Mandag, 17. december 2018

Borgerforeningen

Mad tilmelding generalforsamling

Mad tilmelding (kun for medlemmer)






Joomla Forms makes it right. Balbooa.com

hej

Bestil plads nu TRYK HER

Privatlivspolitik

 

Privatlivspolitik for Vadum Borgerforening  

18november 2018 

 

Vadum Borgerforenings dataansvar

 

Vi behandler personoplysninger og har derfor vedtaget denne privatlivspolitik, der kort fortæller dig, hvordan vi behandler dine personoplysninger til sikring af en fair og gennemsigtig behandling. 

 

Gennemgående for vores databehandling er, at vi kun behandler personoplysninger til bestemte formål og ud fra berettigede (legitime) interesser. Vi behandler kun personoplysninger, der er relevante og nødvendige til opfyldelse af de angivne formål, og vi sletter dine oplysninger, når de ikke længere er nødvendige.  

 

Kontaktoplysninger på den dataansvarlige

 

Vadum Borgerforening er dataansvarlig, og vi sikrer, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med lovgivningen. 

Kontaktoplysninger: 

Kontaktperson: Bente Collart 

Adresse: Ellehammersvej 99, Vadum 

CVR: 31350050 

Telefonnummer: 25205218 

Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 

Hjemmeside: vadum-by.dk 

 

Behandling af personoplysninger

 

Vi behandler følgende personoplysninger:

 

Medlemsoplysninger:  
Registrerings- og kontaktoplysninger som navn, adresse, telefonnummer, fødselsdato, e-mailadresse.  

 

Her indsamler vi oplysninger fra 

 

Vi registrerer kun de oplysninger, vi får fra dig. 

 

Foreningens formål med behandling af dine personoplysninger

 

Vi behandler dine personoplysninger til bestemte formål, når vi har en lovlig grund. 

 

Lovlige grunde til behandling er særligt 

  • At vi som forening har en legitim interesse i at behandle dine oplysninger. 
  • At det er nødvendigt for at opfylde en aftale med dig. 
  • At du har givet samtykke til, at vi kan behandle dine oplysninger.

 

Formålene:

  

Formål med behandling af medlemsoplysninger:  

  • Foreningens medlemshåndtering, herunder kontingentopkrævning. 
  • Som led i foreningens aktiviteter, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning.
  • Administration af din relation til os. 

 

Vi behandler kun personoplysninger ud fra legitime interesser

 

I det omfang vi behandler dine medlemsoplysninger, sker det alene på baggrund af foreningens berettigede og legitime interesser som er:

  • At håndtere dine medlemsrettigheder, f.eks. på generalforsamlingen, i henhold til foreningens vedtægter.  
  • At du kan opfylde dine forpligtelser som medlem, f.eks. at betale kontingent.  
  • At kunne planlægge og afholde sociale arrangementer og aktiviteter. 
  • At kunne vise situationsbilleder fra en konkret aktivitet eller arrangement i foreningen.  
  • Af praktiske, lovmæssige og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige medlemsoplysninger også i en periode efter din udmeldelse af foreningen. 

 

Samtykke

 

Oftest vil vores behandling af dine personoplysninger basere sig på et andet lovligt grundlag end samtykke. Vi indhenter derfor kun dit samtykke, når det i sjældne tilfælde er nødvendigt for at behandle dine personoplysninger til de formål, der er beskrevet ovenfor.

  

Hvis vi indhenter dit samtykke, er det frivilligt, om du vil give samtykke, og du kan til enhver tid trække det tilbage ved at give os besked om det.  

 

Videregivelse af dine personoplysninger

 

Vi videregiver ikke oplysninger om dig til andre uden for foreningen, f.eks. til firmaer til markedsføring, uden dit samtykke.   

 

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

 

Vi vil opbevare dine personoplysninger i en periode fra medlemskabets ophør og i overensstemmelse med følgende kriterier:

  • Af praktiske og administrative hensyn opbevarer vi dine almindelige medlemsoplysninger i op til 3 år efter kalenderåret for din udmeldelse af foreningen. 
  • Regnskabsår, som bilaget drejer sig om. 
  • Andre relevante oplysninger til opfølgning og stillingtagen til eventuelle krav gemmes i 5 år efter arbejdet er ophørt. 

 

Dine rettigheder 

 

Du har en række særlige rettigheder efter persondataforordningen, når vi behandler personoplysninger om dig:

  • Du har ret til at blive oplyst om, at vi behandler oplysninger om dig. Det er dig vi oplyser dig om i denne privatlivspolitik.  
  • Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig (indsigtsret).  
  • Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig berigtiget (retten til berigtigelse). 
  • Du har ret til at få oplysninger om dig slettet.  
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod, at dine oplysninger anvendes til markedsføring. 
  • Du har ret til at flytte dine oplysninger, dvs. at vi skal udlevere de oplysninger til har om dig i et almindeligt anvendt format.  

Du kan gøre brug af dine rettigheder, herunder gøre indsigelse mod vores behandling, ved at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger finder du øverst.

 

Hvis du f.eks. henvender dig med en anmodning om at få rettet eller slettet dine personoplysninger, undersøger vi, om betingelserne er opfyldt, og gennemfører i så fald ændringer eller sletning så hurtigt som muligt. 

 

Du kan altid indgive en klage til en databeskyttelsestilsynsmyndighed, f.eks. Datatilsynet. 

 

Revidering af privatlivspolitikken

  

Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer i denne privatlivspolitik fra tid til anden. Ved ændringer vil datoen øverst i privatlivspolitikken blive ændret. Den til enhver tid gældende privatlivspolitik vil være tilgængelig på vores hjemmeside. Ved væsentlige ændringer vil du modtage meddelelse herom. 

 

Vadum Borgerforenings generalforsamling 2013

 

Vadum Borgerforenings generalforsamling 28-01-2014
 
Vadum Borgerforening afholdt tirsdag d. 28. jan. sin årlige generalforsamling i Vadum Sognegård. Der mødte 74 medlemmer op for at deltage i generalforsamlingen, som startede med spisning; gule ærter eller stjerneskud.
Kl. 19.30 startede generalforsamlingen med at man valgte Jens Mølgaard som dirigent, og efter han havde konstateret at alt var lovligt indvarslet fik formanden Lars Andreassen ordet og aflagde
formandsberetning
 Han kunne oplyse, at vi havde 448 husstande som medlemmer, hvilket var en lille stigning.
  • Borgerforeningen havde i årets løb udvidet vores måde at informere på, idet vi i et forsøg på at nå så bredt ud til borgerne som muligt, nu var begyndt at bruge det nye medie Facebook med siden ”Vadum-Den bedste by i Aalborg kommune” og på nuværende tidspunkt var der 670 venner af siden. Desuden bruger vi Vadumbladet, vi har hjemmesiden Vadum-by.dk, infokanalen på antennenettet og endelig har vi infotavlen ved Spar købmanden. 
  • Dernæst gennemgik formanden årets arrangementer, hvor han startede med byens blomsterkummer, som i år var blevet udvidet med blomsterkasser ved byskiltene, kasserne var fremstillet af Kurt Nielsen fra bestyrelsen.
  •  Årets pigefrokost foregik i skolens aula med 168 deltagere, hvilket desværre er maksimum hvad lokalet kan rumme, men de som havde fået billetter havde en glad og livlig fest, hvor man bl.a. dansede til sambarytmer. 
  • Igen i år arrangerede Borgerforeningen Ren By, hvor 40 personer i alle aldre samlede affald langs indfaldsvejene til Vadum, en særlig tak til Lions Club for deres deltagelse og til Vivi fra FDF for at sørge for pølser varmet på bål, efter veludført arbejde. 
  • Vadum Borgerforening var med, da Vadum Samråd d. 1. juni afholdt foreningernes dag i Vadum Bypark, vi deltog med en stand hvor man kunne tegne medlemskab og købe skud til den kommende fugleskydning, samtidig benyttede vi muligheden til at vise de forskellige tiltag vi laver i løbet af året, standen havde vi sammen med Lokalhistorisk Arkiv som havde forskellige billede udstillinger. 
  • Lørdag d. 8. juni afholdtes den årlige fugleskydning-nr.-44 i rækken - i samarbejde med Skytteforeningen. Der var i år deltagelse af ca. 50 skytter. 
  • Lørdag d. 14. september afholdt foreningen for første gang et kræmmer og bagagerumsmarked i Vadum hallen og på P. pladsen bag ved. Der var overvældende tilslutning hvilket betød at alle 44 stadepladser inde og et lignende antal pladser ude blev solgt; og i perioder var der virkelig mange mennesker på markedet. Derfor har vi også valgt at gentage det i år, men dog på et andet tidspunkt nemlig d. 10. maj
  • D. 28. okt. havde vi besøg af Andreas Mylund fra Aalborg Politi; årsagen var at vi i år havde været udsat for mange indbrud i Vadum; derfor kom Andreas og holdt foredrag i Sognegården, om hvorledes man kunne forebygge det, og ved nabohjælp besværliggøre tyvenes arbejde, og måske helt undgå indbrud. 
  • De sidste par måneder før jul var der igen i år arrangeret blomsterbindingskursus ved Ebba Vejen, og igen i år var kurserne fuldt tegnet og store succeser. 
  • Årets sidste arrangement var juletræsfesten 3. juledag, som foreningen afholder i samarbejde med flere af byens foreninger; der var mødt 100 børn med forældre eller bedsteforældre som alle fik en dejlig dag, derfor er vi ikke i tvivl om at det er en tradition som vi vil forsætte.
 
De 2 afgående bestyrelsesmedlemmer, fra v. Lars Nielsen og Lars Andreassen modtog blomster og anerkendende ord for deres store indsats igennem 12 år som bestyrelsesmedlemmer.
 
Ovenstående er et sammendrag af en fyldig og meget oplysende formandsberetning; desværre var det Lars Andreassens sidste, idet han, for øvrigt samtidig med sekretær Lars Nielsen, havde valgt at forlade bestyrelsesarbejdet; begge havde været med i 12 år og mente at de havde gjort deres borgerpligt.
Nyvalgt til bestyrelsen blev Pernille Aggerholm og Bente Collart; Bente har tidligere været 1.supleant og været med til bestyrelsesmøderne.
 Som ny 1. suppleant valgtes Lars Skau, medens Joan Licon Clausen forsætter som 2.supleant.

Underkategorier

Underkategorier