Onsdag, 18. september 2019
Fugleskydning nr. 50 i Vadum blev en kæmpe fest

Fugleskydning nr. 50 i Vadum blev en kæmpe fest Fremhævet

                Fugleskydning nr. 50 i Vadum blev en kæmpe fest.

Der var lagt op til jubilæumsfest og det blev der, med rekordstor tilslutning ca. 85 skydende deltager, det er 30 flere end sidste år.

I år startede man fra Vadumhallens parkeringsplads, det skyldtes at sidste års fuglekonge Peter Johannesen bor i Vesterhalne,

så gåafstanden fra Vadumhallen passede bedre ind i programmet.

Det store optog på vej efter den gamle fuglekonge

Da man ankom til fuglekongen blev det store optog budt på øl og bitter, samt noget mundgodt, og orkestreret spillede et par numre i haven før man begav sig tilbage til festpladsen ved Rullebanen.

Vel ankommet til skydepladsen, gik man straks i gang med skydningen, som sluttede da brystpladen blev skud ned med skud nr. 276.

Resultatet af skydningen blev:

Citronen ved skud af Flemming Dam, på skud købt af Jess Faldberg

Kronen ved skud af Brian Andersen, på skud købt af Preben Christensen

Halsen ved skud af Klaus Reimar, på skud købt af Henrik Mikkelsen

Højre vinge ved skud af Sven Rønn, på skud købt af Peter Larsen

Venstre vinge ved skud af Anders Juhl, på skud købt af Thomas Christensen

Halen ved skud af Allan Terp, på skud købt af Bjørn Tjell

Bryst ved skud af Kurt Christensen, på skud købt af Peter Dyrskjøt;

og dermed blev den nye Fuglekonge Peter Dyrskjøt, medens Kurt Christensen blev Skyttekonge.

Efter skydningen gik man i gang med spisningen, stegt flæsk med persillesovs, og der blev fyldt godt op i teltet, selv om vi havde lånt et halv telt af Vennekredsen.

I anledningen af jubilæumet havde vi booket et orkester,”Nisse med jazzband” til at spille for os under spisningen, hvilket var medvirkende til den gode stemning.

4 af deltagerne i årets fugleskydning havde været med fra starten i 1970, dvs. Lars Jørn Rønn, Per Pedersen, Hardy Larsen og Ole Johannesen blev alle hædret med en flaske vin.

For at markere at det er en rigtig mannefest, havde vi forskellige aktiviteter, så som at banke søm i trækævler, der var også dartskive og ribgolf, samt Vadum Skytteforenings luftbøsse-skydebane.

I Vadum Borgerforening og Vadum Skytteforening er vi glade for at arrangementet lykkedes så godt, hvor tendensen med mange nye yngre deltager forsatte; det tegner godt for forsat fugleskydning i Vadum.

 

About Author