Onsdag, 13. december 2017

Vadum Kultur og Idrætscenter – bliver en realitet. Fremhævet

 

 Mange borgere i Vadum har i mange år savnet et forsamlingshus. Mange idrætsudøvere i Vadum har i flere år ønsket mere plads, og der har været kamp om træningstiderne i VadumHallen.

Der er nu endelig udsigt til at Vadum får sin Multihal, som tilgodeser begge ønsker.

Den ny multihal opføres vest for den eksisterende idrætshal.

Multihallen får selvstændig indgang fra vest, således at der er let adgang fra både sydlige p-plads og p-pladserne mod vest.

Multihallen får en sal, der egner sig til kulturelle arrangementer, selskaber, gymnastik, dans, møder, teater (flytbar scene) bordtennis og meget andet.

Der har været arbejdet med planerne i flere år, og nu er arbejdsgruppen bag projektet klar til at præsentere det skitseforslag, som arkitekt og ingeniør har udarbejdet.

Det sker på et borgermøde, onsdag, d. 26. november 2014 i Skolens Aula. Der vil være åbent fra kl. 18.30, hvor plancher med tegninger af projektet kan studeres.

Arbejdsgruppen, der består af repræsentanter fra flere foreninger i Vadum, finder det meget vigtigt, at så mange af Vadums borgere som muligt, ser skitseforslaget og hører om de tanker der ligger bag. Ligesom det er vigtigt for arbejdsgruppen at høre, hvad Vadums borgere har af ønsker til de faciliteter, som den færdige multihal skal rumme.

Se nærmere oplysninger i invitationen til borgermødet i annoncen.

Læst 4839 gange Senest ændret Mandag, 17 november 2014 18:02
Bedøm denne artikel
(0 bedømmelser)

About Author