Lørdag, 21. oktober 2017
Ny bydel i Vadum Nord døbes Kaj Birksteds vej

Ny bydel i Vadum Nord døbes Kaj Birksteds vej Fremhævet

Ny bydel i Vadum  i Vadum-Nord kaldes Kaj Birksteds Vej

 

 

Der var mødt omkring 200 interesserede op til orienterings møde på Vadum Skole, indkaldt af Vadum Samråd.

Det lysner for Vadum udvikling nu, idet der er givet grønt lys fra Aalborg kommune, til de omfattende byggeplaner; og at dømme efter det store fremmøde er der også brug for udvidelsen.

Mødet startede med at vores lokale byrådsmedlem Mette Ekstrøm orienterede om de besværlige forhandlinger der havde været for at få projektet op at stå.

Hun lovede samtidig at i 2018 skal der laves ny lokalplan for Vadum, og allerede nu er der flere bygherrer som har budt ind på at udlægge nye byggegrunde.

Overordnet er det Sølund Vadum Invest som står som byggeherre, de var på mødet repræsenteret af Michael Arvin, som fortalte om planerne, som er et nyt koncept, hvor der både er store parcelhuse og mindre gavlhuse, begge typer er ejerboliger. Desuden bliver der plads til op til 100 nye lejligheder; Michael Arvin gav udtryk for at man troede på at denne blanding af boligtyper ville give en god blanding af beboere, og skabe et godt miljø.

Det nye boligområde får udkørsel til Ulrik Birchs vej, og er allerede døbt Kaj Birksteds vej, opkaldt efter en dansk jagerpilot, som havde en glorværdig karriere som RAF pilot under 2. verdenskrig, og senere var med til at oprette det danske flyvevåben.

De 3 forskellige boligtyper opføres af 3 forskellige aktører:

De 10 parcelhuse opføres af Eurodan huse, og der var en repræsentant for firmaet som fortalte om hvilke muligheder eventuelle købere havde for at påvirke udseende og indretning af deres hus.

28 gavlhuse opføres af Sølund Vadum Invest i samarbejde med EDC Aabybro, og vil være meget lig Højgaard byggeriet i Vestbjerg, som det samme firma har opført.

Lejlighederne bliver opført af Nørresundby Boligselskab. Lars Emborg fra boligselskabet oplyste at der maksimalt kunne blive tale om 100 lejligheder, men man ville i første omgang lave 24.

Fælles for de 3 typer beboelse var, at man forventede at starte byggeriet i foråret 2018, og de første gavlhuse ville være indflytnings klare et halv år senere, medens det ville tage lidt længere tid med lejlighederne.

Efter indlæg fra de forskellige aktører, var der mulighed for at de enkelte interesserede kunne forhøre sig nærmere hos byggeherrerne, og det forlød fra alle parter at interessen havde været så stor at man var klar til at starte processen, så snart den i gang værende nabohøring var tilendebragt.

Vadum Skole var ligeledes repræsenteret ved viceskoleinspektør Preben Krogsgaard, som kunne fortælle udefra kommende om den gode skole, hvor der var plads til flere elever.

Vadum Samråd var positiv overraskede over det store fremmøde, og måtte finde flere stole over flere omgange, og til slut kan vi kun håbe at dette er starten på en ny udvikling i Vadum hvor vi allerede har fine faciliteter i form af Idrætshal, Svømmehal, Kultur og Idrætscenter samt vores dejlig ude arealer ved Vadum Bypark. 

Læst 247 gange Senest ændret Mandag, 25 september 2017 10:04
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

About Author