grønslet, og Chr. Mortensen, Østerhalne, fra sogne-
rådet Peder Jensen og Andreas Rasmussen.

Det vedtoges at holde et eksemplar af Sognerådstidende til hvert medlem.
Fremdeles afholdes sognerådsmøde den anden torsdag hver måned.
Forhandlingen oplæst og godkendt – mødet sluttet.
6 medlemmers underskrifter.

1917 den 10. september vedtages det at yde formanden gratis telefon.

1917 den 11. oktober. Amtsrådet ønsker en udtalelse, om man ønsker forbud mod kortspil i beværtninger m. v. optaget i politivedtægten.
Sognerådet ønsker ingen forbud mod kortspil.

1918 den 16. maj oprettes særligt valgsted i Vejlen skole.
Til det kommunale kornnævn valgtes: Jens Mikkelsen, Chr. Vestergaard og uden for sognerådet Thomas Nielsen, Vester Halne.
Det statistiske departement meddeler, at der må udleveres rationeperioden.

Den 13. september 1918. Det vedtages at afholde møde sammen med prisreguleringskommissionen og hjælpekassebestyrelsen den 25. ds.

Den 10. oktober 1918 vedtoges det at uddele, i henhold til dyrtidslovens § 2, til brændsel og belysning, 20,00 kr. + 5,90 kr. til hvert individ til hver husstand, og til lærerne 12kr. + 1 kr. til de gifte, Møder udsættes af hensyn til den herskende influenzaepidemi (den spanske syge, der krævede mange dødsfald).

Første verdenskrig er nu endt. Under den fireårige periode havde det været en travl tid for sognerådet på forsørgelsesområdet. Priserne steg og steg, og alle søgte om dyrtidstillæg, både alderdomsunderstøttede, syge og andre, der ikke kunne klare sig. Så vidt det ses af protokollen for sociale ydelser har sognerådet bestræbt sig på at imødekomme alle rimelige krav. Desuden havde sognerådet hele rationeringsuddelingen at administrere, brændselsordning, kornordning osv., så megen tid var der jo ikke til reformer. Endvidere grasserede skolestriden i Torpet skoledistrikt, hvor sognerådet deltog i en række møder, hvorunder der i sognerådets protokol henvises til, at resultaterne af disse møder er indført i skolekommissionens protokol. Efterkrigstiden bød også på mange opgaver; der var jo meget der skulle rettes op, men de mænd, der sad i sognerådet, forstod deres ansvar og handlede derefter.

1920 den 9. december meddeler undervisningsministeriet, at der intet er at erindre mod at forskolebygningen ved Torpet skole opføres efter den ved sognerådets foranstaltning udarbejdede tegning.
Hermed er skolestriden i Torpet afsluttet, den har varet i 6 år. 
Den 10. februar 1921. Det skattebeløb, der skal udskrives for 1921-22, sattes til 64.000 kr.
8. december 1921 meddeler skoledirektionen, at der til forskolelærerindeembedet i Torpet kun er én ansøger: Ellen Pedersen, friskolen Fandrup. Det vedtages at indstille Ellen Pedersen.

1922 den 10. august. Det vedtages at dele kommunen i to sognefogeddistrikter; Haldager distrikt kommer til at omfatte alt det, der ligger på søndre side af amtsvejen, samt ejendommene på nordre side lige op mod amtsvejen.

1922 den 14. december. Skoledirektionen meddeler, at fru Karen Andersen er kaldet som forskolelærerinde ved Torpet skole fra 1. november d. å., ligeledes at lærer J. Andersen er kaldet til lærer ved Haldager skole fra 1. november d. å., og at lærer Hansen er kaldet til lærer ved Vejlen skole fra 1, december d. å.

1924 den 14. februar. Lærerne og lærerinderne ansøger om at få indlagt elektrisk lys i skolerne.
Sognerådet mener ikke at kunne indgå herpå.

Den 14.- august 1924 fæstes et nyt bestyrerpar på fattiggården, Chr. Jensen og hustru, på følgende betingelser:

1. Bestyreren stiller en kaution på 5000 kr.

2. Bestyreren skal køre kommunens grus på vejene for en pris af kr. 20 00 pr. dag (fuld sommerdag) efter vejudvalgets nærmere ordre.

3. Bestyreren skal aflægge et regnskab på flere kolonner, således at sognerådet let kan overse det hele, og ved årets slutning gøres status, ligesom der forelægges et afsluttet regnskab, der skal revideres af fattigudvalget og medsendes til amtet.

4. Bestyreren skal holde bygninger, besætning og redskaber og i det hele alt ude og inde i forsvarlig stand og orden.

5. Bestyreren er i det hele underkastet sognerådets – specielt fattigudvalgets – beslutninger med hensyn til drift af gården og handel og vandel med besætningen.

6. Bestyreren fæstes med 3 måneders opsigelse, både fra sognerådets Og bestyrerens side – dog altid til en 1. april.

7. Bestyreren og hans hustru skal pleje og passe de aldersrentenydere og fattige, der er på gården. For aldersrentenydernes vedkommende modtager bestyreren deres aldersrente til indtægt i fattiggårdens regnskab.

8. En stue skal stå til sognerådets afbenyttelse.

9. Bestyreren og hustru modtager i årlig løn foruden fri station 1000 kr.” tilligemed 10 o/o af af gårdens nettooverskud.

Ovenstående tiltrædes af: Chr. Jensen, Hilma Jensen.

1924 den 10. september. Sognerådet går med til at yde giftefogederne 10 kr. for hver borgerlig vielse.
Politimesteren i Nørresundby meddeler, at han ikke agter at give tilladeiser til høstfester og baller på landet i høsttiden, sognerådet er enig med ham heri.

1924 lov om folkeregister. Det vedtoges at give A. Rasmussen 350 kr. for at oprette og udføre det grundlæggende arbejde ved folkeregistret og yderligere 80 kr. for at føre det til 1. maj 1925.

1925 består sognerådet af:

N. Torpelgaard Jensen
Chr. Storgaard Tinus Johansen
Jens Simonsen Jensen Thinus Urth
Johan Vadskær Anders Aaen
Søren Tjell Erik Jensen



1925 den 11. juni. Det vedtoges at undlade den i forrige møde vedtagne beslutning om at gå på jagt efter spurvene.

Den 10. december 1925 vedtog man at udskrive 86.000 kr. i skatter.

1925 den 23. april. Det vedtoges at sætte det skattefri fradrag på ejendomsskylden til 4000 kr. + 1000 kr. for bygninger med 2 lejligheder.

1926 den 10. juni meddeler kirkeministeriet, at Vadum kommune skal betale 892 kr. i kirkeskat for 1926-27.

I årene fra 1921 til 1925 begynder elektrificeringen af kommunen, idet de forskellige transformatorforeninger ansøger om kommunegaranti for anlæggene, og elektricitetsselskaberne ansøger om tilladelse til at opstille stangrækker.

1926 den 8. juli. Amtsrådet forespørger i anledning af et andragende om rutebilkørsel fra Nørhalne skel til Lindholm skel, om sognerådet har noget derimod at erindre. Det vedtages at sende en protest til amtet.

1926 den 4. november. Cirkulære fra indenrigsministeriet angående den kommende grundstigningsskyld. Det vedtoges, at grundstigningsskyld ikke skal indføres i kommunen.
Justitsministeriet fremsendte udkast til en brandvedtægt for kommunen; sagen udsattes indtil videre.

Den 13. april meddeler stiftamtet, at skorstensfejer Kr. Nielsen ChriStensen er ansat som skorstensfejer i Sundby-Hvorup, Egholm og Vadum kommuner.

1927 den 9. juni vedtages at ansætte en vejmand til løn 1600 kr. årlig, og at afholde møde den 24. ds. herom. I mødet den 24. juni ansattes Marinus Pedersen, Knepholt, som vejmand.

1925 den U. februar. Politimesteren i Nørresundby havde tilsendt stiftamtets approbation på, at kommunens ordning med Zonebrandvæsenet anses for fyldestgørende i henhold til brandpolitiloven. Kommunen skal anskaffe 4 håndsprøjter, der skal anbringes ved kirken, stationsbyen, ved Rokkedrejerstedet og i Haldager. Det vedtoges yderligere at anbringe en håndsprøjte i V. Halne.

1930 den 9. januar vedtages det at ophæve al pligtarbejde og kørsel kommunen.

1930 den 10. juli gives der Holger Christensen tilladelse til kørsel med rutebil fra Nørhalne til Nørresundby.

Ar 1930 den 11. december. Det vedtoges at købe vognmand Andersens ejendom på Vadum Kær til fattiggård. Såfremt dette går i orden, skal den nuværende fattiggård sælges.

1931 den 12. februar. Formanden meddelte, at det nedsatte udvalg havde købt vognmand Chr. Andersens ejendom på Vadum Kær for 15.000 kr.

1931 den 27. februar vedtages det at nedlægge forskolen og lærerembedet i Torpet.

1931 den 25. april antages arbejdsmand Holger Simonsen til bestyrer på den ny fattiggård.

9. oktober 1931. Lærer L. P. Christoffersen kaldet til embedet i Østerhalne fra 1. november d. å.

1931 den 18. november foretages beregning af krisehjælpen til landbruget.

1932 den 7. januar vedtages det at udskrive 56.000 kr. i skat for året 1932-33.

1933 den 14. februar. Chr. Skov, Vejgaard, tilbyder kommunen en del oldsager (findes nu på centralskolen).


Den 13. oktober 1933 vedtages det at optage forhandlinger med sygeplejeforeningen om sygepleje i kommunen.

År 1934 den 12. januar. Forsørgelsessager udgår af kommunens forhandlingsprotokol, idet der nedsættes et socialudvalg, der fører selvstændig protokol. Til socialudvalg er valgt det samlede sogneråd.
Det vedtoges at optage et lån i Landbosparekassen på 15 000 kr. til imødegåelse af udgifter ved socialreformens indførelse. (Man kunne ikke låne pengene i Aalborg Bys og Omegns Sparekasse, da direktøren var imod socialreformen).

År 1934 den 9. marts vedtoges at adskille formands- og kassererposten. Til kasserer valgtes uddeler Jens Bentsen.
Det vedtoges, at skolekommissionen skal bestå af 7 medlemmer.
Formanden meddelte, at man sammen med Aaby-Biersted havde købt en vejtromle.
Der anlægges vandværk i stationsbyen.
Vadum kommunes andel i motortromlen er 4389 kr., som betales kontant.

1935 den 10. maj vedtages det at lægge en kloakledning i stationsbyen.

År 1936 den 7. juli fremlagde formanden forslag til sundhedsvedtægt for kommunen.

August 1936 stadfæstes sundhedsvedtægten.

1937 den 8 iuni. Formanden meddelte, at han havde påtegnet andragende om udstykning af Rodslet og Nyborg henholdsvis til lutthavnen og destruktionsanstalt.

1937 bestod sognerådet af følgende: Johan Vadskær, V. Halne
Chr. Storgaard, Østerhalne Chr. Christensen, Haldager
M. Toft, Ny Brorholt Anton thomsen Torpet
Chr. Hansen, Hedegaard Niels Andersen, Torpet
Andreas Mejlholm, Engene N. C. Pedersen, cyklehandler

Samme år nedlægges hospitalet ved kirken.

1937 den 10. juni vedtages det at betale kaffe til de gamle, når de skal på udflugt.

1937 den 16. juni vedtages det at indlægge elektrisk lys i skolerne.

1938 den 25. maj. Møde med skolekommissionen, og det vedtages at opføre 2 centralskoler og 1 ny skole ved rokkedrejeren samt at opføre en gymnastikbygning ved Østerhalne skole.

1938 den 11. august meddeler amtsrådet, at der er givet Chr. Pedersen, Rødslet, der nu er blevet udflugtssted, tilladelse til at drive beværtning med ret til udskænkning af stærke drikke.

1938 den 8. september. Det vedtages at foretage snekastning med lejet mandskab.

1938 den 11. november. Det vedtages at udsætte skolebyggeriet til 1940.

1939 den 7. juni. Vejen gennem stationsbyen grundforbedres og asfalteres.

1940 den 11. januar. Det vedtages at sælge den ny fattiggård og opsige bestyreren.
Det vedtoges at købe en sneplov hos Pedershåb i Brønderslev.

Den 9. april 1940 invaderede tyskerne Vadum og beslaglagde flyvepladsen. Herved indledtes besættelsen, og det medførte nogle forandringer i sognerådets fremtidige dispositioner, som det imidlertid vil føre for vidt at nedskrive i denne beretning, og jeg tager kun sognerådets arbejde i uddrag som hidtil.

År 1940 den 16. maj. Det vedtages at købe tørveballer til etablering af sikringsrum i skolerne.

1940 den 12. juli. Landevejstrafikken lægges gennem Vesterhalne.

1940 den 10. oktober. Formanden meddelte, at man havde modtaget 85.500 kr. til omlægning af landevejen gennem Vesterhalne fra den tyske værnemagt og Aalborg amtsråd.

1941 den 14. marts. Det vedtages at oprette et kæmnerkontor i Torpet forskole og ansætte en kæmner, så snart forholdene kan ordnes. Desuden opsiges lejerne i forskolen.

1941 den 9 april Det vedtages at sætte lønnen til den kæmner, man agter at ansætte til 1. juli d. å., til 3500 kr. årlig.

1941 den 8. maj. Det vedtoges at sætte de på flyvepladsen beskæftigede entreprenører i erhvervsskat.
Det vedtages at yde den kæmner, man agter at ansætte, 400 kr. årlig til lys og varme samt rengøring af kæmnerkontoret, og at indlægge elektrisk lys i bygningen.

1941 den 12. juni. Aalborg amtsråd giver tilladelse til at ansætte en kæmner.

1941 den 26. juni. Der var indkommet 34 ansøgere til kæmnerpladsen, og det vedtoges at ansætte en kæmner.

1940 indføres legitimationskort, som enhver skal bære på sig.

1941 den 14. august afhændede sognerådet de kommunen tilhørende fælleslodder. Cirkulærer angående rationeringsmærker. Det vedtages at uddele kortene hvert kvartal på kommunekontoret, på Vadum Hotel og i Vejlen skole (denne ordning vedvarede til nogle år efter krigens ophør).

1942 den 9. april. Statsministeriet meddeler, at sognerådets funktionstid er udsat til den 14. april 1943.
År 1942 den 8. oktober vedtages at bygge en husvildebolig til 4 familier.

1943 den 8. juli. Det vedtages at oprette vedtægt for dækningsafgift for de af den tyske værnemagt overtagne ejendomme.
Det vedtages at ansætte Johan Vadskær som skatteopkræver.

1944 den 12. april. Det vedtages at bygge beskyttelsesrum ved kommunens skoler.

1944 den 29. november oprettedes, på grund af politiets deportation til KZ-leire, et vagtværn til at sørge for ro og orden i kommunen. Vagtværnet bestod af de to sognefogeder Anton Larsen og Peter Simonsen som formænd, og for Østerhalne distrikt tillige af Jens Jørgensen, Jens Brix og Aage Jungersen. For Haldager distrikt Jens Vestergaard, H. Michaelsen og Møller Jacobsen. De fik hver udleveret en gummiknippel, en stavlygte og en instruks.

År 1945 den 9. maj afholdtes møde på Vadum hotel, alle medlemmer var mødt med undtagelse af Victor Sørensen.
Før man gik over til dagsordenen udtalte sognerådsformanden flg.: Inden vi i dag begynder på vort arbejde i sognerådet, vil jeg gerne udtale et par ord under henvisning til de sidste dages begivenheder. For første gang efter besættelsens lange år afholder vi sognerådsmøde i et frit Danmark, takket være vor konge, vore frihedskæmpere og det danske folks sammenhold. Lad os mindes dem, der i denne kamp satte livet til, og lad os mindes dem, der uforskyldt faldt som ofre for krigens terror. Æret være deres minde. 
Vadum kommune er vel en af de kommuner, der på mange måder har mærket mest til besættelsen. Vi har været vidner til de store befæstningsarbejder på Flyveplads Vest, og vi har været vidner til den fantastiske svindel, der er blevet drevet i forblindelse hermed, både med materialer og penge. 62 større og mindre landejendomme her i kommunen er i årenes løb jævnet med jorden og arealerne inddraget under flyvepladsen, ca. 20 % af kommunens jorder. Med en grundskyldsværdi af over V2 mill. kr. og med en bygningsværdi på ca. 162.000’kr. har dette bevirket en stigning i ejendomsskatterne, der er blevet særdeles mærkbar for de tilbageblevne grundejere. Dertil kommer store byrder for landmændene på grund af pansergrave, pigtrådsspærringer, telefonmaster og rullebaner samt store og tidsspildende omkørsler til marker og veje.

Kommunen har fået sit vejnet ødelagt, og Store summer vil i den kommende tid medgå til atter at bringe dette i forsvarlig stand. Der forestår således her i kommunen et stort genopbygningsarbejde, og det er mit håb, at myndighederne vil forstå de særlige vanskeligheder vi har her i kommunen, når dette arbejde nu i nær fremtid skal begynde, og med ønsket om, at det gode samarbejde, vi har haft her i sognerådet i krigens år, vil fortsætte i fredens år, går vi over til første punkt på dagsordenen.
1945 den 17. maj. Elev Martin Mejlholm ansættes som medhjælp på kæmnerkontoret. Der forelå en skrivelse fra amtet angående realisation af de af tyskerne efterladte effekter, som ikke kan opbevares under lås og lukke, samt samling af alt, hvad der ligger og flyder på pladser og ved barakker.

Det vedtoges at nedsætte et udvalg, der kom til at bestå af formanden, Chr. Jensen og Otto Pedersen.
Et flygtningeudvalg kom til at bestå af Søren Tjell, Th. Christensen og Victor Sørensen.
Den 16. juh 1945. Sagfører Brøchner, Nørresundby, fremsender udskrift af højesterets kendelse i erhvervsskattesagen, som af Aalborg kommune var anlagt mod Vadum kommune, hvoraf fremgår, at Vadum kommune har vundet sagen, og Aalborg kommune har trukket alle lignende sager tilbage.

1945 den 17. september. Aalborg stiftamt giver tilladelse til at afholde udgiften ved englænderbegravelsen, 1072 kr.

Den 23. juli 1945 fandt pengeombytningen sted.

1946 den 11. februar afholdtes kommuneafstemning om salg af stærke drikke på hotellet; 254 stemte nej og 81 )a

År 1946 den 9. maj førtes forhandling om at bygge et nyt kommunekontor.

1946 den 12. september. Otto Pedersen, Nørlang, ansøgte om udtrædelse af rådet. Aage Rasmussen tiltrådte.

1946 den 10. oktober. Forhandling om, hvilke større arbejder der i de kommende år skal udføres. (I det kommende 10 år udbedredes og asfalteredes alle større veje i kommunen, og der anføres derfor ikke mere om alle de forhandlinger, der angår vejarbejder, hvis der ikke er noget specielt).
I de kommende år tager byggeriet fart, og der skrives så ikke her mere om byggetilladelser og udstykninger, da det vil blive alt for omfattende, undtagen hvis der er noget specielt.

1947 – lærerinde Ingeborg Bjerre ansættes ved 0. Halne skole.

1947 – der ansættes skolelæge.

1947 den 23. april. Formanden udtaler mindeord over kong Christian X, der var afgået ved døden den 20. april 1947.

1947 den 8. maj. Sognerådet køber en byggegrund af gartner P. Chr. Pedersen (den grund, hvorpå kommunekontoret ligger).

1947 den 28. august. Det vedtages at forhandle med amtet om overtagelse af de af den tyske værnemagt anlagte rullebaner.

1947 den 11. september vedtages det at anlægge fortov på Stationsvej. Lodsejerne afdrager over 10 år.

1948 den 8. januar. Det vedtages, at kommunen lægger beslag på 4000 kubikmeter rullebane.

1948 den 8. april vedtages det at nedsætte boligudvalg.

1948 den 11. november vedtages det at købe en sandspreder.

1948 den 9. december. Det vedtages, at lærerne efter ønske kan få skolebørnene undersøgt af en psykiater. Ny brandvedtægt foreligger til godkendelse.

10. marts 1949 nedsættes et udvalg til festligholdelse af 100 års-dagen for grundloven.

1949 den 12. juh. Det vedtages at anbefale et andragende om en holdeplads for tog i Nørlang.

1949 den 11. august. Formanden meddeler, at lærer Andersen ønsker ed tra 1. januar l950

1950 var følgende medlemmer af sognerådet:

Svend Rønn Victor Sørensen
Aage Thomsen Søren Tjell
Chr. Jensen Hans Jensen
Niels Larsen Aage Rasmussen
Jens Vestergaard

1950 den 12. januar. Finansministeriet ønsker oplyst, om kommunen er interesseret i at købe skødeklausulejendommen matr. nr. 6a af Ø. Halne med oplysning om, til hvilken pris og til hvilket formål.

1950 den 24. februar. Det vedtages at slette 24 vælgere på valglisten på grund af skatterestance.

1950 ansættes enelærer Jens Edvard Kristensen, Korsør, som lærer i Haldager fra 1. april 1950.

1950 den 14. september. Det vedtages ikke at give diæter til sognerådsmedlemmerne. Fra ingeniør Huno Rasmussen forelå tilbud på en ny bro over Lindholm Å, ved Vadum Mølle.

År 1950 den 9. november førtes forhandling om et nyt kommunekontor.

År 1951 den 7. februar. Det vedtages at anskaffe et filmapparat til skolerne, at bruge på skift.
Fra politimesteren forelå skrivelse angående sogneværn.
Vadum sygekasse bevilgedes i tilskud 900 kr.

1951 den 12. april. Sognerådsformanden bragte Aage Thomsen en tak for hans uegennyttige arbejde med fremskaffelse af fotografier af gamle sognerådsformænd, som nu er anbragt på kommunekontoret.

1952 den 10. maj. Borger- og håndværkerforeningen ansøger om sognerådets medvirken til oprettelse af et lystanlæg, da borgerforeningen råder over 2000 kr. til dette formål.
Sognerådet vedtog at henlægge sagen indtil videre.

År 1951 den 12. juh. Skrivelse fra sundhedsmyndighederne om folketuberkuloseundersøgelserne i Vadum.
Det vedtages at sælge kommunens part i vejtromle og tromlehus til Aaby-Biersted kommune.

År 1951 den 13. oktober. Det vedtages at meddele amtet, , at sognerådet ønsker at erhverve et areal af skødeklausulejendommen matr. 7a på ca. 10 ha (det areal, hvor nu sportspladsen, kommunens lagerplads samt hallen ligger).

1952 den 13. november. På dertil given foranledning vedtages det at indføre byplanudvikling for så vidt angår Østerhalne, Vadum og Torpet distrikter.

1952 den 11. december. Det vedtages at indføre maskinbogholderi samt at opsige skatteopkræveren og ansætte en pantefoged.

1953 den 12. februar. Skrivelse fra Statens ligningsdirektorat angående lønmodtagerfradrag.

1953 den 13. marts. Vadum sygeplejeforening meddeler, at den har standset sin virksomhed.

1953 den 12. marts. Ingeniør Kragh-Nielsen og arkitekt V. Bøgh var mødt og forelagde skitseprojekt til den ny centralskole.

1953 den 12. marts. Ansøgning fra Vadum boligforening om kommunegaranti for opførelse af 15 huse.

1953 den 4, april. Stiftamtmanden meddeler, at kommunens skatterestancer er for store.

1953 den 9. april. Skoledirektionen udbeder sig oplysninger i anledning af kommunens ansøgning om refusion af kørselsudgifter. Der køres med 2 ruter, 60 km på den ene tur og 40 km på den anden.
Andragende fra beboerne i 0. og V. Vadskær om at få overdraget den gamle Vadum Mølle bro. Tillades mod at de selv besørger flytning og opstilUng.

1953 den 11. juni. Lærer Riishøj indstilles til det ledige lærerembede i Torpet.

1953 den 6. oktober. Det vedtages at leje Holger Pedersens sandgrav til losseplads.

1953 den 12. oktober. Det vedtages at indføre byggevedtægt i Vadum kommune.

1953 den 10. december. Det vedtages at indføre vej vedtægt i Vadum kommune.

1954 den 4. februar. Boligministeriet meddeler, at Vadum kommune er inddraget under Aalborgegnens byplanområde.

1954 den 11. marts. Det vedtages at bygge nyt kæmnerkontor.

1954 den 8. juli. Ligningsdirektoratet fremsender retningslinier for førelse af landbrugsregnskaber.

1954 den 11. november. Skoledirektionen meddeler, at man har bevilget lærer E. Hansen, Vejlen skole, afsked fra den 1. december 1954.

1954 den 12. februar afholdtes møde sammen med byplannævnet og byudviklingsudvalget for Aalborg-området. Departementschef Skalts var tilstede og redegjorde for grunden til, at Vadum var inddraget under Aalborg-området. Sognerådet vedtog i samarbejde med landinspektør Nic. Nellemann at gå i gang med at udarbejde en byplan for Vadum kommune, og der nedsattes et udvalg til at foretage det videre fornødne.

1954 den 9. december vedtages, at boligforeningen må bygge 20 parcelhuse (afdeling II).

1955 den 14. april forelå en skrivelse om at få gadenavne og husnumre samt en legeplads for børn.

1955 den 9. juni. Det vedtages at udbyde arbejdet med det ny kæmnerkontor i bunden licitation blandt sognets håndværkere.

1956 den 12. april. Det vedtages at opføre et alderdomshjem, og der nedsættes et udvalg til at arbejde med sagen.

1956 den 14. juni. Det vedtages at ansætte en pantefoged fra 1. juli 1956,

1956 den 12. juli. Det vedtages at lade indrette vandklosetter til børnene i Østerhalne.

 

1956 den 10. sept. afholdtes det første møde i det nye kommunekontor, og farmanden, Aage Rasmussen, udtalte ønsket om, at sognerådet måtte befinde sig vel her. Han håbede ligeledes, det måtte blive til glæde for personalet og til gavn for kommunens beboere.

1956 den 8. november. Der førtes forhandling om, hvorvidt man skulle flytte den projekterede ny skole fra udgravningen til arealerne oven for skrænten mod øst.
Det vedtages at flytte skolen op på de nævnte arealer.

1956 den 10. januar. Lærer Steffensen, V. Halne skole, fremsender ansøgning om afsked fra 1. april 1957.

1957 den 10. januar. Det vedtages at ansætte en hjemmesygeplejerske.

1957 den 13 juni. Det vedtages at ansøge amtsrådet om tilladelse til at erhverve jord til den ny skole.

1957 den 16. januar foretages ekspropriationsforretning over jord til den ny skole.

1957 den 16. januar foretages ekspropriationsforretning over jord til den ny skole.

1957 den 11. juli. Arkitekt V. Bøgh fremlagde projekt til alderdomshjemmet, og det vedtages at udbyde arbejdet i licitation.

1958 den 13. februar. Formanden meddelte, at kommunen havde fået byggetilladelse til opførelse af centralskolen. Det vedtages at udbyde arbejdet i licitation blandt kommunens håndværkere.

1958 den 13. marts. Politimesteren oplyser, at landbetjent Erik Lottrup afløser politiassistent Overgaard 1. marts d. å., og at han har bopæl i Sulsted.
Boligministeren meddeler, at der er givet materialebevilling til opførelse af et alderdomshjem.

1958 den 24. juni. Landbrugsministeriet fremsender udstykning vedrørende parkeringsplads ved kirken.

1958 den 16. oktober. Det vedtages at besætte bestyrerindestillingen på De gamles hjem fra 1. febr. 1959 samt at kalde hjemmet »Solvang«.

1959 den 9. april. Licitation over opførelse af en lærerbolig (kommunen opfører i de kommende år 6 lærerboliger og køber 2).

1959 den 9. september. Lærer Christoffersen, 0. Halne skole, søger afsked.
Lærer Kvist Tensen ansættes som førstelærer ved den ny centralskole,lærer Andreasen, Torpet, ansættes som lærer. Det vedtages at ansætte Anders P. Kragh som pedel ved den ny skole.

1959 den 28. oktober indviedes den ny centralskole, lærer Evan Sørensen og hustru ansattes, ligeledes fru Dagny Qvorning – alle fra 1. november 1959.

1959. Lærer Riishøj rejser. Vejlen og V. Halne gamle skoler sælges.

1960 bestod sognerådet af:

Gårdejer Aage Rasmussen, Stensbæk (formand)
Gårdejer Jens Vestergaard, Haldager
Gårdejer Jens Jørgensen, Skovgaard
Husmand Niels Andersen, Torpet
Sygekassekasserer Oluf Bram Jensen, Knepholt
Foderstofuddeler Svend K. Pedersen, Vadum
Meteorolog P. C. C. Larsen, Vadum
Stationsmester N. C. Hansen, Vadum
Gårdejer Frode Leth, Brorholt

1960 den 28. januar. Afslutning på regnskabet over centralskolen. Den kostede i alt med inventar 779.445 kr. Lærer H. Søland ansættes ved skolen.

1960 den 12. april. Det vedtages at sælge Haldager skole til beboerne til brug som forsamlingslokale.

1960 – det vedtages at ansætte fru Anna Hansen som bestyrerinde på »Solvang«.

1960 den 10. november. Det vedtages at opføre rensningsanlæg for kloakvandet i stationsbyen og omegn.

1961 den 15. marts. Det vedtages at indføre fast beskatningsprocent.
Der stemmes om 21 års valgretsalder.
Den 30. maj. Afstemningen har tilsyneladende ingen interesse.

1961 den 10. august. Der bevilges lærerinde, fru Bertha Pedersen og seminarist Kurt Pedersen ansættelse ved centralskolen.
Ved sognerådsvalget i marts 1962 valgtes for første gang en kvinde til sognerådet, nemlig fru Inger Mølgaard.

1962 den 13. september. Arkitekt N. K. Mørch, Nørresundby, fremlagde de fornødne skitser og planer til udvidelse af centralskolen, og det vedtages at søge om byggetilladelse.

1963 i maj måned begyndte forhandhnger om fjernvarme i stationsbyen.

1963 den 14. november førtes forhandling om renovationsordning i Vadum kommune.

1964 den 9. januar. Forhandling om opførelse af pensionistboliger.

1964 den 12. februar. Aalborg amts skoledirektion fremsender go kendelse af lærer H. Søland som skoleleder ved Vadum centralskole fra 1. april d. å.

1964 den 9. april førtes forhandling om skoletandpleje, som indførtes.

1964 den 14. maj. Det vedtoges at bygge 4 pensionistboliger på arealet vest for »Solvang«.

1964 den 21. august. Det vedtoges at ansætte assistent N. H. Tomassen som kommuneassistent fra 1. september.

1965 den 11. marts meddelte arkitekt N. K. Mørch, at der var kommet igangsætningstilladelse til udvidelse af Vadum centralskole.

1965 den 9. december. Kæmner S. Jensen ansøger om afsked fra den 1. juli 1966, efter 25 års ansættelse som kæmner i Vadum kommune.
Bevilget.
Det vedtoges at ansætte assistent N. H. Tomassen som kæmner fra denne dato.

1966 den 30. september. Det vedtages at overgå til købstadordnet skolevæsen, og førstelærer Søland udnævnes til skoleinspektør.

1967 den 9. februar. Det vedtoges at få udarbejdet en skitse til en hal samt etablere en offentlig legeplads syd for centralskolen.

 

1967 den 1. september. Det vedtoges at bygge Vadumhallen.

1969 den 1. november foretoges indvielse af Vadumhallen. Reception om formiddagen, sportskampe om eftermiddagen og borgerbal om aftenen. Svømmehallen er påbegyndt og ventes færdig i marts 1970.

1969 – rensningsanlægget indvies.

1969/70 – kommunen er under udvikling og forbereder overgangen til at blive en del af den nye storkommune, der skal kaldes Aalborg.
Der foretages ændringer af alle gadenavne, der falder sammen med andre i den nye kommune. De sidste tilplantninger finder sted, så Vadum fremover kan fremtræde som en grøn by (del). Veje, der nu er blevet til gader, efter at bebyggelsen er taget til, gøres færdige med asfalt og fortov. Børnehave opføres.

1969 – oktober – kommunen køber de banearealer, der blev over
overflødige ved jernbanens nedlæggelse (1969, 1. april) og videresælger disse til et nyt forretningscenter, til de beboere, der beboede banehusene, og til de landmænd, hvis jord naturligt støder op til arealerne.

1970 den 31. marts. Vadum kommune nedlægges som selvstændig kommune, og alle kommunens aktiver og passiver afleveres til den nye kommune, Aalborg. Samtlige ansatte får muligheden for at fortsætte ved den nye kommune.

 

 

Vadum sogneråd bestod i den sidste periode af Vadum kommunes historie af følgende:

Gårdejer Jens Jungersen, Vadumtorp, formand
Gårdejer, forsikringsinspektør Jens Jørgensen, Skovgaard
Regnskabsfører, major Ernst Petersen, Vadum
Vognmand Chr. Vestergaard, Haldager
Arbejdsmand Arnold Andreasen, Vadum
Foderstofuddeler Svend Pedersen, Vadum
Oplysningskonsulent Ole Dahl, Vadum
Materielforvalter Carl Emil Aakerlund, Vadum
Gårdejer Aage Mølgaard, Nørlang

 

25 år som kæmner af kæmner S. Jensen
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kæmner er en ældre stillingsbetegnelse for den daglige leder af en kommunes administration.

Kæmner svarer omtrent til den nutidige betegnelse kommunaldirektør, men da den kommunale administration førhen var mindre, havde kæmneren i en del tilfælde ingen underordnede og var derfor samtidig også den person, de fleste beboere i kommunerne kom i kontakt med, når de havde ærinde hos kommunen.

Betegnelsen stammer fra det latinske camerarius, kammermester (eller kassemester). Formodentlig er udtrykket dog kommet ind i dansk via det tyske udtryk kämmerer, der har samme betydning. Oprindeligt blev det på dansk brugt om de ansvarlige for købstædernes kassebeholdninger, men da sognekommuner blev oprettet på landet i midten af 1800-tallet, blev der også behov for kæmnere i disse. I forbindelsen med kommunalreformen (1970) ophørte man stort set med at bruge betegnelsen, men på Grønland var den dog fortsat i brug frem til indførelsen af hjemmestyret i 1979 og i Sindal Kommune anvendtes titlen til 1996.

Hentet fra http://da.wikipedia.org/wiki/K%C3%A6mner

 

Den 1. juli 1941 blev jeg ansat som Vadum kommunes første kæmner. Nogen egentlig kommunal uddannelse havde jeg ikke, men som sognerådsmedlem i min tidligere opholdskommune, Nørre-Aaby på Fyn, hvor jeg i 19 år havde været kærnemester på en margarinefabrik, der måtte lukke på grund af krigen, var jeg ikke uvidende om et sogneråds manjeartede opgaver, og havde på den tid gode forudsætninger for at kunne udfylde en sådan plads.

Om mine 25 år, fra 1. juli 1941 til 1. juli 1966, til hvilken tid jeg søgte min afsked på grund af alder, er der egentlig ikke så stort at berette, arbejdet på kontoret gik sin rolige gang.


Efter at tyskerne havde foretaget de sidste ekspropriationer til udvidelse af lufthavnen, var der eksproprieret 62 større og mindre ejendomme, ca. en femtedel af kommunens areal, så kommunens folketal efterhånden var dalet til 1397 i 1942. Det holdt sig der et par år, så der var ikke mere at bestille på kommunekontoret end jeg selv kunne klare. Arbejdet på kontoret, der dengang var i den gamle »Torpet forskole«, kom jeg hurtigt efter, og det skyldtes i første række den forrige kasserer, sognerådsmedlem, gårdejer Chr. Hansen, Hedegård, samt sognerådsformanden, husmand Chr. Storgaard. Chr. Hansen var en meget dygtig regnskabsmand, og Storgaards hukommelse var legendarisk. Endvidere var der rentier Ludvig Jensen, Torpet, der kendte hvert matr. nr. i kommunen; han havde foretaget udregning af skatter m. v. Den tidligere folkeregisterfører, gårdejer Andreas Rasmussen, Stensbæk, tidligere sognerådsformand i Vadum i 13 år, kendte jo også hver eneste af beboerne, så jeg var heldig at have så helbefarne folk at få råd og vejledning af.

 

Der blev ikke i krigsårene foretaget noget af betydning, forholdene var jo sådan, at alt blev udskudt til efter krigen. Det, jeg havde at lave på kontoret, var dels regnskabet, modtagelse af skatter og skatterestancer, udbetaling af alders- og invalidepensioner, samt en del korrespondance; endvidere havde jeg kontordag den første i måneden i Haldager og Engene distrikt; det foregik, så længe det varede, hos gårdejer, sognerådsmedlem Andreas Mejlholm, Vesterhalne Enge.

Storgaard skrev selv kladderne til korrespondancen til myndighederne. Folk i kommunen skrev vi i al almindelighed ikke til; ville de have noget at vide, kunne de jo komme på kontoret. »Det var ikke noget at ofre papir og porto på,« sagde Storgaard. Storgaard var meget fåmælt; hans tale var enten ja eller nej, men om fredagen, når han var på kontoret – han var der hver fredag fra 14-16 – og når min kone så inviterede på en kop kaffe og vi sad og hyggede os, kunne han fortælle mangt og meget om egnens befolkning og vendelboerne i det hele taget. Han var, trods hans til daglig noget mutte væsen, en ypperlig fortæller og en meget kundskabsrig mand; hans små særheder skal jeg ikke her komme ind på. Dem kender i hvert alle de ældre i kommunen lige så godt som jeg.

 

Rationeringen under krigen var et kapitel for sig; efterhånden kom der jo snart sagt rationeringskort på alle ting, nogle kunne få dit og nogle kunne få dat, og der kom jo til sidst mange særrationeringer. Rationeringskortene uddeltes almindeligvis hvert kvartal af sognerådet, men derudover foretoges uddelingen af de mange særkort på kommunekontoret, idet der for nogles vedkommende skulle ansøgningsskema til, og alle skrev de jo under på tro og love uden at blinke, og fik derved udleveret kort til denne særlige rationering. Kom der ekstra rugbrødskort til hårdt arbejdende, blev de alle hårdt arbejdende, og kom der kort til ekstra hårdt arbejdende, blev de jo også det. Der kom kort på sæbe til børn under 3 år, på lagner til nygifte, men der blev nu aldrig gift så mange, som vi havde udleveret kort til. Det var altid pigerne, der kom og hentede lagenkort; de så så troværdige ud. Når en lille verdensborger var på trappen, kunne der fås kort til spædbørnstøj, men Også der kneb det med at få tallene til at harmonere. Kort til arbejdstøj var der også, vi skulle forvisse os om, at det tiltrængtes, det var en mærkelig pasus, alle trængte jo til arbejdstøj. Så var der alle dem, kortene blev stjålet fra, og alle dem som børnene tabte, når de skulle til købmanden. Jeg skulle jo skrive til varedirektoratet i disse tilfælde, men der gik mange dage, inden vi fik svar. Når folk ingen kort havde at købe mad for, var det slet ikke så nemt, så vi holdt op med at skrive dertil, og fik af folk nogle tro og love-attester, som vi gemte. Vi hørte heller ikke noget for det, undtagen en gang i den politiløse tid,hvor vi havde en 2-3 politifamilier, der var gået »under jorden«, som det hed; de fik alle de mærker, de havde brug for, men pludselig en dag stod der en mand fra varedirektoratet og ville kontrollere vores mærkebeholdning med folketallet. Jeg fortalte ham grunden til, at det ikke stemte. og det var en fornuftig mand. Han rejste omgående hjem igen, og vi hørte aldrig mere fra varedirektoratet.

 

Efter krigens afslutning blev der jo sat vagt ved alle tyskernes efterladenskaber, så der var nok at se til: Kanonstillinger, barakker og udrustning af enhver art. På selve flyvepladsen var englænderne jo kommet, og de fik travlt med at ødelægge alt, hvad der fandtes af flyvemaskiner og udrustning. Meget må der have været, for i flere måneder lød eksplosioner og store røgskyer stod til vejrs, men da alting var krigsbytte, skulle det ødelægges.

Efter at englænderne var draget bort, overtog den danske kystbevogtning resten og man begyndte at samle sammen, hvad der var tilbage af brugelige ting. Man fyldte en stor bygning ude på Rørdal med alt muligt, pengeskabe, skrivemaskiner, ja, brugsgenstande af enhver art for flere millioner kroner. Det var vel meningen, at alt skulle sælges, men inden man blev færdig dl det, brændte hele bygningen med indhold, og de kommunale vagter inddroges.

Imidlertid var der til den af tyskerne forladte lejr ved granplantagen ved vejen ud til »Stensbæk« ankommet ca. 1100 tyske flygtninge, som kommunen skulle tage sig af og sørge for, men det vil blive behandlet i et særligt afsnit.

 

For sognerådets vedkommende begyndte man at tage fat på forbedring og asfaltering af vejene, og der blev lavet en slags 10 års plan for dette arbejde. Det skred planmæssigt frem over dette åremål; man begyndte også at arbejde på skolebyggeriet; de to centralskoler, der var planlagt før krigen, kunne nu ikke anvendes, da kommunens struktur helt havde ændret sig på grund af anlæggelsen af flyvepladsen, selv om man i første omgang troede, at jorden igen skulle overgå til landbrug, men flyvepladsen blev liggende.

 

Man købte da af statens jordlovsudvalg, der havde overtaget al den eksproprierede jord, et areal i den såkaldte udgravning, hvor nu sportsplads og hal ligger. På den vestre side af »rullebanen« vedtog man at placere centralskolen for hele kommunen så langt mod nord som muligt. Man begyndte så at dræne pladsen og konstaterede da, at man ikke kunne placere skolen der, da det ville blive en meget bekostelig historie at pumpe vandet fra kældrene. Derfor gik man over til – efter mange og årelange forhandlinger – at søge den placeret, hvor den nu ligger. Byggetilladelse kunne ikke fås de første mange år, men pludselig, da en anden kommune i nabolaget ikke kunne udnytte sin byggetilladelse, fik man den tilbudt. Vadum kommune slog da omgående til.

 

Man havde egentlig tænkt sig, at når krigen var forbi, ville størsteparten af de nedlagte brug blive genoprettet. Det blev imidlertid ikke tilfældet. Der blev kun genopbygget et par stykker, der lå uden for lufthavnsområdet. Aalborg lufthavn skulle selvfølgelig genoprettes; senere tog forsvaret sig af resten, og da Danmark blev medlem af NATO, gik flyvestationen ind i beredskabet og udbyggedes med startbaner og andre faciliteter, så den formentlig nu er egnet til sit formål. Det skal dog lige bemærkes, at de første 4-5 år efter krigens afslutning blev der indrettet opholdssted for ca. 30.000 tyske flygtninge på lufthavnen; de sorterede under en særlig styrelse, der havde til huse på Hasserisvej.

Som tidligere bemærket tog sognerådet sig nu af vejene, Vadum-Nørhalnevejen blev gjort færdig, og andre veje. Kirkevejen, Haldagervejen ved Fjorden og Haldagervejen til hovedvejen. Hedevejen og Brorholtvejen, blev udvidet og asfalteret. Endvidere begyndte man på nye veje og fortove i stationsbyen, hvor byggeriet var ved at tage fart. 1954 Startede den første boligforening, og et par år efter den næste, således at der opførtes 36 huse på forholdsvis kort tid. Det var mihtære befalingsmænd på flyvestationen, der tog sig af dette, men det private byggeri tog også til og tillige kom det offentlige med nyt kommunekontor. alderdomshjem og skole, og det førte med sig, at kontorpersonalet blev udvidet, således at jeg, da vi i 1956 flyttede ind i de ny lokaler i stationsbyen, havde to medhjælpere. Vi fik på dette tidspunkt et moderne maskinbogholderi og senere kontrol-kasseapparat. Sognerådet var ikke karrig, når det drejede sig om et godt arbejdsklima, og efterhånden som folketallet steg, gav de os altid de faciliteter, vi havde brug for.

 

Som rent personlige bemærkninger kan jeg sige, at de 25 år i Vadum kommunes tjeneste har været gode år for mig; de skiftende sognerådsformænd og sognerådsmedlemmer har altid stillet sig velvillige over for mine problemer, både på arbejdspladsen og de private; jeg fik sammen med kontorflytningen en ny, moderne bolig, ikke stor og flot, som så mange andre steder, men dog en dejlig bolig, som man har givet mig lov til at blive boende i efter min afsked.

Også befolkningen i Vadum kommune har jeg haft et godt forhold til. De modtog mig fra den første dag med stor venlighed, og vi har fået mange venner”her”i årenes løb. Jeg vil derfor slutte disse mine bemærkninger med en tak til mine medhjælpere gennem årene, til sognerådsformænd og sognerådsmedlemmer, der alle har medvirket til at gøre min arbejdsdag til et minde for min kone og mig, som vi nu tænker tilbage på med stor taknemmelighed.