Fredag, 23. juni 2017

Gadenavne i Vadum

Gadenavne

Hvad er bag gadenavne i Vadum

Ellehammersvej

Jacob Christian Hansen-Ellehammer (14. juni 1871 i Bakkebølle20. maj 1946 i Gentofte) var en dansk opfinder og flypioner. Han fik i alt 59 danske patenter og arbejdede med mange forskellige ting, der tæller bl.a. forlystelsesautomater, Tivolibåde, æggeåbnere, flækkeknive til svineslagterier, motorer i utallige afskygninger, motorcykler, biler, alternativ energi og brandslukningsudstyr. Danmarks Tekniske Museum udstiller permanent en lang række af hans opfindelser. Ellehammer ligger begravet på Hellerup Kirkegård, og hans gamle virksomhed eksisterer i dag under navnet Ellehammer A/S.

Indholdsfortegnelse

Opvækst og tidlig karriere

Ellehammer var søn af Mads Jakob Hansen (født i HjelmMøn) og hans hustru Maren Kathrine Larsen (født i Bakkebølle ved Vordingborg) og tog navnet Ellehammer efter moderens familiegård. Familien flyttede i 1875 til VålseFalster. Han blev uddannet som urmager i Nykøbing Falster og tog derefter til København, hvor han kom i lære som elektromekaniker, der var ét af datidens pionerjobs. Ellehammer producerede en motorcykel kaldet Elleham. Den kom på markedet i 1904, og der blev formentlig produceret omkring 1.000 stk.

Flyveforsøg på Lindholm
Ellehammer ønskede at flyve som den første i verden og byggede derfor i 1905 en maskine, som han kaldte et "luftskib". Ellehammers maskine var bygget som et semibiplan, hvad der vil sige et monoplan med løst oversejl. Elleham-motorcyklens motor var formentlig en vigtig inspirationskilde, da Ellehammer skulle konstruere sin første flymotor; en trecylindret luftkølet stjernemotor på 9 hk. Med maskinen påbegyndte han i januar 1906 en række forsøg på øen Lindholm i Smålandsfarvandet. Maskinen var under flyveforsøgene tøjret til en mast i midten af øens runde landingsbane. Den første motor blev vurderet for svag, så Ellehammer byggede en ny motor med 18 hk, der blev brugt til flyveforsøgene fra august 1906.

Teknisk Museum arvede i 2004 bl.a. Jakob Ellehammers fætters, Lars Ellehammers, dagbog og en logbog fra Lindholm. Af både dag- og logbog fremgår det, at Ellehammer allerede 28. august 1906 fik maskinen til at løfte sig. I logbogen står:

"... Prøvede med Ellehammer på uden svævelse. Forandrede maskinen til mere fortænding. Løftede sig nu med Ellehammer på momentvis med 12 gr..."

Den 12. september 1906 lykkedes det at holde maskinen i luften lidt længere. Lars Ellehammer skrev følgende i sin dagbog:

"... Vind 2-3 Meter. V retning NØ, kørte hele Banen rundt, svævede med bag- og Forhjulene ca. 42 Meter 1½ Fod højt, idet den brasede op fri mod Vinden. Ellehammer hele Tiden paa. Tog Billeder af ”det” i Flugten..."

I logbogen fra 12. september angives samme flyvehøjde, der svarer til 47 cm:

"... Sejlede hele Banen rundt med Ellehammer paa, svævede momentvis med Forhjulene hævet ca 18 Tm over Banen. Tog Billeder i Flugten..."

Dette sidste citat skal formentlig tolkes som om, baghjulene var lavere end forhjulene, men ikke som at baghjulene rørte jorden. Der er bevaret mindst to fotografier, der blev taget som dokumentation den 12. september, hvor man ser Ellehammers maskine svæve over jorden.

Det afhænger af definitionen på flyvning, hvorvidt der var tale om flyvning på Lindholm i 1906, men under alle omstændigheder var der andre europæiske flypionerer, der havde udført tilsvarende "luftspring" forinden. Det gælder f.eks. Karl Jatho i 1903 og Traian Vuia tidligere i 1906. Ingen af disse pionerer fløj i moderne forstand, da de ikke kunne styre deres maskiner og ikke var i stand til at forblive i luften, men hurtigt mistede hastighed og måtte lande igen. Så Ellehammer kan ikke anses for at være den første i Europa, der fløj med en maskine tungere end luft.

Franskmanden Ernest Archdeacon havde i juli 1906 udlovet en præmie for første flyvning over 25 meter. Men Ellehammers bedrift blev ikke anerkendt, pga. af manglende officiel kontrol og fortøjringen af maskinen til banens centrum gav måske også anledning til problemer. Derfor blev det brasilianerenAlberto Santos-Dumonts hop på 60 meter i 2-3 meters højde der 23. oktober 1906 af Aero-Club De France blev anerkendt som den første flyvning med en maskine tungere end luft i Europa.

Flyvemaskiner efter Lindholm
Efter forsøgene på Lindholm anså Ellehammer problemet med at flyve for at være løst men indså, at det krævede kraftigere motorer at kunne forblive i luften. Han arbejdede derfor både på at konstruere en kraftigere motor og på at reducere flyets vægt. Han foretog testkørsler af sin nye konstruktion på isen på Farum Sø i slutningen af 1906. Danmarks Tekniske Museum har levende billeder af den maskine, han testede, optaget af Ole Olsen fra Nordisk Film.

I Kiel, Tyskland fløj Ellehammer den 28. juni 1908 ca. 50 m og vandt derved en præmie på 5000DM. Han konstruerede senere forskellige flyvemaskinetyper, bl.a. flyvebåde. I 1912 byggede han en helikopter, der i oktober hævede sig selv og piloten fra jorden.

Motorforbedringer
Senere beskæftigede Ellehammer sig med opfindelser på motorvæsenets område; han opfandt en særlig karburator, som muliggør anvendelse af petroleum i benzinmotorer og arbejdede på udvikling af en stillestående luftkølet motor til flyvemaskiner, ligesom han opfandt en pumpe til brandsprøjter. Ellehammer arbejdede også på at bygge en dampmotor og ombyggede en Fordson traktor til dampdrift.

Laboratorium
Ellehammer grundlagde sit laboratorium i 1898, og det blev en egentlig virksomhed i som også lavede maskiner til bla. Tivoli1904. Det er denne virksomhed, der stadig findes som Ellehammer A/S.

Han opførte i 1919-20 en laboratoriebygning i Bedre Byggeskik-stil på Kildegårdsvej 20 i Hellerup ved arkitekten Aage Langeland-Mathiesen. Bygningen findes stadig, men blev gennemgribende ombygget til firmadomicil i 2008. Ved den lejlighed forsvandt teksten med 1898 – Laboratorium Ellehammer – 1920 fra bygningens facade i nogen tid, men den er nu genopsat.

Se også
Gustav Weisskopf
Brødrene Wright
Personer på danske frimærker
Eksterne kilder/henvisninger
Danmarks Tekniske Museum med stor subsite om Ellehammer
Firmaet Ellehammer
Flymuseum: Ellehammer
Jacob Ellehammerpå gravsted.dk
History of Aeronautics: Jacob Christian Ellehammer
↑ Furesø Avis Weekend, 26. maj 2006

↑ Teknisk Museums Ellehammer-samling

Bogen "Multiopfinderen J.C.H. Ellehammer" af Louise Karlskov Skyggebjerg, museumsinspektør på Danmarks Tekniske Museum

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt Kategori:Salmonsens i stedet for Salmonsens-skabelonen.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Jacob_Ellehammer&oldid=6797758"


Højriisparken

Højriisparken er en sidevej (bebyggelse) til Ellehammersvej og går fra denne til J.Horskjaersvej (sti). Samme selskab har opført alle husene i begyndelsen af 70 erne/slutningen af 6o erne således at en del af disse skulle være forbeholdt pensionisterne. Den daværende formand for disse, Jens Chr. Nielsen, gjorde en stor indsats herfor' og det lykkedes da for ham - heldigvis - selv at prøve at bo der.
Vejen er opkaldt efter Holger Højriis, (1901-1942), der var dansk/amerikaner, født i Jylland. Han er kendt for sammen med amerikaneren Otto Hillig at have foretaget den første atlanterhavsflyvning til Danmark i året 1931. Starten gik fra New Foundland(Harbor Grace) med mellemlanding i iCrefeldt og Bremen på grund af benzinmangel og tåge og derefter modtagelse i København(Kastrup) af en tusindtallig menneskemængde. Flyvningen blev foretaget i det højvingede fly "Libertyf1(Bellanca-monoplan, 300 HK, Whirlwind motor).


Millevej

En af de danske faldskærmspionere var skuespilleren og luftakrobaten, Emilie Sannom, (1886-1931). Allerede i 1918 begyndte hun at tage flyveundervisning, men skønt hun aldrig fik sit certifikat, afholdt det hende ikke fra at flyve, hvis lejligheden bød sig. I Italien indspillede Emilie Sannom i 1922 filmen La fanciulla dell'aria (da. Luftens Herskerinde), hvor hun udførte luftakrobatik, der vakte stor opsigt. Senere gav hun rundt om i Danmark opvisning i luftakrobatik, der altid afsluttedes med et faldskærmsudspring, hvor skærmen blev udløst i sidste øjeblik. Den 30. august, 1931, gav hun opvisning i Grenå. Til lejligheden havde Emilie Sannom fået en ny type faldskærm med en anderledes udløsermekanisme end den, hun var vant til at bruge. Faldskærmen udløstes aldrig, og Emilie Sannom styrtede 600 meter mod jorden og blev dræbt på stedet. På hendes gravsten står nogle linjer fra et digt, forfatteren og digteren Tom Kristensen (forfatter) skrev til hendes minde:

"Frygten for Døden var ikke saa stor,

større var Frygten for Livet paa Jord."

Sneumvej

Thomas Sneum
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et 1941 RAF foto af 2 Freya radarer ved Auderville i Frankrig - magen til de som Sneum fotograferede på Fanø.Thomas Sneum (21. maj 1917, Sønderho, Fanø - 3. februar 2007 i Roskilde) var en dansk flyve-officer, som i 1941 fotografede to Freya radarstationer på Fanø og fløj til Storbritannien for at aflevere efterretningerne hvor de endte hos R.V. Jones.

Sneum var løjtnant i Marinens Flyvevæsen, men tog sin afsked 14. april 1940 for at komme til England. Han planlagde at flygte med en kutter til Sverige, men det mislykkedes. Han tog derefter hjem til sine forældre på Fanø. På øen opstillede tyskerne "metalrammer" (som senere skulle vise sig at være radarstationer af typen Freya, og det lykkedes Sneum at fotografere disse. Sneum præsenterede sine indsamlede oplysninger til hærens øverstkommanderende, general Prior, generalstabschef, general Gørtz og folk fra den danske efterretningsteneste som ikke indså betydningen af "metalrammerne" - "de skraldgrinede blot" i følge Sneum.

Til England i dobbeltdækker-fly

1936 de Havilland DH87B Hornet Moth. I et fly af denne type krydsede Sneum og hans assistent Kjeld Petersen Nordsøen. Turen tog 6 timer, og det var nær gået galt.Sneum undersøgte via sit job, hvem som havde privatfly stående. Ud af 23 mulige, udvalgte han sig 2. pinsedag 1941 en DH.87B Hornet Moth rg.nr.: OY-DOK dobbeltdækker som stod, med planerne afmonterede, i en lade hos Povl Andersen, Elsesminde ved Sanderum tæt uden for Odense, fordi han havde fået at vide, at Povl var 'god nok' det vil sige national-sindet og på modstandsbevægelsens side. Han ytrede ønske om at købe flyet, hvortil Povl Andersen svarede: "Nej det kan De ikke. Men skal flyet vestover, er hun Deres"

Efter at have gjort flyet klar i laden ved Elsesminde, blev det kørt ud og vingerne blev med besvær påmonterede. Straks derefter fløj Sneum med kollegaen Kjeld Petersen af sted til Storbritannien om aftenen 21. juni. Flyet havde kun rækkevidde til at nå halvvejs over Nordsøen, så under flyvningen efterfyldte Sneum via en slange og en tragt hovedtanken. Dertil brugte man den ekstra benzin, som de havde medbragt i små, let-håndterbare 5- og 10- liters dunke. Under dette arbejde spildte Sneum benzin inde i cockpittet. Benzindampene var ved at bedøve de to mand, hvilket gjorde flyvningen ekstra farlig.

Efter landingen i England blev Sneum og Petersen mødt af 4 officerer fra RAF, som havde svært ved at forstå at de kunne havde været fløjet fra Danmark ' i den rådne kasse' , men hurtigt blev deres forklaring bekræftet - bl.a ved henvendelse til Sneums britiske kontakt-officer i Stockholm. Betydningen af fotografierne blev først erkendt, efter at chefen for den engelsk videnskabelige efterretningsorganisation, R.V. Jones og hans kollega Charles Frank, afhørte Sneum. Desværre havde den engelske efterretningstjeneste MI 5 ladet filmene fremkalde hos en lokal fotohandler, der næsten havde ødelagt alle negativerne. Tilbage var kun et eller to, som dog var meget vigtige vidnesbyrd om tyskernes aktiviteter, og blandt de første efterretninger overhovedet om tyskernes Freya radar-anlæg, og de første fotos taget fra jorden helt tæt på. Englænderne havde svært ved at forstå hvordan Sneum kunne komme så tæt på. Det skyldtes at han havde fået særlig skriftlig tilladelse af den stedlige tyske kommendant til at gå på kanin-jagt i området, og altid bar sit fotografi-apparat under vindjakken.

R.V. Jones glemte aldrig Sneum. Mange år senere skriver han i sin erindringsbog: Most Secret War:

Man kunne måske have forestillet sig, at efter alt dette, ville Sneum være blevet den nationale helt, han fortjente at blive. Men måske af denne grund fik han den kolde skulder af dem, som efter krigen havde magten i Danmark
R.V.Jones

Sneum blev sendt tilbage til Danmark af engelske S.I.S., hvor han landede i september 1941 sammen med en anden dansker. De tog udafhængigt kontakt til radioingeniøren fra Bang & Olufsen Lorens Arne Duus Hansen, der byggede en radiosender til Sneum. Han måtte dog flygte til Sverige den 26. marts 1942 over isen. Her blev han og Helvard fængslet indtil det lykkedes Sneum at få de svenske myndigheder overbevist om, at han burde løslades. Straks efter ankomst til England blev han dog fængslet igen, fordi det engelske efterretningsvæsen troede, at han var tysk dobbeltagent. Da han ved hjælp af nogle indflydelsesrige personer omsider blev løsladt, blev han hindret i at komme til at flyve for RAF. I stedet udbetalte man ham en stor sum penge på omtrent 3000 pund.

Attentat mod Himmler
Ifølge en bog af Mark Ryan, The Hornet's Sting, der blev udgivet i september 2008, skal Sneum have planlagt et attentat mod Heinrich Himmler med bue og pil fra skuespillerinden Oda Pasborg's lejlighed. Hun var en smuk blondine, som havde haft en rolle i en dansk film med tilten: "En fuldendt gentleman". Hendes far havde givet hende en lejlighed lige overfor Hotel D’Angleterre, hvor alle de tyske top nazi officerer boede. Og da Oda Pasborg var hans gamle flamme, som havde givet Sneum en nøgle til sin sin lejlighed, så kunne han komme og gå som han ville. Da han en dag befandt sig i Odas stue og fik øje på en højtdekoreret tysk officer på gaden nedenfor, fik han en stor lyst til at gribe sin pistol og skyde ham. Men Sneum var naturligvis klar over, at det ville være vanvittigt at udøve et attentat på den måde, og dermed ikke bare bringe sig selv, men også Oda Pasborg og sin egen familie i højeste fare, hvis han blev opdaget. Og det var der stor fare for, at han ville, medmindre han kunne gøre det lydløst, og man derved ikke kunne bestemme skudretningen. Da han havde skudt med bue og pil siden sin barndom, besluttede han sig for at udføre et attentat via en langbue, som kunne demonteres i to dele og gemmes bort i en fart. Han tog til hans fødeø Fanø og øvede sig hele januar 1941,- og i februar var han klar. På mange af pilene havde han indgraveret datoen: 9. april 1940. Af alle de ledende nazister stod Heinrich Himmler på toppen af hans liste over nazister, som han gerne ville få ram på. Og han havde nogle allierede i form af sin svoger, Niels Bertelsen og en tidligere kollega fra ns flyvevåbnet, Arne Helvard. Sidstnævnte arbejdede nok så belejligt i Kastrup lufthavn, og han kunne derved rapportere om alle de tyske officeres bevægelser ud og ind gennem Kastrup. De aftalte, at Helvard skulle give Sneum besked via svogeren Bertelsen om en eventuel topnazists ankomst til København. Den 6. februar fik Sneum besked om, at der ville ankomme en af Hitlers ledende mænd og tage ind på Hotel D’Angleterre. Det var så heldigt, at Oda Pasborg ikke havde svaret på en telfonopringning og derved ikke syntes hjemme. Og Sneum gav sig til at vente i lejligheden. Pludselig ringede telefonen, og da Sneum efter nogen tøven tog den, var det Bertelsen i røret. Han kunne fortælle, at det havde været Heinrich Himmler i egen person, som på vej fra en inspektion af SS tropper i Norge var blevet syg og i stedet valgte at lade sig flyve direkte hjem til Tyskland.

Efter krigen
Efter befrielsen kom Sneum tilbage til Danmark og blev med det samme taget i forhør af Rigspolitiets og hærens efterretningstjenester. Med Sneums egne ord, sagde de:

Du har samarbejdet med tyskerne, for vi har sagt at det var umuligt for danske officerer at komme til England. Så de skulle jo have mig til at være tyskvenlig. Og vi skulle jo holdes nede, for ellers så begyndte folk jo at snakke om, hvorfor de andre ikke havde gjort som vi gjorde, ikke, så det skulle helst holdes helt hemmeligt, at der var nogen, der var kommet til England.
Thomas Sneum

Sneum blev dog frigivet og tilbudt at genindtræde i sin gamle stilling, som dansk flyverløjtnant. Da Sneum, i engelsk tjeneste, havde opnået grad af oberst, var tilbuddet en udsøgt fornærmelse af en mand, der havde kæmpet. Sneum forlod forsvaret. Han var derefter med til at opbygge ¨Falcks Flyvekorps, inden han rejste til Schweiz.

Litteratur
Forfatteren Ken Folletts roman London Kalder er inspireret af Thomas Sneums historie. Mark Ryan udgav i 2008 en bog The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum på baggrund af adskellige hunderede timers interview.I maj 2009 blev Ryan's bog udgivet på dansk med titlen Bag fjendens linjer.

Vurdering
I en engelsk vurdering skriver Commander Stagg:

...Sneums fantastiske flugt til England i maj 1941 med hans uvurdelige films af tyske radaranlæg i virksomhed paa Fanø stimulerede yderligere, men Sneum blev taget under vingerne af S.I.S., som skinsygt holdt ham borte fra S.O.E. og sendte ham med undervandsbåd til Danmark hvilket havde beklagelige følger ikke alene for Sneum, men for mindst 2 andre danske. Behandligen af Sneum, da han vendte tilbage til England i maj 1942, er et skændigt kapitel i den engelske behandling af en mand, som havde givet os, hvad radarspecialister dengang kaldte den mest værdifulde oplysning, man endnu havde modtaget.
Commander Stagg

Thomas Sneum er den af de to danskere der er omtalt i R. V. Jones bog Most Secret War (den anden er Hasager Christiansen der fotograferede en V1). Sneum's færd er omtalt som "a most galant exploit".

Noter
↑ Civil Aircraft Register - Denmark -Golden Years of Aviation
↑ 2,0 2,1 "Spionen fra Fanø" - DR P1 Dokumentarzonen ,29. april 2006
↑ Chris Irvine. "British spy in Robin Hood plot to kill Heinrich Himmler", Telegraph.co.uk, 7 september 2008.
↑ Mark Ryan (2008). The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum. Little, Brown Book Group. ISBN 9780749909901. "Blindflyvning på radarkurs over Nordsøen" artikel på internetportalen : Pilots.dk - den danske luftfartsportal. Et interview med Thomas Sneum ved Hans Jørgen Troelsen og Thorbjørn Sund.
The Hornet's Sting: The amazing untold story of Second World War spy Thomas Sneum Mark Ryan.
↑ Bag fjendens linjer. Lindhardt og Ringhof.
↑ Jørgen Hæstrup (1959). Kontakt med England. Thaning og Appels Forlag.
Bibliografi
'Most Secret War: British Scientific Intelligence 1939-1945 af R.V. Jones - London: Hamish Hamilton - 1978. ISBN 0-241-89746-7
Kontakt med England 1940-1943 af Jørgen Hæstrup - Thaning og Appels Forlag - 1959
Eksterne links
Thomas Sneum - virkelighedens Harald Olufsen fra Ken Folletts bog 'London kalder' Odensebogen - 1995.
"Thomas Sneum og Hornet Moth'en – blindflyvning på radarkurs over Nordsøen" af Hans-Jørgen Troelsen og Thorbjørn Sund, Oscar Yankee, nummer 1, 2006.
"Spionen fra Fanø" af Per Dohm, Dokumentarzonen, Danmarks Radio, P1, 29. april 2006 (Radioudsendelse - 34 min.).
Thomas Sneum og Hornet Moth‘en - Artikel på Pilots.dk.
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Thomas_Sneum"

Rødkløvervej


I slutningen af 1950erne udskrev Vadum Sogneråd en konkurrence, hvor alle kunne komme med forslag til gadenavne til de nye gader, der opstod dengang. Konkurrencen blev vundet af Esther Larsen, som foreslog at man gav navne med relation til flyvning, da man jo havde stor tilknytning til Flyvestation Aalborg.

Den første gade vi beskæftiger os med er nuværende Rødkløvervej.

Rødkløvervej hed oprindelig Kløvermarken, men fik navneændring ved kommunesammenlægningen i 1970.

Gaden var den første parcelhusgade i stationsbyen Vadum og var starten på en voldsom vækst de følgende år. Kløvermarken var oprindelig opkaldt efter pladsen på Amager, hvor Ellehammer foretog sin første flyvning.

Rødkløvervej eller Kløvermarken som den hed dengang blev bygget af Vadum Andelsboligforening, og historien er som følger:

I 1950 blev det besluttet, at der skulle være militær lufthavn i Aalborg, lokalt vil man nok sige, den skulle hedde Flyvestation Vadum. Uanset hvad medførte det, at en masse mennesker flyttede til området. Mange boede i første omgang inde på det militære område, andre boede inde i Sundby-Hvorup.

En gruppe af de ansatte besluttede i 1952, at de ville lave en andelsboligforening i Vadum. Det stiftende møde blev afholdt d. 25. juli 1952 på Vadum Afholdshotel, og hensigten var, at man i første omgang ville bygge 15 nye huse, som kun kunne bebos af personel ansat på Flyvestation Aalborg.

Vadum Andelsboligforenings første formand blev materielbetjent C.E. Åkerlund. Den nye bestyrelse første opgave var køb af jord, og gårdejer Adolf Jacobsen havde et stykke, som passede fint med planerne, og man enedes om betingelserne med ham. Dernæst skulle Vadum kommune være villig til at klare den fornødne tilslutning til kloak, el. og vandforsyning, og disse forhandlinger gik også hurtigt i orden.

Byggeriet gik i gang, og det første rejsegilde blev afholdt i september 1953, og i juni 1954 var alle husene beboet. Allerede i starten af 1954 begyndte bestyrelsen at arbejde med planer om at bygge 21 nye huse. Disse forberedelser blev vanskeliggjort af nogle afslag fra Boligministeriet, men efter nogle møder på højt plan, og efter der var foretaget små ændringer i foreningens vedtægter, fik man tilladelsen.

De 21 nye huse blev indflytningsklare fra sommeren 1956 til starten af 1957, og der blev fremlagt planer om en tredje afdeling på 20 huse, en plan som aldrig blev gennemført.

Med hensyn til Vadum Andelsboligforening begyndte bestyrelsen i 1960 at arbejde for at få foreningen ophævet. Boligerne, som man havde bygget, var på 83 og 85 m2. Mange af lejerne ville gerne modernisere og udvide, men det måtte de ikke, så længe det var andelsboliger. D. 12. maj 1969 fik man tilladelsen til at afvikle foreningen, og de 36 huse blev solgt, for de flestes vedkommende til de familier som beboede dem.

Rødslet

RØDSLET er en af de store veje, der kom under udstykningsbølgen i sidste halvdel af 6o erne. Den hed oprindelig Rødsletvej, men fik "vej" slettet fordi det ligesom 'lød mere mundret. Den løber fra Søndermarken til Pallisdam, og en stor del af de tilkøbte arealer stammer fra den tidligere jernbane mellem Vadum station og FSN Aalborg.
Den har sit navn efter herregården af samme navn. Det varden betydeligste af de mange ejendomme, der måtte vige for Nordeuropas dengang største flyveplads (nu Flyvestation Aalborg). Intet viser gårdens tidligere placering. Den blev simpelthen jævnet med jorden. Dog lykkedes det Aalborg historiske Museum at sikre og opbevare visse dekorationer, paneler og døre fra riddersalen. Det samme var tilfældet med 2 smedejernslåger i højrenæssancestil.
Rødslets historie kan føres tilbage til Middelalderen. Den tilhørte dengang Børglumbisperne. Ved Reformationen 1536 blev Rødslet lagt under kronen, dog kun for i året 154o at blive afhændet til Rigsråd Peder Ebbesen Galt af Birkelse. Siden har der været mange forskellige ejere, og en af de kendteste var Peder Thøgersen de Lasson. Om denne slægt (der var 3 grene) har Thisted Amtsavis
den 8. Januar 1940 en længere artikel "Fra Herregården i Salling til Boelsetedet i Lild klit". Artiklen kan ses i Vadum Borgerforening (Lokalhistorisk Arkiv), og er ret omfangsrig.
Samme de Lasson, der i øvrigt blev adlet, foretog store reparationer på gården og indrettede bl.a. en Rokokosal (ca. 1750), som var meget værdsat. Peder Thøgersen de Lasson’s sarkofag er sammen med hustruens placeret i Vadum Kirke, hvor hans "ligtale" ligeledes er udstillet i en glasmontre - et stort værk. At han har skænket kirken store og uvurderlige gaver, er der ingen tvivl om, og nævnes skal det også, at han var kirkens Patron, og som sådan bekostede altertavlens istandsættelses
Efterkommere af gårdens sidste ejere bærer i øvrigt som slægtsnavn selve navnet Rødslet,
En værdig måde at bevare mindet om en stor tid for et lille samfund.