Lørdag, 18. november 2017
Lars Andreasen

Lars Andreasen

 

Tirsdag aften var der mødt 80 medlemmer op til den årlige generalforsamling i Vadum Borgerforening, det foregik i Sognegården.

Aftenen startede kl. 18.30 med fællesspisning, man kunne vælge imellem gule ærter og stjerneskud,

Kl.19.30 startede den ordinære generalforsamling. Jørgen Maibom blev valgt til dirigent, og han styrede det omfattende program på fortræffelig vis.

Formand Bente Collart aflagde beretning om et år med mange begivenheder; hun startede med at nævne medlemstallet som var på 438 husstande, hvilket var næsten uændret. Derefter nævnte hun Rød pigefest med 163 deltagere, det var alt hvad der kunne være i skolens aula. I april måned havde vi Ren by, og det var en positiv oplevelse, fordi der var flere der deltog i skraldindsamlingen, men også fordi man ikke fandt helt så meget affald som tidligere år.

I maj måned havde vi Bagage og Kræmmermarked som blev en stor succes, med 122 stadepladser, og et fantastisk vejr; så det er bestemt, at vi gentager markedet igen i år, nemlig den 30. maj. I juni havde vi i samarbejde med Vadum Skytteforening den årlige fugleskydning, ligeledes en fin dag med over 60 deltagere i forskellige aldre, hvilket fik formanden til at tro, at den tradition vil forsætte fremover. I efteråret blev der afholdt 3 gange blomsterbindings- kursus, de var ligeledes fuldtegnede hver gang.

Så kom hun frem til julebelysningen, som på grund af forskellige virksomheders afvikling, var blevet væsentlig dyrere, og derfor var en økonomisk belastning, men da vi stadig får positive tilbagemeldinger omkring belysningen, er det et problem som vi må have løst.

Årets sidste arrangement var juletræsfesten, hvor vi i år havde nye musikere, der har også været gode tilbagemeldinger omkring denne fest.

Bente nævnte også, at Borgerforeningen har stået for renoveringen af den gamle skaterrampe i forbindelse med etableringen af Motions og Bevægelsestorvet i Byparken.

Hun kom ligeledes ind på vores vedligehold af blomsterkummer og varetagelse af hejsning af byflaget.

Kasserer Martin Madsen aflagde regnskabet, som endte med et mindre underskud, som især  

skyldtes den højere pris for opsætning af julebelysning; samtidig med at foreningen også havde renoveret skaterrampen. Årets underskud bevirkede, at bestyrelsen foreslog en kontingent forhøjelse fra 125 kr. til 150 kr. pr. husstand; et forslag som blev enstemmigt vedtaget.

Der var forslag om vedtægtsændringer fra bestyrelsen; det skyldtes at der var kommet nye

     regler for hvorledes loven skulle formuleres i forbindelse med hvidvaskningsloven, derfor

     havde bestyrelsen valgt at gå vedtægterne efter i sømmene, og de blev så ændret til nutidig

     formulering. Dette forslag blev også vedtaget enstemmigt.

Derefter gik man over til personvalg;

De fire bestyrelsesmedlemmer modtog genvalg, medens der skete nyvalg til 2.suppleantposten, hvor nyvalget faldt på Egon Sloth.

Under indkomne forslag var der et punkt, som gik ud på at donere 50.000 kr. af kapitalen til

det nye ”Kultur og Idrætscenter Vadumhallen” et projekt som går i gang i år, hvor Aalborg kommune har bevilget 6 mill. kr. og Vadum Idrætsforening, Vadum Idrætsforenings Vennekreds og Vadum Borgerforening selv kommer med 1 mill. kr.

Dette forslag blev ligeledes vedtaget; i forlængelse af debatten herom bestemtes også, at overskuddet fra vores koncert med Souvernirs 13. februar, ubeskåret skal gå til inventar-indsamlingen til det nye Kultur og Idrætscenter.

Modtager af Vadumpokalen 2014 blev Birgith Dahl Hansen, hun var indstillet af Vadum

Husflidsforening, hvor hun i over 30 år har ydet en stor indsats, både som bestyrelsesmedlem og frivillig medhjælper ved udstillinger m. m.

Ægtefællepokalen blev efter indstilling fra VIFs Vennekreds tildelt Merete Klitgaard Nielsen (in absentia) idet hun var på skiferie. Hun har i mange år måtte klare opvasken alene fordi hendes mand Bjarne Svane Nielsen har brugt sin tid som formand for VIFs vennekreds.

Under eventuelt er det en regel, at Vadum Elfond aflægger beretning om fondens virke i året der var gået. På grund af sygdom i bestyrelsen, var det Christian Kristensen som aflagde dette års regnskab på overskuelig vis.

Af andre punkter som blev behandlet under eventuelt kan nævnes: trafikforhold på Ellehammersvej og Vesterhalnevej; og kommunens vedligehold af de nye Vadum Banesti.

Endelig gav Lars Jørgen Nielsen, som formand for Vadum Samråd en orientering om Samrådets virke i årets løb; her kan nævnes de generelle kontakter til kommunen om vedligehold af grønne områder; der har også været afholdt 2 borgermøder i år, det første var om fremtidig byplanlægning i Vadum, hvor der var en embedsmand fra kommunen for at fortælle om deres oplæg. Det sidste møde var omkring indhold og brug af det nye ”Kultur og Idrætscenter Vadumhallen”, hvor det blev klart, at for at få optimal udnyttelse af rummet skal der være en lydisoleret mobil skillevæg, og der skal også laves en springgrav for gymnasterne.

Vadum Samråd har ligeledes stået for indvielse af den nye Vadum Banesti

Vadum Samråd er tovholder i opførelsen af Motions og Bevægelsestorvet i Vadum Bypark,

et projekt som det endelig er lykkedes, at finde de nødvendige penge til, og som på nuværende tidspunkt er halvvejs færdig.

Vadum Samråd er også involveret i at skaffe penge til ”Vadum Kultur og Idrætscenter” og er derfor gået i gang med et lotteri med 1500 lodsedler af 100 kr. det skulle gerne indbringe i nærheden af 120.000 kr. når vi har betalt de flotte præmier, som har en værdig af 25.000 kr.

Det må siges at være en indholdsrig generalforsamling som kunne afsluttes med, at formanden takkede Jørgen Maibom for god styring af generalforsamlingen, og en tak til medlemmerne for den store opbakning.

 

 

 

Aalborg kommune har bevilget 6 mill. kr,

Vadum Idrætsforening og Vadum Borgerforening har givet tilsagn om 1 mill. kr og det strækker til selve Hallen.

         På et Borgermøde som blev afholdt Vadum Skoles aula,

  • Blev der fremsat ønsker om en springgrav, og en indbygget trampolingrav
  • en lydisoleret skillevæg som kan omdanne rummet til 2 sale, således at

     der f. eks. kan være badminton i den ene ende; og samtidig kan være selskab,

              koncert eller andre kulturelle tiltag i den anden sal.

 

  • Der skal ligeledes være lyd og lysanlæg som kan bruges til koncerter og anden optræden. Endelig var der også ønske om en form for klatrevæg.

Hvis vi skal have disse indput, som gør den nye hal meget mere brugelig

             skal vi i Vadum, ud og finde nogle penge i vores egne lommer.

 

Derfor har vi lavet en rækkefølge plan og en række tiltag som skal skaffe

                                                   1 million kr.

  1. Byens foreninger laver arrangementer, hvor overskuddet går til multihallen
  2. Vadum Samråd afholder lotteri, som skal indbringe min. 100.000 kr
  3. Vi vil søge Spar Nord og andre lokale banker om midler
  4. Vi vil lave almindelig indsamling, hvor man ved DGIs hjælp kan få skattefradrag
  5. Der skal sælges sponsortavler opsat i den nye hal til erhvervsdrivende.
  6. og forhåbentlig en masse andre tiltag.

                               Derfor har vi brug for dine penge,

 

                             Køb en lodseddel, dermed støtter du både                                        

De unge som kan nyde godt af hallen i mange år,

Men det vil også forøge husenes værdi i Vadum, når der er gode facilliteter.

 

Efter mange besværligheder er opførelse af Motions og Bevægelsestorvet endelig kommet godt i gang;

Foreløbig er skaterrampen renoveret, der er kommet nyt asfalt på Streetområdet, stenmelstien fra Rullebanen til Pallisdam er etableret, og nu er tarzanbanen også færdig.

Netop tarzanbanen har modtaget en donation fra Nørresundby Bank på 25.000 kr. og derfor var der overrækkelse af beløbet forleden dag.

Hovedsponsoren er dog Aalborg kommune, som kommer med størstedelen af anlægssummen, desuden bidrager Bygge og Anlægsfonden, Vadum Elfond og Vadum Borgerforening.

Ved overrækkelsen af den store check, udtalte privatkundechef Lars Skov, at på trods af lukningen af Nørresundby Banks afdeling i Vadum, var banken selvfølgelig stadig interesseret i at være synlig i området og det var en af grundene til, at man stadig støttede kraftig op om bl.a. foreninger i Vadum.

Fra Vadum Samråds side blev det oplyst, at man forventer at blive færdig med motionssti og parkourbane, således man kan afholde en egentlig indvielse omkring 1. maj.

 

 

 

 

 

 

Søndag, 04 januar 2015 00:00

Afholder ordinær generalforsamling

Vadum Borgerforening

-stiftet 1906-

Afholder ordinær generalforsamling

Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 19:30

Vadum Sognegård.

Spisning fra kl. 18:30

 

  1. Valg af dirrigent
  2. Formandens beretning
  3. Aflæggelse af det reviderede regnskab, samt fastsættelse af kontingent.
  4. Bestyrelsens forslag om ændring af foreningens vedtægter, således de lever op

   til lovbestemmelser i hvidvaskningsloven (AML)

  1. Personvalg til bestyrelsen.

   På valg:

                 Søren Stender, Nervøsvej 155

                 Lars Jørgen Nielsen, Havrevænget 16

                 Gunni Møller, Brorholtvej 11

                 Kurt Nielsen, Nervøsvej 165

   Valg af bestyrelsessuppleanter.

   På valg:

               Lars Skau, Nervøsvej 86

               Joan Lichon Clausen, Søndermarken 21

 

   Valg af revisor.

   På valg:

               Hanne Brandt, Søndermarken 16

 

   Valg af revisorsuppleant.

   På valg:

               Bertha Larsen, Pallisdam 1

 

  1. Behandling af indkomne forslag

     (skal være formanden i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen)

 

  1. Uddeling af Vadumpokalen og Ægtefællepokalen
  2. Eventuelt,

Herunder Vadum Elfond aflægger beretning og regnskab.

 

Vadum Samråd orienterer om året 2014

                            

                                     P.B.V.

                                     Bente Collart,   formand.

 

Tilmelding til spisning i Vadum Sognegård Kl. 18:30 kan foretages på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller

Tlf. 20774353. Der kan vælges mellem gule ærter og stjerneskud. (kun for medlemmer)

Sidste tilmelding den 20.januar.

 

 

Søndag, 04 januar 2015 00:00

Afholder ordinær generalforsamling

Vadum Borgerforening

-stiftet 1906-

Afholder ordinær generalforsamling

Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 19:30

Vadum Sognegård.

Spisning fra kl. 18:30

 

  1. Valg af dirrigent
  2. Formandens beretning
  3. Aflæggelse af det reviderede regnskab, samt fastsættelse af kontingent.
  4. Bestyrelsens forslag om ændring af foreningens vedtægter, således de lever op

   til lovbestemmelser i hvidvaskningsloven (AML)

  1. Personvalg til bestyrelsen.

   På valg:

                 Søren Stender, Nervøsvej 155

                 Lars Jørgen Nielsen, Havrevænget 16

                 Gunni Møller, Brorholtvej 11

                 Kurt Nielsen, Nervøsvej 165

   Valg af bestyrelsessuppleanter.

   På valg:

               Lars Skau, Nervøsvej 86

               Joan Lichon Clausen, Søndermarken 21

 

   Valg af revisor.

   På valg:

               Hanne Brandt, Søndermarken 16

 

   Valg af revisorsuppleant.

   På valg:

               Bertha Larsen, Pallisdam 1

 

  1. Behandling af indkomne forslag

     (skal være formanden i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen)

 

  1. Uddeling af Vadumpokalen og Ægtefællepokalen
  2. Eventuelt,

Herunder Vadum Elfond aflægger beretning og regnskab.

 

Vadum Samråd orienterer om året 2014

                            

                                     P.B.V.

                                     Bente Collart,   formand.

 

Tilmelding til spisning i Vadum Sognegård Kl. 18:30 kan foretages på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller

Tlf. 20774353. Der kan vælges mellem gule ærter og stjerneskud. (kun for medlemmer)

Sidste tilmelding den 20.januar.

 

 

Onsdag aften havde projektgruppen vedrørende opførelse af den nye multihal, indkaldt til Borgermøde i Vadum skoles aula; denne opfordring blev fulgt af ca. 75 personer.

Mødet startede med, at der var mulighed for at se skitser og tegninger af den kommende hal, hvorefter tovholder for projektgruppen Jens Mølgaard bød velkommen.

Han kunne fortælle, at selve haltilbygningen var en realitet, Aalborg kommune havde lovet 6 mil. kr. til projektet og Idrætsforeningen kom med 1 mil. kr. Tegningerne og skitserne var fastlagte fra arkitekternes og den byggesagkyndiges side, og projektet ville komme i udbud hen over vinteren. Ligeledes kunne han oplyse, at man ville bestræbe sig på at bruge lokale håndværkere hvor det var muligt.

Hovedformålet med mødet var, at oplyse Vadum borgere om hvor langt man var kommet med projektet, og dernæst få nogle input til hvad hallen skulle bruges til og indrettes efter.

Der var indlæg fra Idrætsforeningen, som især havde ønske om en springgrav. Fra Vadum Samråds side blev der givet udtryk for, at en mobil lydtæt skillevæg var en nødvendighed, således at hallen kunne bruges til 2 aktiviteter samtidig.

Fra tilhørerne kom en del forslag, f.eks. at der blev etableret klatrevæg, at man sørgede for at lave ophæng for lyd og lys, således salen kunne bruges til koncerter, revyer og andre kulturelle tiltag.

Der skulle også være mulighed for at holde private selskaber i lokalerne.

Alle disse tiltag gør det nødvendigt at skaffe mange flere penge, der blev nævnt et beløb omkring 2 mil. kr. for at lave den helt rigtige multihal. Nogle af disse penge håber vi at kunne skaffe via fonde, men samtidig blev det gjort klart, at vi skal prøve at samle 1 mil. kr. ind i Vadum området ved forskellige tiltag, som skal foregå i den første halvdel af 2015.

Der vil blive afholdt et stort lotteri;

Der vil blive mulighed for at donere beløb på en DGI konto som giver skattefradrag

En ordning med bandereklamer hvor erhvervene betaler forud for en årrække.

De forskellige foreninger kan afholde arrangementer hvor overskuddet er bestemt for projektet o.s.v.

Fra projektudvalgets side synes vi det var et godt møde, som samtidig viste, at hvis vi vil have den multihal med de faciliteter der var ønsker om, så er der meget arbejde der skal gøres; og Vadum beboerne skal stå sammen og vise, at vi vil og kan.  

Tirsdag, 18 november 2014 00:00

Vadum Lokalhistorisk Arkiv holdt åbent hus

 

 Temaet dette år var at fejre, at det var 200 år siden vi fik almindelig skolegang for alle børn i Danmark.

For vores arkiv var det nærliggende at arbejde med dette emne, idet vi netop har haft besøg af 8 forskellige klasser fra Vadum Skole; de skulle lære noget om skolen i gamle dage.

Der var pænt fremmøde, idet der var knap 30 som brugte deres eftermiddag på at lytte, kigge og snakke om hvorledes det var at gå i skole dengang. Vi havde lavet en billede serie som viste de 5 gamle skoler der var, før Vadum Centralskole blev bygget i 1959. Når vi kiggede på de gamle klassebilleder, var der stor forskel på det nutidige og det vi så på billederne, både med tøj og inventar.

Arkivet har i år modtaget 22 forskellige afleveringer, lige fra stumper fra et nedskudt engelsk bombefly, over protokoller fra foreninger til et stort antal fotos, lysbilleder m.m. og vi da også heldige med at nogle af vores gæster havde medtaget billeder på dagen.

Vi fik ligeledes hjælp til at sætte navne på nogle billeder som vi havde i forvejen, det er vi altid glade for.

Det mest glædelige er dog, når vi kan hjælpe nogle af de besøgende med oplysninger fra gamle dage, og igen i år fik vi en vanskelige opgave, som dog er blevet løst i de efterfølgende dage.

Det er vores indtryk, at vore gæster hyggede sig, og nød kaffe og lagkage, samtidig med de fik snakket meget om gamle dage.

Vi fra arkivet takker for det gode fremmøde, og vil allerede nu se frem til næste års åbent hus.

                                 

                                                                      Vadum Lokalhistorisk Arkiv

 

 Mange borgere i Vadum har i mange år savnet et forsamlingshus. Mange idrætsudøvere i Vadum har i flere år ønsket mere plads, og der har været kamp om træningstiderne i VadumHallen.

Der er nu endelig udsigt til at Vadum får sin Multihal, som tilgodeser begge ønsker.

Den ny multihal opføres vest for den eksisterende idrætshal.

Multihallen får selvstændig indgang fra vest, således at der er let adgang fra både sydlige p-plads og p-pladserne mod vest.

Multihallen får en sal, der egner sig til kulturelle arrangementer, selskaber, gymnastik, dans, møder, teater (flytbar scene) bordtennis og meget andet.

Der har været arbejdet med planerne i flere år, og nu er arbejdsgruppen bag projektet klar til at præsentere det skitseforslag, som arkitekt og ingeniør har udarbejdet.

Det sker på et borgermøde, onsdag, d. 26. november 2014 i Skolens Aula. Der vil være åbent fra kl. 18.30, hvor plancher med tegninger af projektet kan studeres.

Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra flere foreninger i Vadum, finder det meget vigtigt, at så mange af Vadums borgere som muligt, ser skitseforslaget og hører om de tanker der ligger bag. Ligesom det er vigtigt for arbejdsgruppen at høre, hvad Vadums borgere har af ønsker til de faciliteter, som den færdige multihal skal rumme.

Se nærmere oplysninger i invitationen til borgermødet i annoncen.

Torsdag, 16 oktober 2014 00:00

Motions og Bevægelsestorvet

Motions og Bevægelsestorvet i Vadum Bypark bliver en realitet.

Efter 3 års komplicerede søgninger er det endelig lykkes for Styregruppen, at få samlet 1 million kr til at finansiere Motions og Bevægelsestorvet i Vadum Bypark.

Vadum Bypark har allerede nu 100 af brugere dagligt, dagplejere, børnehaver og skoleelever; fodboldspillere i alle aldre, børnene med forældre, bedsteforældre med børnebørn, fødselsdagsfester, gadefester og meget mere.

Vores vision er at lave endnu flere mulige aktiviteter, og binde det hele sammen med en stenmelsti fra Pallisdam til Rullebanen.

Motions og Bevægelsestorvet kommer til at bestå af følgende delelementer:

Parkourbane, tarzanbane, motionssti med motionsredskaber, streetområde med skaterbane, rulleskøjterampe, hocheybane og basketkurve.

Styregruppen som har Vadum Samråd som tovholder, skal nu sammen med Aalborg kommunes landskabs arkitekt i gang med det praktiske arbejde, og hvis vejret ellers arter sig, og vores entreprenører kan afse tid, skulle arbejde gå i gang sidst på måneden; dog kan vi allerede på nuværende tidspunkt se, at parkour først bliver anlagt til foråret.

Midlerne til anlægget, er for en stor dels vedkomne bevilget af Aalborg kommunes Sundheds- og Kulturudvalg, som dermed har ønsket, at især vores parkouranlæg skal virke som fyrtårn nord for Limfjorden, desuden er der fondsstøtte fra Lokale og Anlægsfonden, Vadum Elfond, Nørresundby Bank og Vadum Borgerforening.

I forbindelse med anlægsarbejdet, vil der blive brug for frivillige medhjælpere, så derfor vil vi gerne opfordre forældre, pensionister og brugere i almindelighed, som har lyst og mulighed derfor, til at melde sig i frivillighedsgruppen, det kan gøres til Lars Jørgen Nielsen på mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller mobil 20774353 

Torsdag, 02 oktober 2014 00:00

Samarbejde med Vadum Skole

Vadum Lokalhistorisk Arkiv fortæller om deres samarbejde med Vadum Skole i uge 40 og 41. Skolen har temauger for 0. til 3. klassetrin.Temaet er "skolen i gamle dage"
8 klasser kommer på besøg i arkivet. De små elever skal prøve at sætte sig ind i hvordan det var at gå i skole i gamle dage.
Arkivmedarbejderne starter med at fortælle om hvorledes det var at gå i skole, dengang de selv var børn; derefter prøver eleverne at sidde ved den gamle skolepult, de prøver at skrive med griffel på tavle, ser gotisk skrift og prøver selv at skrive skråskrift m. m.
Det er vores indtryk, at de synes det spændende at prøve de gamle metoder, og det har ikke været nødvendig at bruge spanskrøret endnu, men vi viser det dog gerne frem. Lektionerne slutter med, at eleverne kan spørge om alt muligt, når bare det handler om noget de har set eller oplevet i arkivet.

Side 1 ud af 2